Folkeskolelov vedtaget trods kritik

MIO og en gruppe forskere har af flere omgange udtrykt bekymringer i forbindelse med ændringer til folkeskoleloven. Onsdag blev den vedtaget i Inatsisartut.

Med de nye ændringer til folkeskolen skal de yngste børn have færre undervisningsdage om året og modermålsundervisning skal styrkes.
Offentliggjort

Onsdag 11. november vedtog Inatsisartut en ny folkeskolelov, som har været længe undervejs.

Det indebærer blandt andet, at yngstetrinnet får markant færre fag, hvor grønlandsk og matematik prioriteres.

Dansk og engelsk vil derimod blive til introduktionsfag og først blive til egentlige fag i 4. klasse.

Naalakkersuisuts intention er at styrke grønlandsk modersmålsundervisning, læsning, skrivning og regning, samt skabe bedre sammenhæng, fordybelse og kvalitet i undervisningen.

Og så skal de yngste elever have et kortere skoleår, så 1. til 3. klasse får mellem 180 og 200 skoledage, i stedet for de 200 til 240 skoledage i dag.

På ældstetrinnet indfører man erhvervsklasser i 9. og 10. klasse, som et alternativ til den almindelige undervisning. De skal målrettes mod elever, der ønsker en erhvervsuddannelse. Eleverne vil stadig få undervisning i grønlandsk, dansk, engelsk og matematik, men vil også få introduktion til forskellige erhvervsområder samt mulighed for at komme i praktik.

Lovændringen har til hensigt at sikre en mere helhedsorienteret og praksisnær folkeskole, hvor eleverne opnår stærkere sproglige og matematiske kompetencer på yngstetrinnet og samtidig tilbydes realistiske, motiverende læringsveje på ældstetrinnet.

Bekymring for sprogudvikling og børns ve og vel

Loven har af flere omgange mødt kritik fra børnerettighedsorganisationen MIO og fra forskere ved Grønlands Forskningscenter for Læring og Uddannelse.

MIO har i åbne breve til Naalakkersuisut redegjort for, at kortere skoleår vil gå ud over de børn med størst behov.

- For mange børn er skolen et sted med struktur, fællesskab, læring og stabile voksne relationer. Kortere skoleår kan ramme børn meget forskelligt og risikerer især at gå ud over dem, der har størst behov for trygge rammer i hverdagen, skriver MIO.

Forskerne er bekymrede for, at primær undervisning på grønlandsk vil gå ud over børnenes kognitive udvikling, da forskning viser, at børns måder at tænke på udvikles bedre, når de undervises i og med flere sprog.

Også MIO stiller spørgsmål ved sprogundervisningen. De støtter ambitionen om at styrke børns modersmål, men de mener ikke, at der er tilstrækkeligt grundlag for at konkludere, at en senere sprogstart forbedrer elevernes læring.

MIO påpeger desuden, at der kun er 10 erhvervsuddannelser som kan gennemføres fuldt ud på grønlandsk. Og ingen af de videregående uddannelser i Grønland kan gennemføres udelukkende på grønlandsk.

Trods kritikken og bekymringerne blev lovforslaget enstemmigt vedtaget i Inatsisartut og træder i kraft 1. august 2027, men de strukturelle ændringer på yngstetrinnet træder først i kraft i skoleåret 2028-2029.

Powered by Labrador CMS