Det er en ganske almindelig skoledag i
Grønland.
Men i klasselokalet er situationen langt fra almindelig. På blot 45
minutter skal læreren undervise – og samtidig forsøge at kommunikere på
grønlandsk, dansk, engelsk og med kropssprog.
Det er en ganske almindelig skoledag i
Grønland.
Men i klasselokalet er situationen langt fra almindelig. På blot 45
minutter skal læreren undervise – og samtidig forsøge at kommunikere på
grønlandsk, dansk, engelsk og med kropssprog.
Nu bekræfter lærernes fagforening, IMAK,
billedet – set fra lærernes side af katederet.
- Lærerne står i en situation, hvor de både
skal undervise fagligt og samtidig fungere som tolke mellem flere sprog. Det er
ikke en holdbar måde at drive undervisning på, siger forkvinde for lærernes
fagforening, IMAK, Elna Thomsen Heilmann.
For hende er problemet ikke enkeltstående,
men et strukturelt svigt: Udenlandske elever – herunder asiatiske – bliver
fortsat placeret direkte i almindelige klasser uden den nødvendige støtte, og
det presser både undervisningen og de mennesker, der skal få den til at
fungere.
I en række tidligere artikler i AG har både
forskere og asiatiske elever selv peget på de samme udfordringer: manglende
støtte, sproglige barrierer og en hverdag, hvor de ofte har svært ved at følge
med.
Kritikken går på, at systemet ikke er
gearet til den virkelighed, som i stigende grad præger de grønlandske
folkeskoler.
Et kendt problem i flere år
Ifølge IMAK er udfordringerne langt fra
nye. Allerede på repræsentantskabsmødet i 2023 gjorde medlemmerne opmærksom på
situationen. Siden IMAK rejste sagen over for kommunerne og Selvstyret, er der
kun taget få initiativer – og de er fortsat præget af manglende ressourcer og
uklare mål.
- Vores medlemmer har i flere år givet
udtryk for den udfordring, der er i folkeskolen med de asiatiske elever,
forklarer lærernes forkvinde.
Hun peger på, at lærerne står i en meget
vanskelig situation, hvor undervisningens mål og struktur bliver svær at
fastholde, når elever uden sproglige forudsætninger pludselig indgår i klassen.
- Lærerne fortæller os, at de bliver meget
forvirret, og at de mål, de har sat for undervisningen, hele tiden bliver
udskudt, fordi der opstår så mange situationer undervejs, de skal forholde sig
til. Det er meget frustrerende, når man gerne vil undervise dem – og man på
samme tid ikke har mulighed for at nå dem.
Samtidig er udviklingen kun gået én vej i
forhold til udenlandske børn i folkeskolen – og det er opad. Og det er ikke kun
fra Filippinerne og Thailand, men også fra en bredere kreds af lande.
Kommunerne benytter ikke mulighederne i
folkeskoleloven
Ifølge folkeskoleloven kan elever modtage
undervisning i deres modersmål samt supplerende undervisning i grønlandsk. Der
er desuden mulighed for at oprette hold og iværksætte støtteforanstaltninger
målrettet den enkelte elevs behov. Men ifølge IMAK’s forkvinde bliver disse
muligheder i praksis ikke udnyttet tilstrækkeligt.
Konsekvensen er, at alle betaler en høj
pris: både de udenlandske elever, deres klassekammerater og lærerne. Kommunerne
bør i højere grad skabe rammer, der matcher de lokale forhold på skolerne. Der
skal være plads til integration – men ikke på bekostning af elevernes læring og
faglige udvikling.
Lærerne føler sig magtesløse
For lærerne handler det ikke kun om
sproglige udfordringer – men også om faglighed og arbejdsvilkår.
- Lærerne føler sig magtesløse. De stiller
ofte spørgsmålet: Hvordan skal vi opfylde de faglige mål, når vi ikke kan
kommunikere ordentligt med eleverne? Og når der ikke er tid til den enkelte
elev?, siger IMAK’s forkvinde og peger samtidig på, at manglende
engelskkundskaber hos nogle lærere gør situationen endnu vanskeligere.
IMAK peger på flere konkrete løsninger.
Først og fremmest er der behov for efteruddannelse i flersproget undervisning.
- Lærerne skal have mulighed for at tage på
kurser, så de bliver bedre klædt på til opgaven, siger forkvinden, der har
stået i spidsen for IMAK siden 2022.
Selvstyret og kommunerne er desuden nødt
til at afsætte ekstra tid og midler, så der kan oprettes særlige klasser eller
hold, hvor nytilkomne elever kan få en tryg skolestart med mulighed for faglig
udvikling.
Samtidig er organisationen åben over for at
ansætte udenlandske lærere med en fuld læreruddannelse, hvis de har relevante
kompetencer, der kan afhjælpe problemet. Udfordringen forstærkes af, at der i
forvejen er en markant lærermangel langs hele kysten.
Et voksende problem kræver handling
Ifølge IMAK er situationen ikke blot en
midlertidig udfordring, men et strukturelt problem, der vil vokse i takt med
behovet for udenlandsk arbejdskraft.
- Selvstyret og kommunerne er nødt til at
gøre noget ved problemerne snarest, siger Elna Thomsen Heilmann og bruger ord
som ”direkte pinligt”, hvis Grønland ikke kan tilbyde udenlandske børn en
skolegang, de har ret til.
Spørgsmålet er ikke længere, om problemet
eksisterer. Det er alle enige om – men hvornår der bliver handlet?