Grønland brandbeskatter det grå guld

Mange vil nok mene, at de har aftjent deres skattemæssige værnepligt med en trækprocent på 42 eller 44 alt efter kommune, men det er pebernødder i forhold til pensionister, som forbliver i en højtlønnet stilling efter de 67 år. For denne gruppe vil en skatteprocent på 42-44 + et beskåret beskæftigelsesfradrag + en nedtrapning af alderspensionen på 40 procent medføre et samlet skattetryk for den sidst tjente krone på 88-90 procent. (Forklaring følger).

Naalakkersuisut sender i disse dage et spørgeskema til 4.000 tilfældigt valgte borgere, som bliver spurgt om deres viden og erfaring med pensionssystemet.

Besvarelser får betydning 

Det gældende pensionssystem er i tidens løb opstået som knopskydning, og mange pensionister farer vild i lovjunglen. En ekspertgruppe, som Naalakkersuisut nedsatte i januar, fremlægger sine anbefalinger til fremtidens pensionssystem i begyndelsen af det nye år.

De 4.000 svar fra spørgeskemaundersøgelsen vejer tungt i reformarbejdet frem mod et forenklet og forståeligt system – ikke mindst for pensionisterne. Ekspertgruppens formand Maliina Abelsen opfordrer de 4.000 deltagere til at besvare spørgeskemaet.

– Borgernes synspunkter og erfaringer er et meget vigtigt grundlag for vort arbejde, og besvarelserne får betydning for vore endelige anbefalinger, lover Maliina Abelsen.

En hundredlap er 14,70 kroner værd

Et af spørgsmålene handler om pensionisternes muligheder for at forblive på arbejdsmarkedet helt eller delvis efter de 67 år. Et spørgsmål som bliver mere og mere påtrængende i lyset af det stigende antal pensionister, det faldende antal erhvervsaktive og den massive indvandring på grund af manglende arbejdskraft.

Ifølge den gældende lovgivning får en enlig pensionist beskåret pensionstillægget med 35 procent, når indtægten overstiger 168.844 kroner, og grundpensionen med 40 procent, når indtægten overstiger 421.416 kroner.

En indtægt over disse beløbsgrænser bliver ramt af den perfekte storm, hvor personskat, reduceret beskæftigelsesfradrag og beskåret pension ender med et samlet skattetryk, også kaldet marginalskat, som kan tage arbejdslysten fra selv den bedste pensionist. (Det skattetekniske udtryk »marginalskat« dækker over beskatningen af den sidst tjente krone).

Naalakkersuisut understreger i sit kommissorium til pensionsreformen, at vore pensionister ikke skal straffes for at forblive på arbejdsmarkedet, men ekspertgruppen har i sin midtvejsrapport »Tryg alderdom« lavet et regnestykke for en enlig pensionist med en indkomst på 400.000 kroner ved siden af pensionen. Hvis denne pensionist tjener yderligere 100 kroner, vil det samlede skattetryk på den sidste hundredelap blive 83,3 – 85,3 procent.

Regnestykket ser således ud: 42-44 kroner trækkes i skat alt efter kommune, beskæftigelsesfradraget sænkes med 6,30 kroner, og pensionstillægget aftrappes med 35 kroner. Pensionisten får således 14,70 eller 16,70 kroner mere i disponibel indkomst efter en lønindtægt på 100 kroner.

A- og B-hold

Maliina Abelsen erkender, at de enkelte reglers samlede virkning kan være vanskeligt for borgerne at forstå: – I nogle tilfælde kan det svække motivationen til at arbejde efter de 67 år.

Ekspertgruppen vil i sit videre arbejde undersøge, hvordan skat, beskæftigelsesfradrag og aftrapning af alderspensionen virker samlet for de enkelte familier og indkomster. Samtidig undersøges, om reglerne kan gøres mere enkle og gennemskuelige, uden dog at svække alderspensionens sociale målsætning om at tilgodese pensionister med lav eller slet ingen indtægt ved siden af pensionen.

Også i Grønland gælder det gamle ordsprog »Hellere rig og rask end syg og fattig«. Det kan med rimelighed argumenteres for, at en fjernelse af aftrapningsreglerne vil skabe et A-hold af raske pensionister og et B-hold af nedslidte ældre. I dag er de fleste også omfattet af andre pensionsordninger, blandt andet obligatorisk pension og overenskomstaftalt pension.

Spørgeskemaundersøgelsen beder de 4.000 adspurgte om at vurdere, hvor enige de er i udsagnet: – Man bør modtage mindre i offentlig pension, hvis man samtidig har indkomst fra arbejde eller andre pensioner.

Svarmulighederne går fra »helt uenig« over »hverken enig eller uenig« til »helt enig« samt »ved ikke«.

SIK: – Gør som Danmark

Marginalskatten for pensionister på arbejdsmarkedet topper med 90 procent ved indkomster mellem 450.000 og 500.000 kroner.

I dag tjener kun enkelte pensionister i omegnen af den halve million. Der findes ingen undersøgelse af årsagen til det meget lille antal halvmillionærer blandt pensionister, men den tårnhøje marginalskat på 90 procent kan få det grå guld til at nyde sit otium i stedet for at nikke den en ekstra skalle.

– Naalakkersuisut har ikke analyseret, om aftrapningsgrænserne får pensionister til at fravælge arbejde eller reducere arbejdstiden, oplyser naalakkersuisoq for finanser Aqqaluaq B. Egede.

Men lønmodtagerorganisationen SIKs formand Jess G. Berthelsen er ikke i tvivl.

– Mange af vore medlemmer, som er fyldt 67 år, vil gerne fortsætte på arbejdsmarkedet, men afholder sig fra at tage et arbejde på grund af aftrapningsreglerne. Det går ud over os alle; det går ud over hele samfundet. Vi står i en situation, hvor vi kommer til at mangle arbejdskraft, og det er tåbeligt at straffe folk, som gerne vil arbejde. Derfor skal aftrapningsreglerne helt fjernes, så vi belønner pensionisterne for at blive på arbejdsmarkedet en tid endnu, lyder Jess G. Berthelsens opfordring.

Samtidig peger han på erfaringerne fra Danmark, hvor der i dag er 1.175.187 folkepensionister.

I 2023 blev den danske modregning i alderspensionen for arbejdsindkomster afskaffet, og lige siden er antallet af pensionister på arbejdsmarkedet eksploderet. I juni 2023 var 68.221 folkepensionister fortsat i arbejde – i juni 2026 gjaldt det 98.984 folkepensionister. En stigning på 45 procent, som først og fremmest tilskrives afskaffelsen af aftrapningsreglerne, så danske pensionister ikke længere bliver brandbeskattet for at gå på arbejde.