Forskellen på tjenestemandspensionerne bliver større og større

Det seneste resultat af forhandlingerne mellem Finansministeriet, medarbejder- og kompetence styrelsen og centralorganisationerne om fornyelse af aftaler for statens tjenestemænd i Grønland vækker forargelse og skuffelse blandt IMAKs medlemmer, der er tjenestemandspensionister, som ikke er tilfredse med resultatet.

- Målet er at få samme løn for samme uddannelse, samme ansvar og arbejde inden for rigsfællesskabet, siger tjenestemandspensionisten og tidligere folkeskolelærer, skoleinspektør og skoledirektør William Kriegel, der på vegne af IMAK står bag undersøgelsen af vilkårene for tjenestemandspensionister i Grønland og i Danmark.

Han har sammen med 23 andre tjenestemandspensionister sendt et åbent brev til danske folketingsmedlemmer og naalakkersuisut, som en reaktion på aftalen om forhøjelser, som de kritiserer for at være for lave, og kan kaldes som en hold kæft-bolsje.

“De grønlandske tjenestemandspensionister nedgøres og hånes af de danske centralorganisationer og den danske stat. De grønlandske tjenestemandspensionister har ikke fået deres tjenestemandspensioner reguleret i de seneste fem år”, lyder det i kritikken i brevet.

- Vi kan forvente en fortsat flytning af grønlandske tjenestemandspensionister til Danmark, siger William Kriegel

Stor forskel

Ved aftalen per 1. april 2024 er pensionerne forhøjet med 6,837 procent, som gælder frem til 1. april 2025. Der er ikke sket forhøjelser de seneste fem år.

- Det er nedslående, frustrerende og lige til at græde over. Hvordan kan staten behandle os sådan? spørger 24 tjenestemandspensionister i det åbne brev, hvor de også sammenligner med de danske tjenestemandspensionister, som i selvsamme periode har fået forhøjet deres pensioner med 5,94 procenter for en etårig periode fra 1. april 2024 til 1. april 2025.

Siden 2020 er de danske tjenestemandspensioner blevet forhøjet med 11,3150 procent. Og forskellen bliver større, når der beregnes fra 1. april 2018 frem til 1. april 2024, hvor der er sket en forhøjelse på 14,8067 procent.

- Gabet mellem tjenestemandspensioner i Danmark og Grønland bliver større, siger William Kriegel, der sammen med sin kone har valgt at blive boende i Grønland, fordi de har familie med børn og børnebørn.

For et par, som har arbejdet i 37 år som overlærere i folkeskolen, kan en flytning til Danmark betyde en større udbetaling af tjenestemandspensioner på op til 80.000 kroner ekstra om året for den enkelte pensionist, og for par på omkring 160.000 kroner ekstra om året.

- Vores generation, som vi har arbejdet med i folkeskolerne, og som har været ansat som tjenestemænd og dermed får tjenestemandspensioner, vælger langt de fleste af dem at flytte Danmark. Det er ærgerligt, og dyrt for den enkelte. Det sker også at nogle vælger at flytte tilbage igen, fordi de har hjemve, men det er et tab for samfundet, når pensionister vælger at flytte, siger William Kriegel.

Beslutningstagerne og forhandlerne er langt væk

Lærernes Centralorganisation (LC) har sammen med andre centralorganisationer (CFU) forhandlings- og aftaleretten for statens ansatte i Grønland, og tjenestemandspensionister har en lang vej til at påvirke forhandlingspartner og staten, herunder folketingsmedlemmer, i ønsket om at få udlignet forskellen.

- Der er flere skridt, som skal tages, vi skal påvirke centralorganisationen, og vi har brug for handling fra politikere i Folketinget, og ikke mindste de grønlandske politikere, siger William Kriegel, der blandt andet peger på muligheden for at tjenestemandspensionister i Grønland kan opnå en u65 tillæg, som i Danmark, som vil udjævne forskellen enormt.

Hos centralorganisationen, som har forhandlingsretten, peger de på staten som ansvarlig i forhold til regulering af tjenestemandspensionerne.

- Det vil sige, at det er staten, der ensidigt fastlægger reguleringen af tjenestemandspensionerne. Og det er Folketinget, der har ansvaret for vilkårene for tjenestemandspensionister, der har været ansat af staten i Grønland, skriver vicesekretariatschefen i centralorganisationer Tine Holst til Sermitsiaq, kort efter fornyelsen af aftaler for statens tjenestemænd i Grønland.

Medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit, Aaja Chemnitz, har kæmpet for at få udlignet tjenestemandspensionerne.

- Jeg har kæmpet og kæmper stadig for at tjenestemandspension udlignes, så man ikke økonomisk opfordrer folk til at rejse fra Grønland, siger hun.

I Nordatlantpuljen i 2020 og frem til udgangen af 2023 fik Inuit Ataqatigiit sammen med Siumut afsat midler til et midlertidigt løft af politi- og anstaltsbetjentenes løn. Dette var i form af et udligningstillæg og for at løse massive rekrutterings- og fastholdelses udfordringer hos Politiet og Kriminalforsorgen.

- Efterfølgende har jeg fået lovning på, at statens ansatte i Grønland fra 2026 får samme løn som statens ansatte i Danmark. Puljen er midlertidig og er ikke del af overenskomstforhandlingerne. Det har altid været formålet at der skulle forhandles en ny overenskomst igennem mellem staten og centralorganisationen, som mere grundlæggende skulle udligne forskellene, siger Aaja Chemnitz, og at naalakkersuisut må gøre noget for at rette op på forskellen.

- En bekendtgørelse under Naalakkersuisut om tjenestemandspension kan også ændres, så man ikke får mere i tjenestemandspension ved at flytte fra Grønland til Danmark. I dag får nogle dobbelt så meget i tjenestemandspension ved at flytte fra Grønland til Danmark. Det er absurd, siger Aaja Chemnitz.

- Med aftalen i 2026 bør der være samme løn for samme indsats for statens ansatte ud fra opgaver og uddannelse. Er det på samme niveau, så er målet lige løn. Det skal også afspejles i tjenestemandspensionen, siger Aaja Chemnitz.