Hvordan har dine penge det?

Er din økonomi presset, særligt sidste på måneden? Og synes du engang imellem, at udgifterne bliver ved med at stige?

Så er du nok ikke helt galt afmarcheret.

- Forbrugerprisindekset steg med 3,6 procent fra januar 2024 til januar 2025, hvilket vidner om en fortsat inflation på tværs af vare- og tjenestegrupper, oplyser Grønlands Statistik i forbindelse med en ny opgørelse. 

- Stigningen skyldes primært højere priser på fødevarer og bolig. Fødevarepriserne steg med 3,6 pct., mens boligudgifterne oplevede en markant stigning på 6,3 pct. Prisudviklingen inden for bolig skyldes særligt højere udgifter til opvarmning samt effekten af huslejestigninger, hvoraf nogle trådte i kraft i februar 2024, mens andre steg pr. 1. januar 2025. Dermed falder begge stigninger inden for samme 12-måneders periode, hvilket har forstærket den samlede prisudvikling, skriver Grønlands Statistik.

AG har spurgt formand for Økonomisk Råd, økonomiprofessor Torben M. Andersen, hvilke konsekvenser fortsatte prisstigninger kan have?

- Inflation reducerer købekraften, og effekten kan især være hård for lavindkomstgrupper. Inflationen har dog generelt være lav samlet set i de senere år i forhold til andre lande, svarer han.

Ikke alle oplever det

Det var ikke kun udgifter til bolig og fødevarer, som steg sidste år, men i et vist omfang også udgifter til alkohol, tobak og tøj.

Netop tobak ser ikke ud til at være den vare, der generelt skæres så meget ned på. I hvert fald er der rigtigt mange, som fortsat sætter pris på at ryge. Sidste år blev der således indført så meget tobak til landet, at det var nok til, at hele 63,9 procent af den voksne befolkning kunne ryge 8 smøger om dagen. Tallet er en gennemsnitlig udregning - og ikke et udtryk for, at så mange ryger.

I øvrigt skriver Grønlands Statistik mere generelt, at “det er vigtigt at understrege, at forbrugerprisindekset beregnes ud fra en gennemsnitlig forbrugers udgiftsmønste. Det betyder, at ikke alle forbrugere oplever prisændringerne på samme måde, da det afhænger af deres individuelle forbrug”.

En af de centrale opgaver for det nye Naalakkersuisut bliver at skabe en mere robust samfundsøkonomi, hvilket kan ske ved, at der skabes flere jobs. At flere kommer i arbejde, sender flere penge i omløb og forbedrer folks privatøkonomi og giver dermed også større skatteindtægter til landskassen.