Grønlandsk mand meldt savnet i København

Københavns Politi har modtaget en anmeldelse om en savnet mand i København. Umiddelbart er der ingen tegn på, at den savnede er blevet udsat for en forbrydelse, lyder det fra politiet.

Københavns Politi bekræfter overfor Sermitsiaq, at de har modtaget en anmeldelse om en savnet mand fra Grønland.

Den grønlandske mand har nu været savnet i nogle dage. Det er mandens egen familie, der har rettet henvendelse til politiet om den savnede, oplyser vagtchef ved Københavns politi.

- Vi leder efter den pågældende person, og vi har blandt andre været i kontakt med hans pårørende. Umiddelbart har vi ikke grund til at tro, at han skulle være blevet udsat for en forbrydelse, men vi vil selvfølgelig gerne høre fra ham, da hans familie er bekymret, siger vagtchef Henrik Stormer fra Københavns Politi.

Den savnede beskrives som:

  • Mand
  • 43 år
  • 175 høj cm
  • Kort, sort hår
  • Iført grå jakke, lyse bukser samt en sort taske

Borgere, der har set den pågældende person eller ved, hvor han kunne opholde sig, bedes kontakte politiet i København på telefon 1-1-4.

Powered by Labrador CMS