Formand for fiskeriudvalget: Kravet om 75 procents udnyttelse og TAC er for høje

I Diskobugten, Uummannaq og Upernavik samt i det område, der kaldes forvaltningsområde 47, skal ejere af individuelle omsættelige hellefiskekvoter fiske 75 procent af deres kvote i henhold til den gældende inatsisartutlov om fiskeri. Hvis det ikke sker, risikerer de at få inddraget kvoter af Naalakkersuisut fra næste år. 

Det er for strengt, at det står sådan i loven, og det bør ændres, siger formanden for Inatsisartuts fiskeriudvalg fra Atassut.

- Fra vores partis side lægger vi vægt på, at de 75 procent enten fjernes eller reduceres. Ud fra det, jeg ved, er indehavere af IOK-kvoter i en bekymrende situation. Derfor er det en politisk debat, om kravet skal sænkes eller fjernes, siger Bentiaraq Ottosen til Sermitsiaq.

Organisationer går sjældent sammen

LÆS OGSÅ:

Fiskerorganisationer: Sæt udnyttelseskravet på pause og lemp hellefiskekvoterne

Alle fiskeriorganisationer i Grønland, nemlig KNAPK, SQAPK og QAK, gik sammen og fremsendte sidste uge deres bekymringer og ønsker til naalakkersuisoq for fiskeri, Peter Borg (D). 

- Forpligtelsen til at udnytte 75 procent skal suspenderes i fem år, altså frem til 2031. I denne periode må fiskere ikke miste deres ejerandele i kvoter alene, fordi de ikke opfylder udnyttelsespligten, skriver organisationernes formænd.

Den ansvarlige naalakkersuisoq, Peter Borg (D) imødekommer fiskeriforeningernes ønsker. Det siger han til Sermitsiaq i sidste uge.

- Jeg har nu fået et klarere billede af, hvilken retning fiskerne og deres organisationer ønsker at gå i. I Naalakkersuisut er vi nået til det punkt, hvor vi skal finde en løsning på spørgsmålet om pligten til at lande 75 procent. Nu skal vi finde frem til, hvad den konkrete løsning skal være, siger Peter Borg.

Sermitsiaq erfarer, at kun 50 ud af 694 kvoteejere i disse områder indtil videre i år har opfyldt kravet. Derfor er der en betydelig risiko for, at mange fiskere med egne kvoter kan få deres kvoter reduceret fra næste år. 

Formand: Organisationernes ønske er det vigtigste

Formanden for fiskeriudvalget anerkender, at fiskernes organisationers ønske bør tillægges stor betydning.

- Naturligvis er fiskernes ønske det vigtigste, siger Bentiaraq Ottosen.

Udvalgets næstformand, Jens Jens Napãtôk’ (N), støtter organisationernes ønske om en midlertidig suspension i en årrække og skrev søndag et åbent brev til naalakkersuisut på Naleraqs Facebook-side.

- Fiskerne må ikke risikere at miste deres kvoteandele, før der er taget tilstrækkeligt hensyn til de praktiske og økonomiske forhold, der gør det svært at opfylde kravet.

- Naleraq kræver derfor, at kravet om at udnytte 75 procent af kvoten sættes på pause, indtil der er fundet en holdbar og retfærdig løsning. Fiskerne skal ikke rammes af regler, der ikke tager tilstrækkeligt hensyn til forholdene langs kysten, skriver Jens Napãtôk’.

Medlemmerne af Inatsisartut drøftede på deres møde den 30. september et forslag til inatsisartutlov om ændring af inatsisartutloven om fiskeri.

I den debat var budskabet, at flertallet ønsker, at hellefiskefiskerne lander op til 75 procent. Det er imod organisationernes ønske, imod Naalakkersuisuts nuværende tilnærmelse og imod holdningerne hos formanden og næstformanden for fiskeriudvalget.

Udvalgsformanden gjorde det dog klart, at han ikke er i tvivl om, hvordan han vil arbejde for at få sine koalitionspartnere til at skifte holdning.

- Vi skal have en stor gennemslagskraft. Vi vil betragte det som en meget vigtig politisk drøftelse i koalitionen. 

- Jeg forstår godt, at indehavere af IOK-kvoter er bekymrede. Bekymringerne er grundlaget for, at jeg kan have forståelse for dem, siger Bentiaraq Ottosen.

Forskellige holdninger til kvoterne

Det kystnære hellefiskeri i forvaltningsområde 47 passer ikke særlig godt med de tildelte kvoter. I dette område udgør hellefiskekvoten i år 33.997 ton. I begyndelsen af oktober var der fanget omkring 12.500 ton af denne kvote. Dermed er kun omkring 37 procent af kvoten fisket indtil nu. 

Fiskeriorganisationerne ønsker også, at kvoterne reduceres med 15 procent om året over fem år. Det betyder, at de ønsker, at årets kvote på 34.000 ton skal være reduceret til 15.000 ton i 2031. Det roser Atassut-medlemmet.

- Det er prisværdigt, at de er kommet med et sådant forslag på baggrund af faktuelle oplysninger, og vi bør også lytte til dem. 

- TAC'en er alt for høj. Fra Atassut siger vi, at der bør være mulighed for at sænke den. Det vigtigste er et bæredygtigt fiskeri, siger Bentiaraq Ottosen.

Jens Napãtôk’ har en anden opfattelse af det. Han går ikke direkte ind for at reducere kvoterne.

- Hvis kvoten skal sættes ned, skal Naalakkersuisut klart forklare hvorfor. De skal også redegøre for, hvad det vil betyde for de kystnære fiskere, deres familier og de byer og bygder, der lever af fiskeriet, skriver han.