Jens Erik Kjeldsen restaurerer den forladte og forfaldne kirke i Kangeq ved Nuuk.
Jens Erik Kjeldsen er nu kommet så langt med restaureringen af kirken i Kangeq, at han inviterer til rejsegilde på lørdag den 31. maj.Foto: Jens Erik Kjeldsen
JesperHansenfreelance journalist
Offentliggjort
Eventyreren og kunstneren Jens Erik Kjeldsen er prototypen på en
ildsjæl.
Når han får en ide, bliver den ført ud i livet – også selv om det
koster mange anstrengelser, afsavn og hårdt arbejde.
Eventyreren og kunstneren Jens Erik Kjeldsen er prototypen på en
ildsjæl.
Annonce
Når han får en ide, bliver den ført ud i livet – også selv om det
koster mange anstrengelser, afsavn og hårdt arbejde.
Det er den egenskab, som har bragt ham jorden rundt i sejlbåd – og det
er den egenskab, der driver ham, når han forvandler granit til enestående
skulpturer. Det er også ildsjælen i ham, der driver hans seneste projekt, der
har taget alt hans tid siden efteråret.
For Jens Erik Kjeldsen har sat sig for – ene mand og uden offentlig
støtte – at restaurere den gamle kirke i den nedlagte bygd Kangeq ved
indsejlingen til Nuup Kangerlua. Bygden blev nedlagt i 1974 og siden har vind
og vejr tæret på husene. Det gælder også den gamle og temmelig forfaldne kirke,
som Jens Erik Kjeldsen tilfældigvis blev interesseret i for snart fem år siden.
- Jeg er oprindeligt uddannet tømrer og gav en hånd med, da DR optog
den dramadokumentariske TV-serie ”Historien om Grønland og Danmark”. Mange af
scenerne blev optaget i Kangeq, og jeg hjalp filmfolkene med at få bygden til
at se så autentisk ud som muligt, siger Jens Erik Kjeldsen.
Jens Erik Kjeldsen restaurerer en forladt og forfalden kirke i Kangeq ved Nuuk.Foto: Leiff Josefsen
Faldt pladask for kirken
- Her faldt jeg pladask for kirken, som var i en meget elendig
forfatning. Men jeg kunne se, at den er bygget af gode materialer, så det
virkede ikke helt umuligt at give den nyt liv.
Siden Jens Erik Kjeldsen gik i gang med det store projekt, har
hustruen Dorthe ikke set meget til den ihærdige ildsjæl.
- Så jeg gik i gang – og siden 1. oktober sidste år har jeg boet i
Kangeq i lange perioder ad gangen. I vinterens løb blev det blandt andet til et
37 dage langt ophold i den periode, hvor fjorden var fyldt med gletsjeris,
fortæller Jens Erik Kjeldsen.
- Det har selvfølgelig været lidt primitivt, men jeg har indrettet mig
i den gamle fiskefabrik ved havnen med et interimistisk værksted.
- Jeg behøver jo ikke meget plads. Det har jeg heller ikke haft på de
lange sejlture jorden rundt, så jeg klarer mig fint – og jeg ovenikøbet lavet
et rigtigt das. Det er indrettet på kajens sidste understøttede hjørne -
selvtømmende og rensende ved hvert højvande og samlet af gamle saltfisk-paller.
Jens Erik Kjeldsen har selv sejlet alle materialerne til kirken til Kangeq.Foto: Jens Erik Kjeldsen
Egen regning og risiko
Jens Erik Kjeldsen udfører arbejdet med restaureringen på eget
initiativ.
- Jeg udfører restaureringen af kirken for egen regning og risiko – og
så er hele projektet et rigtigt genbrugsprojekt. Jeg har blandt andet genbrugt
en del brædder fra fiskefabrikken – og så har jeg fået brugte materialer andre
steder fra. Blandt andet nogle flotte cedertræspaneler, som tidligere var på
væggene i Rigsombuddet i Nuuk, og som nu blandt andet beklæder de indvendige
loftsvægge i kirken, siger Jens Erik Kjeldsen.
- Det er helt igennem mit eget projekt – drevet af min kærlighed til
den gamle kirke. Det har kostet masser af arbejdstimer – og så har jeg fået
hjælp fra forskellig side til materialerne. Blandt andet har jeg fået en
Morsø-ovn forærende fra Ilulissat og en anden ovn fra Danmark.
