Her er aftalen: Nye forsvarsområder og investeringer begrænses til EU- og Nato-lande

Naalakkersuisut har i forbindelse med underskrivelsen offentliggjort aftalen med USA og Danmark på sin hjemmeside.

Formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), fremhæver om aftalen, at den anerkender det grønlandske folks ret til selvbestemmelse:

– Aftalen anerkender, at vi er et folk med ret til selvbestemmelse. Vi bliver samtidig anerkendt som en del af vores fælles sikkerhed i Arktis, siger Jens-Frederik Nielsen.

I aftalen står der blandt andet, at Kongerigets territoriale suverænitet respekteres. Der afgives altså hverken territorium eller suverænitet.

Nye forsvarsområder

Dernæst bekræfter aftalen USA’s mulighed for at oprette nye forsvarsområder i Grønland. Aftalen indledes konkret med, at parterne tilkendegiver en fælles interesse i, at give USA adgang til blandt andet at etablere et Golden Dome forsvarssystem. En plan Trump tidligere har lanceret, og som skal være et stort missilforsvarssystem over USA.

Nye oprettelser af forsvarsområder kræver dog fortsat godkendelse fra Grønland og Danmark først.

Narsarsuaq og Mestersvig er angivet som fremtidige lokationer, men de nærmere rammer for oprettelsen af de nye forsvarsområder kræver yderligere diskussioner og enighed om de tekniske detaljer.

Det nævnes også i aftalen, at Danmark sammen med Grønland skal behandle anmodninger om at oprette ubemandede militære installationer i Grønland uden for forsvarsområder i henhold til fremskyndede myndighedsgodkendelsesprocedurer.

Aftalen genbekræfter USA's mulighed for at lande og overflyve Grønland, og amerikanske skibe får adgang til sejlads i farvandet omkring Grønland, hvis der er enighed om det af forsvarsmæssige grunde.

Alt militær adgang skal udøves på en måde, der tager hensyn til det grønlandske samfund.

Kommercielle kontrakter til grønlandske virksomheder og investeringer kun fra Grønlands allierede

Den nye aftale beskriver også en del af fremtiden for det grønlandske erhvervsliv.

Det er nemlig kun investorer, som er stater eller investorer fra en stat, der er medlem af NATO, NATO-partner eller er et EU-medlemsland, som kan få væsentlig indflydelse inden for såkaldte "følsomme" sektorer..

En kommende screeningslov skal gennemføre denne del af aftalen. Undtagelser fra reglen kan dog aftales mellem parterne.

I indledningen til aftalen beskrives, hvordan "følsomme" sektorer skal forstås: “Særligt følsomme sektorer eller aktiviteter” betyder sektorer eller aktiviteter fastlagt til at være særligt følsomme, herunder men ikke begrænset til kritisk infrastruktur og udvinding af ressourcer.

Derudover står der i aftalen, at grønlandske virksomheder får fortrinsret til kommercielle kontrakter i forbindelse med USA’s forsvarsområder.

Jagt og fiskeri beskyttes

Miljøhensynene fra 1991-aftalen og Igaliku-aftalen skal gælde for alle USA’s fremtidige forsvarsområder, sådan at miljøet passes på.

Grønland skal forblive en del af NATO i tilfælde af selvstændighed

I aftalen står der, at det udelukkende er NATO-lande som kan oprette forsvarsområder i Grønland.

Sidst, men ikke mindst, beskrives det i aftalen, at Grønland i tilfælde af selvstændighed forpligter sig til at forblive i NATO og videreføre den netop indgåede aftale.

Aftalen har ingen slutdato.

Statsminister Mette Frederiksen kalder aftalen for god:

– Vi har i dag underskrevet en god aftale. For Grønland, Kongeriget Danmark og USA. Og for NATO og Europa. For aftalen styrker vores fælles forsvar og sikkerhed. Og er dybt forankret i NATO-samarbejdet. Aftalen anerkender og respekterer Kongerigets suverænitet, territoriale integritet og grønlændernes ret til selvbestemmelse, siger Mette Frederiksen.

Hele aftalen kan læses via Naalakkersuisuts hjemmeside.