Grønlænderne er blevet gladere for EU
Aktuel rapport fra Ilisimatusarfik viser markant udvikling i grønlændernes forhold til EU, hvor der nu er flere ja- end nejsigere.
Er det mon EU's interesse for Grønland, der har kastet noget sympati af sig den modsatte vej? Billede fra kommissionsformand Ursula von der Leyens besøg i Nuuk.
Foto: Leiff Josefsen
Hvis Grønland skulle holde folkeafstemning om EU-medlemskab, hvad ville du så stemme?
702 repræsentativt udvalgte personer i befolkningen er blevet spurgt, og ud af dem med en holdning svarer 60 procent ja og 40 procent nej. Det er præcis det omvendte resultat fra en lignende undersøgelse i 2021.
Dermed lader det til, at folkestemningen i Grønland har rykket sig væsentligt på få år, hvad EU angår.
Spørgsmålet om EU er en del af en større undersøgelse, der er mundet ud i survey-rapporten ‘The Second Foreign and Security Policy Opinion Poll in Greenland’ om holdninger til især udenrigspolitik.
Den er lavet af Rasmus Leander Nielsen og Maria Ackrén fra Nasiffik – Center for Udenrigs- og Sikkerhedspolitik på Ilisimatursarfik, Grønlands Universitet.
Mange tvivlere iblandt
De to forfattere gør opmærksom på, at dataindsamlingen er foregået i foråret 2024. Her foregik åbningen af et nyt EU-kontor i Nuuk og besøget af kommissionsformand Ursula von der Leyen med tilhørende medieomtale. Så det er en mulighed, at det har påvirket holdningerne til EU, som Grønland ellers forlod i 1985.
Derudover understreger de, at resultatet med de 60 og 40 procent kun tæller dem, der har svaret enten ja eller nej. Omtrent en femtedel af de adspurgte 702 personer vidste ikke, hvad de skulle svare. Tæller vi tvivlerne med, har ja-siden altså cirka halvdelen af stemmerne.
Ud over EU har undersøgelsen blandt andet spurgt om, hvad de anser for den største trussel mod Grønland, hvem Grønland bør samarbejde mere med, og hvad de synes om lande som Rusland og Kina.
Ilisimatusarfik vil offentliggøre alle resultater på sin hjemmeside, når rapporten er fremlagt til offentligheden sent torsdag eftermiddag.