DØGNRAPPORT

Indbrudsstime og mindre SAR-operation

Politiet har fået melding om tre indbrud i Sisimiut.

Offentliggjort

Det seneste døgn er Grønlands Politi blandt andet rykket ud til en SAR-operation en række indbrud.

Vagtchef Thomas Jeppesen fortæller vedrørende SAR-operationen, at der kl. 23.09 onsdag aften blev modtaget et nødsignal fra et område ved Buksefjorden nær Nuuk.

I den forbindelse undersøgte politiet i samarbejde med Arktisk Kommando sagen, og et politifartøj blev sendt mod positionen.

Der blev dog ikke fundet nogen personer i nød, og vurderingen er, at nødsignalet kan stamme fra noget defekt udstyr.

Spritbilist kørte i grøften i Nuuk

Kl. 01.35 var politiet ude til et færdselsuheld i Nuuk.

Et køretøj var kørt i grøften, og en borger havde anmeldt episoden.

Politiet kørte til stedet, og anholdt føreren af den forulykkede bil. I forbindelse med alkometertesten blæste føreren en promille på 1,84, hvilket er et pænt stykke over det tilladte på 0,5.

Kl. 07.29 torsdag morgen fik Grønlands Politi også anmeldelse om tyveri af en bil i hovedsteden. Den leder ordensmagten efter.

Indbrud i Sisimut

Politiet har også registreret tre indbrud i Sisimiut.

Det første blev anmeldt kl. 04.34, hvor der var indbrud i Pisiffik.

 I forbindelse med anmeldelsen kørte politiet en tur rundt i byen, og her opdagede patruljen, at der også havde været forsøg på indbrud i KNI Engros.

Yderligere en anmeldelse om indbrud kom kl. 06.58, hvor der blev meldt om indbrud byens forsamlingshus.

Powered by Labrador CMS