Forskere: Ny skolelov vil få store konsekvenser for børnene

Seks forskere fra Grønlands Forskningscenter for Læring og Uddannelse, Ilisimatusarfik, har reageret på Naalakkersuisuts forslag til ny skolelov, hvor der er lagt op til gennemgribende ændringer på yngstetrinnet, der omhandler eleverne på 1. til 3. klasse.

Eksperterne mener, at forslaget til ny folkeskolelov, ”vil få for store konsekvenser for vores børns uddannelsesniveau så de de facto stilles dårligere i forhold til at kunne gå videre i uddannelsessystemet, og at den samtidig ikke tager livtag med de reelle pædagogiske og didaktiske udfordringer skolen allerede står i”.

LÆS OGSÅ

De yngste skoleelever skal have færre timer og skoledage

Lovforslaget, der er i høring, lægger op til en kraftig reduktion i antallet af undervisningstimer fra i dag 700 til 560 timer. Desuden skal der kun være 180 skoledage mod i dag mellem 200 og 240. Som konsekvens skal en lang række fag udgå – blandt andet dansk, engelsk og naturfag for at styrke matematik og undervisningen i grønlandsk.

At fjerne dansk og engelsk for alene at undervise i grønlandske sprog er i strid med den viden, som eksperterne allerede ligger inde med, fremgår det af forskernes høringssvar:

- Nyere sprogforskning fortæller os, at hvis et barn bliver undervist i to sprog øges barnets kognitive udvikling, og dermed mulighederne for at klare sig bedre i et senere uddannelsesliv.

Det ved vi

Forskerne professor Rikke Ørngreen, lektor Lars Demant-Poort, PhD, adjunkt Louise Pindstrup-Scavenius og de tre Ph.d.studerende Ivalo Mathiassen, Kirsten Føns og Line Groth Nielsen henviser desuden til følgende fakta om den nuværende folkeskole:

• Elever vil gerne lære, de vil gerne udfordres fagligt
• Elever i den grønlandske folkeskole er internationalt set de mindst pressede elever over skolearbejdet. 
• Elevers undervisningserfaring peger på en meget traditionel bog-baseret, ensformig og ofte ikke-meningsgivende undervisning. 
• Der er meget stor forskel på elevernes skolehverdag afhængig af om du bor i en bygd eller i en større by som fx Sisimiut eller Nuuk. Det betyder at eleverne møder meget forskellige skoletilbud som er dybt afhængige af lokale lærerkræfter og det lokale miljøs tilbud om aktiviteter når skolen er slut klokken 14 (og som med forslaget vil være tidligere, måske 11.30 eller 12). 
• Der mangler et helt grundlæggende blik på og fælles forståelse af hvad kvalitet er i undervisning på tværs af alle skolesystemets lag 
• Elever lærer bedre i skolen når den inddrager lokal-miljøet, og foregår både inde i og udenfor klasserummet, og udendørs. 
• Elever efterspørger konkret en undervisning hvor læreren er forberedt, hvor undervisningen er varieret og opleves relevant. 
• Elevers udbytte af skolen stiger når de har gode læringsoplevelser i de kreative fag
• Lærere i folkeskolen efterspørger didaktisk og faglig opkvalificering, men har ofte ikke mulighed for at deltage i kurser grundet andre prioriteringer kommunalt og lokalt.

Med afsæt i ovenstående anbefaler forskerne, at man skal have en grundlæggende diskussion af, ”hvad kvalitet er og skal være i den grønlandske folkeskole”, før man begynder at lave omfattende ændringer.

LÆS OGSÅ

Derfor skal de yngste have færre skoletimer og fag

Det falder forskerne for brystet, at der i bemærkningerne til lovforslaget argumenteres med, at ”kortere skoledage giver dermed eleverne mulighed for at være børn længere tid med plads til leg, nysgerrighed og uformelle læringssituationer uden for skolen”. De mener således, at skolen skal være stedet, hvor man ”netop forsøger at skabe mere plads til leg, nysgerrig og uformelle læringssituationer”, og at ”de kreative fag opprioriteres”.

Udsatte børn

Det bekymrer forskerne, at der er lagt op til færre skoletimer og -dage samt en reduktion i undervisningsuger fra 40 til 36.

- Hvad skal børn foretage sig i de bosteder, hvor der et mere begrænset tilbud? Hvilken betydning får det for udsatte børn, at voksenkontakten yderligere reduceres, og at de overlades mere til sig selv, spørger de seks skoleeksperter, der henviser til, at man ”med kortere dage og fire ekstra uger hvert år, skal forældre potentielt også finde yderligere pasningsmuligheder til deres børn, også fordi ferietid for forældre ikke øges med dette lovforslag”.

Som udgangspunkt er forskerne positive over grundtanken om at skabe en simplere skolegang for eleverne, men ændringerne af hvilke fag, der skal indgå på yngstetrinnet bør ”genovervejes”, lyder det.

- I reduktionen af fag, og valget af hvilke fag eleverne så skal have i hele trin 1 bliver dansk og engelsk valgt fra, ud fra en målsætning om at styrke det grønlandske modersmål. Dette er i modstrid med konklusioner i en rapport fra Ekspertgruppen Vedrørende Styrkelse af Sprogtilegnelse, nedsat af Naalakkersuisut (2018). Denne ekspertgruppe argumenterer for, at en reduktion i sprog vil forringe elevernes uddannelsesmuligheder. Pointen er, at det grønlandske sprog skal styrkes gennem øget kvalitet i undervisningen, fx foreslår rapporten en undervisning der er præget af en ”kommunikativ tilgang til sprog som ressource og som noget, der skal leges ind og opleves med alle sanser”, skriver forskerne i høringssvaret.

LÆS OGSÅ

GE: Skolereform vil øge behovet for privatskoler

De anbefaler samtidig, at der tages hensyn til de mange børn, der har et andet modersmål end grønlandsk ved at de tilbydes grønlandsk som andetsprog for at imødekomme deres muligheder for at tilegne sig grønlandsk.

Forsøgsprojekt

Helt konkret bør der med så vidtgående ændringer i timetal og fag gennemføres ”et forsøgsprojekt på to eller tre skoler, for at få et så grundigt resultat som muligt at træffe beslutninger ud fra”, pointerer de seks eksperter.

Høringsfristen for lovforslaget er sat til i morgen tirsdag. Lovforslaget og bemærkningerne til det kan læses her på Naalakkersuisuts hjemmeside.