Hjemløse skal tælles igen: Forventer flere end sidst
491 personer blev sidst registreret som hjemløse – flest i Nuuk. Nu skal en ny optælling vise, om tallet er vokset. Ifølge professor i socialvidenskab Steven Arnfjord ventes en stigning, fordi der ikke er sat tilstrækkelige initiativer i gang.
Nogle hjemløse sover i telte. Her ses et telt i Tasiilaq, som benyttes af et par. Billedet er fra efteråret 2025.Foto: Oscar Scott Carl
Arnaq NielsenArnaqNielsenArnaq NielsenJournalist
Offentliggjort
Et hold på otte personer er i gang med at forberede den store optælling af hjemløse i Grønland, som skal finde sted næste måned. Tællingen skal dække landets 17 byer og give et opdateret billede af hjemløshed i landet.
Steven Arnfjord, leder af Center for Arktisk Velfærd under Ilisimatusarfik, som står for tællingen, forventer, at antallet af hjemløse er steget siden sidste registrering.
Et hold på otte personer er i gang med at forberede den store optælling af hjemløse i Grønland, som skal finde sted næste måned. Tællingen skal dække landets 17 byer og give et opdateret billede af hjemløshed i landet.
Annonce
Steven Arnfjord, leder af Center for Arktisk Velfærd under Ilisimatusarfik, som står for tællingen, forventer, at antallet af hjemløse er steget siden sidste registrering.
Han forklarer, at selvom der blev lavet en hjemløsestrategi i 2023, er der ikke fulgt nok økonomiske initiativer med, og der mangler lovgivning om herberger og forsøgsboliger.
- Der er ikke noget reelt politisk arbejde på landsplan omkring forebyggelse af hjemløsheden. Det største, der er sket, er lovgivning omkring jobsøgningsydelsen, som har givet folk flere penge, men det har ikke hjulpet dem med boliger, siger Arnfjord.
Erfaringer fra første tælling
Den første hjemløsetælling var en pilottælling, og forskerne vurderer, at de nu er bedre til at registrere både synlige og skjulte hjemløse.
- Sammenlagt med at vi er blevet bedre til at tælle, og der ikke er en samlet politisk indsats, så vil jeg tro at vi kommer til at finde flere, siger han.
Skjult hjemløshed i Nuuk er et område, der ventes at bidrage til det højere tal. Arnfjord vurderer, at der alene i Nuuk kan være 200-300 personer, som bor midlertidigt hos venner og familie, overbelagte boliger eller drifter rundt.
Departementet støtter – Folketinget finansierer
Holdet, som består af forskere, forskningsassistenter og studentermedhjælpere, skal fysisk besøge alle byer. Samarbejdet med Departementet er afgørende for at gennemføre tællingen.
Steven Arnfjord, der forsker i hjemløshed i landet, hjælper også hver onsdag med at servere suppe for de udsatte i Frelsens Hæri i Nuuk.Foto: Oscar Scott Carl
- Vores primære samarbejde er med Departementet. Det er dem, der støtter os i at lave tællingen, så det er i samarbejde med dem. Og naalakkersuisoq, der skriver under på, at man ønsker den her tælling. For ellers så kan det ikke lade sig gøre.
Denne gang finansieres tællingen af Folketinget med cirka 1 million kroner, hvor den sidste i 2022 blev betalt af Departementet for Boliger.
- Så den er ikke (finasiering red.) kommet fra Grønland selv, eller hvad skal man sige, den er ikke
kommet fra vores regering eller vores naalakkersuisoq for området, siger han.
Rapporten forventes til efteråret
Tællingen sker i samarbejde med Departementet for Sociale Anliggender. Forskerne indsamler oplysninger om alder, køn, hvor længe folk har været hjemløse og bruger registreringer af adresseløse. De besøger herberger, varmestuer og andre steder, hvor folk opholder sig, også om natten.
- Også er vi ude om natten i de større byer, der hvor vi ved der opvarmet opgange og opvarmede steder at sove, siger han.
Unge og kvinder er sværere at tælle end ældre mænd, da de ofte undgår herberger og varmestuer.
- Man plejer at sige at det er svært at tælle unge og kvinder. De gør alt for ikke at se hjemløse ud. De kommer ikke på samme måde til herberger eller varmestuer som de lidt ældre mænd gør. Det er mest mændene der er synlige, siger Arnfjord.
Han understreger, at hjemløshed vokser, hvis man ikke holder øje med problemet.
- Det synes jeg er bekymrende, fordi hjemløshed er noget der vokser hvis man ikke holder øje med det og sørger for at forebygge det, siger Steven Arnfjord.
Han håber, at den kommende rapport vil skabe politisk handling.
- Min forhåbning med tællingen er at vi giver indblik, som politikerne handler på, siger han.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.