IA-Landsmøde 2024: Partiets rammer skal finpudses

Lavere kontingenter pr. medlem, strengere krav til betaling af partiskat og honorar til hovedbestyrelsen. Det er nogle af de ændringer der kommer til at ske, hvis de delegerede under landsmødet tilslutter sig ændringsforslagene fra den afgående hovedbestyrelse.

Under Inuit Ataqatigiits landsmøde i 2021 blev formanden siden 2018, Múte Bourup Egede, enstemmigt genvalgt som formand. Noget tyder på at han får endnu en valgperiode som partiformand, for ingen andre end ham har meddelt sin kandidatur som formand. Bourup Egede har sammen med den nuværende hovedbestyrelse lagt op til ændringer af partiets vedtægter.

Inuit Ataqatigiit, som i mere end 45 år har tjent det grønlandske samfund igennem partiets landsorganisation, lokalafdelinger og ikke mindst folkevalgte, skal under landsmødet file kanterne i partiets vedtægter.

Det lægger i hvert faldt det afgående hovedbestyrelse af partiet med formanden Múte Bourup Egede i spidsen, hvor partiet skal holde et landsmøde 20.-21. juli i Aasiaat.

Mere lokal forankring

Ved nærmere gennemgang af partiets vedtægter er det mærkbart, at partiet lægger op til mere lokal forankring. Eksempelvis skal lokale folkevalgte, hvad enten de sidder i bygdebestyrelserne og/eller kommunalbestyrelserne blive forpligtiget til at samarbejde med lokalafdelingerne.

- Lokalafdelingerne er en forudsætning for organisationen, det anses som naturligt at folkevalgte samarbejder med lokalafdelingerne. Ved at tydeliggøre stk. 5 understreges at folkevalgte har en forpligtelse overfor lokalafdelingerne lyder det i ændringsforslaget.

Lavere betaling for at være medlem - men udfordringer med partiskat

Partiet der p.t. er landets største parti lægger også op til lavere kontingentbetalinger for medlemmer. Hovedbestyrelsen lægger nemlig op til nedsættelse af de årlige kontingenter med 500 kroner for borgere der bor på steder med mere end 1.000 indbyggere.

Men partiet har, som de fleste partier nok nikker genkendende til, også erfaringer med udfordringer med inddrivelse af partiskat fra de folkevalgte.

- Organisationen har erfaringer med, at det kan være problematisk at opkræve partiskat. Sekretariatet har procedurer for inddrivelse af partiskat. Folkevalgte har pligt til at betale partiskat. I gennem mange år har man ikke fået hele partiskatten indbetalt. Gennem ændringen af vedtægten strammes både pligt og rettigheder og som følge heraf henstilles at folkevalgte samarbejder med sekretariatet om dette. Organisationen mener at gennemsigtighed er nødvendig hvad angår partiskat, lyder det i forslaget til vedtægtsændringer.

Som noget nyt skal der ud over nedsættelse af medlemskontingentet og opstramning af betaling af partiskat, også indføres honorarbetaling til hovedbestyrelsesmedlemmerne for hver gang de holder møde, og der lægges op til  1.500 kroner pr. møde:

- Hovedbestyrelsen mener, at selv om det er godt at arbejde på frivillig basis i hovedbestyrelsen, så skal man have honorar, når man bruger så meget tid og har så stort et ansvar. Nogle af medlemmerne er ikke folkevalgte og virker ved siden af deres arbejde. Derudover ønsker man at gøre arbejdet i organisationen mere interessant og ønsker at professionaliserer arbejdet, hvorfor man indstiller at der udbetales bestyrelseshonorar, lyder det i forslaget.

Adskillige andre tiltag, som det afgående hovedbestyrelse lægger op til, kan finkæmmes på partiets hjemmeside.

Powered by Labrador CMS