Genopretningsplan undervejs: Nyt lån på 100 mio. kr skal hjælpe kommunalt affaldsselskab

Affaldsselskabet ESANI står for andet år i træk til at indkassere et underskud i størrelsesordenen 30 mio. kr. Derudover er likviditeten presset i selskabet - altså er kassen ved at være tom.

Det fremgår af et dokument på dagsordenen til et kommende møde i Udvalg for Økonomi og Erhverv i Kommuneqarfik Sermersooq. Dokumentet beskriver en genopretningsplan for det kommunale selskab og redegør for selskabets økonomiske status.

ESANI har indtil videre taget to nye affaldsforbrændingsanlæg i drift og administrerer samtidig Selvstyrets returpantsystem. Ifølge Sermersooqs forvaltning har investeringerne og opstarten belastet økonomien mere end forudsat.

På mødet i udvalget skal politikerne tage stilling til genopretningsplanen, der rummer følgende hovedelementer:

• Ejerkommunernes eksisterende ansvarlige lån på samlet 70 mio. kr. foreslås konverteret til egenkapital. For Kommuneqarfik Sermersooq udgør lånet 17,5 mio. kr. Konverteringen flytter beløbet fra gæld til egenkapital i selskabets balance og løfter soliditeten fra 0,8 procent til ca. 12 procent, hvilket er en forudsætning for et nyt lån. Esani har i forvejen lån for omkring 500 mio. kr., som er optaget til at finansiere de nye affaldsforbrændingsanlæg i Nuuk og Sisimiut.

• ESANI skal optage et lån i KommuneKredit på op til 100 mio. kr. med op til 30 års løbetid. Lånet skal bl.a. anvendes til at indfri den kortfristede finansiering, sikre driftslikviditet og finansiere resterende investeringer, herunder færdiggørelse af anlæggene, Arbejdstilsynets krav samt håndtering af historisk flyveaske.

• Opbakning til, at ESANI over for Selvstyret forhandler en holdbar finansierings- og omkostningsmodel for pantordningen.

Kræver ikke nye penge

I forbindelse med konverteringen af ansvarlige lån til egenkapital understreges det, at planen ikke kræver nye kontante kapitalindskud fra ejerkommunerne. Vurderingen er nemlig, at selskabet alligevel ikke vil kunne betale lånene tilbage inden for en overskuelig fremtid.

– Konverteringen kræver ingen nye penge fra kommunen og ændrer ikke kommunens reelle økonomiske stilling, fordi der på selskabets nuværende grundlag ikke er udsigt til, at lånet kunne tilbagebetales.

Kommunerne kan dog se frem til at skulle have flere penge op af lommerne til næste år.

Næste års brugerbetaling fra kommunerne til selskabet står nemlig til at blive øget. For Kommuneqarfik Sermersooqs vedkommende skal betalingen stige fra 16 mio. kr. i 2026 til 32 mio. kr. i 2027.

Det foreslås, at kommunernes betaling skal stige til i alt 55,7 mio. kr. i 2027, hvilket er en stigning på 28 mio. kr. i forhold til 2026.

Pantsystem presser ESANI

Sermitsiaq har tidligere fortalt, at Naalakkersuisut i sit finanslovsforslag foreslår, at ESANI får stillet 15 mio. kr. i kredit til rådighed fra landskassen, fordi selskabet er presset på likviditeten som følge af administrationen af returpantsystemet.

Af genopretningsplanen fremgår det, at ESANI alene i årets første halvår havde et underskud på pantområdet på 13,3 mio. kr. 

– I første halvår 2026 modtog ESANI 24,8 mio. kr. i pantindbetalinger og udbetalte 35,0 mio. kr., svarende til et likviditetsgab på 10,2 mio. kr. Pantområdet havde pr. 31. juli et underskud på 13,3 mio. kr., står der i dokumentet.

ESANI er ved at forhandle en ny pantaftale med Selvstyret med virkning fra 1. januar 2027, og direktør Nicolai Odgaard Jensen har i en skriftlig kommentar til Sermitsiaq forklaret, at det er en meget høj returprocent, som er årsag til, at pantsystemet presser ESANI's økonomi:

– Inklusive den pant, der endnu ikke er nået retur i systemet, ligger returprocenten på omkring 100. Så høj en returandel belaster ordningens økonomi, fordi finansieringen af pantordningen forudsatte, at der ikke ville komme mere end 90 procent retur. Forskellen mellem den forudsatte og den faktiske returandel er kernen i det underskud, som finanslovsforslaget adresserer, skriver Nicolai Odgaard Jensen.