Grønlands Politi får bistand fra Danmark i efterforskning af mistænkelige dødsfald

Der er iværksat en omfattende efterforskning af de to mistænkelige dødsfald i Maniitsoq. Som led i efterforskningen er der rekvireret bistand fra Danmark.

Der er intet, der tyder på, at der skulle være andre personer indblandet i hændelsen, så der er ikke grund til at borgerne i Maniitsoq skal tage særlige forholdsregler, oplyser Grønlands Politi.
Offentliggjort

Mandag blev to personer fundet døde på en adresse i Maniitsoq. Grønlands Politi efterforsker sagen som mistænkelige dødsfald.

Politiet har i den forbindelse iværksat en omfattende efterforskning og har rekvireret assistance fra en retsmediciner og kriminalteknikere fra Danmark. Assistancerne forventes at ankomme i løbet af denne uge.

Det skriver Grønlands Politi i en pressemeddelelse.

- Efterforskningen er fortsat i gang, og vi kan på nuværende tidspunkt ikke oplyse yderligere om omstændighederne omkring dødsfaldene. Der er dog intet, der tyder på, at der skulle være andre personer indblandet i hændelsen, så der er ikke grund til at borgerne i Maniitsoq skal tage særlige forholdsregler, siger vicepolitiinspektør Malik Sandgreen. 

Grønlands Politi ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt.

Powered by Labrador CMS