SVANGREOMSORG OG FØDSELSBETJENING

Flere jordemødre og kostpenge 

Som opfølgning på det politiske sundhedsforlig som IA, S, N og A indgik i 2023, er Naalakkersuisut nu klar med en handlingsplan for graviditet og fødsler. Fødende skal stadig rejse til nærmeste fødested, men til gengæld satser Naalakkersuisut på løsninger for at minimere konsekvenserne ved at føde langt væk fra familien.

Offentliggjort

Hvad der skal til for at have en godkendt fødested

For at opretholde fødselsberedskabet skal der som minimum være følgende faggrupper ansat på sundhedsenheden:

  • En speciallæge med kompetence til at foretage et kejsersnit. 
    Krav om klinisk erfaring og funktion inden for det obstetriske område i de seneste 3 år.

  • En eller flere anæstesisygeplejerske
    En anæstesisygeplejerske, der kan forestå selvstændig anæstesi til akut kejsersnit og perinatal blødning

  • En eller flere jordemødre

  • En bioanalytiker

  • Regionsledelse i form af enten en ledende regionssygeplejerske eller regionslæge

Sundhedsvæsenet har i dag fem aktive fødesteder. 

Det er Dronning Ingrids Hospital i Nuuk, Sundhedscentret i Tasiilaq og regionshospitalerne i Sisimiut, Ilulissat og i perioder i Qaqortoq. 

Muligheden for at føde ved sundhedscentrene i Maniitsoq og Uummannaq ophørte i henholdsvis 2012 og 2017 og senest er Regionshospitalet i Aasiaat indtil videre ophørt med at have status som fødested i 2019, fordi det ikke var muligt at opretholde det nødvendige fødselsberedskab.

De fødende skal stadig rejse for at føde 

Det betyder, at gravide, der skal føde, skal rejse til nærmeste aktive fødested. Og set i lyset af rekrutterings- og fastholdelsesproblemerne i sundhedsvæsenet, bliver det ved med at være sådan fremover. 

Men der vil blive arbejdet på at gøre det nemmere for den gravide, barnet og resten af familien for at fremme følelsen af at være sammen om fødslen. Fremadrettet bliver der også plads til et ledsagerprogram, men denne skal først igennem undersøgelse før konkrete planer kan blive realiseret.

Det er blandt en af de nye tiltag der er på vej, og som kan læses i forslaget til handleplan for svangreomsorg og fødselsbetjening i Sundhedsvæsenet, som Naalakkersuisoq for sundhed, Agathe Fontain har præsenteret i dag.

Her er Naalakkersuisuts oplæg til en ny handleplan. Naalakkersuisut lægger op til at 1, 2, 3, 4 og 8 iværkslættes i år mens de øvrige tiltag påbegyndes i 2025

Bedre svangreomsorg

Naalakkersuisut henviser til at der er behov for at forbedre svangreomsorgen i sundhedsregionerne på kysten for at sikre sunde graviditetsforløb, sikre fødsler samt opfølgning i barnets første leveår. 

Allerede i år skal der opnormering i de forskellige sundhedscentre:

- Med dette initiativ øges normeringen i sundhedsregionerne på kysten med tre jordemødre og tre sundhedsplejersker. Placeringen af medarbejderne i sundhedsregionerne er ikke endeligt afklaret og vil afhænge af de lokale behov samt rekrutteringsmulighederne.

Derudover skal DIH´s fødeafdeling opnormeres:

- Med dette initiativ øges normeringen på Dronning Ingrids Hospitals fødeafdeling med to speciallæger i gynækologi og én jordemoder. Ved at øge kapaciteten på Dronning Ingrids Hospitals fødeafdeling styrkes den landsdækkende svangreomsorg og fødselsbetjening (Indsatsområde 1).

Kostpenge til rejsende gravide

Familiernes økonomiske forudsætninger er vidt forskellige, men nok i erkendelse af at der er mange økonomisk sårbare gravide, lægger Naalakkersuisut også op til at de rejsende gravide skal have kostpenge og dermed få bedre mulighed til selv at planlægge deres madplan i stedet for at være bundet til DIH´s kantine:

- I dag tilbydes de gravide kvinder tre hovedmåltider i kantinen. Når den gravide modtager kostpenge, vil hun bedre kunne planlægge at få dækket sit døgnbehov med flere små mellemmåltider. Det forventes at dette vil forbedre ernæringsstatus og livskvalitet under opholdet i Nuuk.

Behandlingstilbud til ufrivilligt barnløse udvides

Naalakkersuisut påpeger at infertilitet er voksende problem, der berører mange par, der ønsker at få et barn. 

- Infertilitet er ikke alene et individuelt problem for de mennesker, som har svært ved at få børn, men må anses som et samfundsproblem.

På baggrund af udfordringerne med infertilitet og befolkningsudviklingen generelt, mener Naalakkersuisut, at det er vigtigt, at der arbejdes for en styrket indsats mod ufrivillig barnløshed, så det i højere grad bliver muligt for Sundhedsvæsenet at hjælpe de par, der ønsker at få et barn.

Læs hele Naalakkersuisuts handleplan ved at trykke her.

Powered by Labrador CMS