Håndbog vil gøre os klogere på menneskerettigheder
Borgernes kendskab til menneskerettighederne i Grønland skal styrkes, hvilket er formålet med en ny håndbog, der er tænkt som et lettilgængeligt opslagsværk.
Illustration fra bogen: Menneskerettigheder - Håndbog om menneskerettigheder i Grønland
Rådet for Menneskerettigheder (IPS) og Institut for Menneskerettigheder er gået sammen om at lave en håndbog, der skal gøre det nemmere at forstå og navigere i menneskerettigheder og deres relevans og udbredelse i Grønland.
- Menneskerettighedsområdet er komplekst og omfattende. Håndbogen indeholder et udvalg af de mest relevante rettigheder for Grønland. Vi håber, at håndbogen bliver et vigtigt redskab for både fagfolk og borgere, siger Qivioq Løvstrøm, der er forkvinde for IPS, i en pressemeddelelse.
Første værk
Håndbogen er det første samlede værk, der behandler menneskerettigheder specifik i en grønlandsk kontekst, og hvor man blandt andet kan få svar på disse tre spørgsmål:
- Hvem har ansvaret for at opfylde menneskerettighederne i Grønland?
- Hvilken rolle spiller oprindelige folks rettigheder?
- Hvilke internationale aftaler gælder i Grønland?
Rettet primært mod fagpersoner
Det bliver oplyst i pressemeddelelsen fra IPS, at håndbogen primært henvender sig til fagpersoner i civilsamfundsorganisationer, myndigheder, talsmandsinstitutioner og andre, der arbejder med menneskerettigheder.
Håndbogen, der er på 82 sider, er inddelt i fire overordnede emner, og der bliver i indledningen oplyst, at udgivelsen bruger store typer, korte linjer, få orddelinger, løs bagkant og stærke kontraster for at gøre emnet så lettilgængeligt som muligt.
Håndbogen, der er en af flere indsatser fra IPS og Institut for Menneskerettigheder, har fået midler fra Nordatlantpuljen og kan tilgås via disse to links: