Ilulissat står uden strøm

Efter et uheld er forsyningen af el til Ilulissat stoppet lørdag. Det oplyser Nukissiorfiit på sin side. 

Nukissiorfiit
Nukissiorfiit
Offentliggjort

Flere borgere i Ilulissat er formentlig stået op til ingen strøm i byen. Hele byen er nemlig uden elforsyning. Nukissiorfiit oplyser i sin Facebookside, at afbrydelsen af elforsyningen i Ilulissat skyldes uheld.

Det er ikke specificeret hvilket uheld, det drejer sig om.

Det er desuden oplyst, at Nukissiorfiit arbejder på at løse udfordringerne.

Omkring klokken 9.00 opdaterede Nukissiorfiit deres side med, at elforsyningen endnu er ustabil i byen:

- Vi vil gerne informere borgerne om, at Nukissiorfiit forsætter med at arbejde for at løse problemet. Vi beklager de gener, afbrydelsen måtte medføre, og takker for jeres tålmodighed, skriver Nukissiorfiit.

Nukissiorfiit lover, at de holder borgerne opdateret om situationen.

Powered by Labrador CMS