- Når bygningen er klar, står den til offentlig benyttelse til
arrangementer, der vil kunne have glæde af denne smukke historiske bygning –
musik og bal, kurser, koncerter, kunst, kajakbygning og skindsyning, fejringer,
bryllup, kirkelige handlinger, og hvad man ellers kan tænke sig. Alle
bidragsydere bogføres i ”Kirkebogen”, skønt egentlig kirke skal den ikke være,
og bidragsydere får ingen forrettighed – kun almindelig godvillighed, lyder det
fra ildsjælen.
Restaureringen er også gennemført uden tilskud fra det offentlige.
- Men jeg håber da, at kommunen eller andre vil tage vare om kirken
den dag, jeg slipper projektet. Jeg forestiller mig, at vedligeholdelsen kan
blive til et fint ungdomsprojekt. Kirken kan også bruges til lejrskoleophold,
forklarer Jens Erik Kjeldsen.
- Jeg håber, at restaureringen kan bringe nyt liv til Kangeq – og at
kirken også vil blive et udflugtsmål for turister. Kangeq er historisk, fordi
det var her, Hans Egede boede de første år fra 1721 til 1728, så det er
væsentligt sted i den dansk-grønlandske historie.
Loftet i kirkesalen var sunket sammen, så der måtte et større støttearbejde til, inden Jens Erik Kjeldsen kunne komme i gang med renoveringen.Foto: Jens Erik Kjeldsen
Rejsegilde
- Nu er jeg kommet så langt med restaureringen, at jeg kan invitere
til rejsegilde lørdag den 31. maj – og jeg håber da, at der er mange, som vil
taget turen til Kangeq og være med til at fejre det. Jeg byder på lidt mad, men
ellers skal man selv medbringe mad og drikkevarer – og har man lyst til at
overnatte, er der 20 sovepladser på kirkens loft.
Med rejsegildet markerer Jens Erik Kjeldsen også, at den indvendige
kirkesal er helt færdig og klar til brug.
- Jeg har inviteret provsten og menighedsrepræsentationen i Nuuk til
rejsegildet, så de ved selvsyn kan se, om de måske kan bruge den gamle kirke i
en eller anden sammenhæng.
Kirken i Kangeq har også en klokke i klokketårnet.
- Det er den originale klokke, som siden kirken blev nedlagt er blevet
opbevaret på loftet i Annaassisitta Oqaluffia, hvor den lå i en kasse. Jeg er
meget glad for, at jeg har fået hjælp af kirkemyndighederne til den detalje,
forklarer Jens Erik Kjeldsen.
Loftsvæggene er beklædt med flot cedertræ, som tidligere sad i Rigsombuddet i Nuuk.Foto: Jens Erik Kjeldsen
Finsk tjære
Selv om Jens Erik Kjeldsen nu holder rejsegilde på projektet, mangler
der fortsat en del arbejde udvendigt.
- Det er planen, at kirken skal males med finsk tjære. Det var sådan,
man gjorde i gamle dage – og det har en helt utrolig holdbarhed, så den skal
ikke males hvert eneste år, sådan som det ellers er tilfældet med moderne
maling, fortæller Kjeldsen.
- Det er alt for tidligt på sæsonen at lave udendørs træbehandling.
Men mit mål er at blive færdig til den 29. juli. Der får kirken nemlig besøg af
30 deltagere fra Bahaisamfundets kongres, der i år finder sted i Nuuk. Så
bliver der sang i Kangeq, for Jim Milne, der er medlem af Bahai, har lovet at
spille for til den begivenhed.
Kirken i Kangeq blev bygget i 1905. Størstedelen af materialerne kom
fra den gamle hernnhut-kirke på Uummannaq i indsejlingen til
Kapisillit-fjorden. Det blev blandt andet fastslået ved en undersøgelse i 1983,
hvor arkæologer fastslog, at nummereringen af bjælkerne stemmer overens med
bjælkerne i den gamle kirke på Uummannaq. Det er lidt over halvdelen af
Uummanaq-kirken, som i dag er i Kangeq. Materialerne blev i sin tid sejlet på
tømmerflåde ned gennem Nuup Kangerlua til Kangeq.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.