Grønlandsk slædehund vækker opsigt i internationalt top-tidsskrift

Nye banebrydende forskningsresultater om Grønlands slædehund – qimmeq – er netop offentliggjort i det internationale videnskabelige tidsskrift Science. Bag opdagelserne står forskere fra Qimmeq Projektet, som har arbejdet med hundens historie og genetik gennem de seneste ni år.

– De første resultater førte til nye spørgsmål som vi så har arbejdet videre med, fortæller Morten Meldgaard fra Ilisimatusarfik.

Projektet er et samarbejde mellem forskere fra Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) og Nunatta Katersugaasivia Allagaateqarfialu (Grønlands Nationalmuseum) i samarbejde med Københavns Universitet og National Institutes of Health.

En glemt hund fra Nordøstgrønland

Ét af de mest opsigtsvækkende fund handler om en særlig bestand af slædehunde, som levede i Nordøstgrønland i over 700 år – og som nu er uddød. Ifølge forskerne kan disse hunde være de første, der overhovedet ankom til Grønland sammen med inuit fra Canada – før de nuværende slædehunde i vest og sydøst ankom.

– Faktisk viser de Nordøstgrønlandske Qimmit (slædehunde) at de og deres mennesker ankom tidligere til Grønland end hidtil antaget, siger Tatiana Feuerborn, hovedforfatter på artiklen i Science.

Studiet viser, at slædehundene i Vestgrønland (Kitaa), Østgrønland (Tunu) og Avanersuaq har været genetisk adskilte gennem flere hundrede år. Deres genetiske forskelle i dag spejler de grønlandske sprogområder: Kalaallisut, Tunumiisut og Inuktun.

Ældste hunderacer

Qimmeq er en af verdens ældste hunderacer og stammer fra en sibirisk stamform, der blev tilpasset det arktiske miljø for op mod 9.000 år siden. Den grønlandske slædehund bærer stadig spor af denne oprindelse. Og som noget særligt har hunden også genetisk indflydelse fra ulve.

– Vidensbærere fra Avanersuaq fortæller om lejlighedsvis krydsning af hundetæver med polarulve. Under isbjørne- og moskusjagter på Ellesmere Island (Umingmak Nunaa) blev hundetæven, der var i løbetid, tøjret på ulvenes territorium med mad til cirka en uge. Kom der en hanulv forbi kunne det resultere i parring og hvalpe , fortæller Manumina Lund Jensen.

Alligevel har man endnu ikke fundet genetiske ulvespor i nulevende slædehunde. 

En forklaring kan være, at de qimmit der har blandet sig med ulve har fået hvalpe der ikke har været gode nok som slædehunde og derfor ikke levet længe nok til at få afkom i større omfang. En anden kan være at vi endnu ikke har taget prøver fra tilstrækkeligt mange hunde.

Forskning med praktisk betydning

Forskerne håber, at resultaterne kan bruges til at sikre slædehundenes sundhed i fremtiden. Særligt i områder hvor bestanden er faldet, hvor der kan være risiko for indavl.

– Den halvering i hundebestanden vi har oplevet gennem de seneste årtier ser heldigvis ikke ud til at give indavlsproblemer, men det er klogt at være opmærksom og tage forholdsregler, hvis det bliver nødvendig, siger forsker Anders Johannes Hansen.

Qimmeq Projektet ledes af Ilisimatusarfik og Grønlands Nationalmuseum i samarbejde med bl.a. Københavns Universitet og NIH (USA). Artiklen er tilgængelig i seneste udgave af Science.