Hash-smuglere har fået straksdomme

To kvinder, som lørdag blev anholdt for indsmugling af hash, er blevet idømt anstaltsanbringelse.

De to kvinder blev fremstillet og dømt i Sermersooq Kredsret.
Offentliggjort

Lørdag fandt toldere i Kangerlussuaq mere end fire kg hash hos to kvindelige flypassagerer, der ankom fra Danmark.

Ifølge politiet har de to kvinder ikke noget med hinanden at gøre.

De blev dog begge anholdt, og mandag morgen oplyser vagtchef Malik Olesen, at kvinderne er blevet idømt straksdomme.

De to kvinder har ved kredsretten således fået henholdsvis otte og ti måneder i anstalt for deres forsøg på indsmugling.

De er begge bosiddende i Grønland og er fortsat i politiets varetægt, indtil de kan overgå til afsoning i en anstalt.

Powered by Labrador CMS