Investeringerne falder: Færre jobs og mindre indtjening

Sådan lyder en vurdering fra Grønlands Erhverv set i lyset af faldende investeringer i Grønland.

- Vi skal huske, hvad der finansierer velfærdssamfundet. Bloktilskuddet er jo kun en andel af vores økonomi. Ikke det hele, og erhvervslivet er vigtigt, siger GE’s direktør, Christian Keldsen.
Offentliggjort

Der er i øjeblikket en frygt for at investere i Grønland.

Sådan fortæller direktør i Grønlands Erhverv (GE), Christian Keldsen, set i lyset af en ny fiskerilov, en kommende turismelov, Kuannersuit-sagen, småskala-loven og en ny minelov. De indeholder alle komponenter, som objektivt set vil begrænse mulighederne og lysten til investeringer, vurderer Christian Keldsen.

ABONNENTER

Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser. 

Fremover vil historier som denne kræve abonnement.

God læselyst, og god fornøjelse.

Der ligger derfor en udfordring i Grønland, som ikke kun vil ramme fiskeriet, der er vores ubestridt største erhverv.

- Det bliver et økonomisk problem for Grønland, og der er nu også begrænsninger i andre brancher. Så man har på få år med love og tiltag faktisk begrænset de fleste søjler i vores økonomi. Det er vel kun bloktilskuddet, som vi endnu ikke har begrænset, hvis man regner det med som en søjle, siger Christian Keldsen.

Konsekvenserne af investeringsmanglen kan ifølge direktøren blive, at udviklingen går i stå, fordi der ikke investeres eller findes penge til relevante projekter som butiksudvidelser, hoteller og nye bygninger. 

Begrænset vækst

I denne avis skriver Sermitsiaq om flere virksomheder i Aasiaat, der har sat deres projekter i bero grundet de usikkerheder, som blandt andet turismeloven og fiskeriloven har bragt med sig. Hos GE ser man også konsekvenserne, især for de grønlandske virksomheder, hvor flere godkendte projekter stoppes.

- Jeg må desværre også sige, at det synes at være på tværs af brancher, så flere bliver ramt. Konsekvensen kan være mindre aktivitet, og dermed færre jobs og helt sikkert mindre indtjening.

I pensionskassen SISAs årsrapport fra 2023, udgivet i april 2024, vurderer finansmarkederne Grønland som ustabil. Den vurdering er ikke blevet mindre med fiskeriloven og turismeloven samt sidste års råstoflovgivning og den igangværende Kuannersuit-retssag, forklarer Christian Keldsen.

- Hvordan bliver det her et økonomisk problem for Grønland? 

- Det kommer muligvis til at minde om slut 1980’erne, og vi kan blive økonomisk trængte, fordi vi begrænser erhvervslivet og kapitalen. Med andre ord, kan vi ikke for alvor tjene penge. Uden penge, ingen vækst, jobs og på lang sigt risiko for velfærden.

- Vi skal huske, hvad der finansierer velfærdssamfundet. Bloktilskuddet er jo kun en andel af vores økonomi. Ikke det hele, og erhvervslivet er vigtigt, siger GEs direktør.

Ustabilt investeringsmiljø

Men hvordan skal man klare de udfordringer, som investeringsmanglen skaber? Man må simpelthen klare sig med det, man har, siger Christian Keldsen.

- Vi må sætte ambitionsniveauet lavere. Konsekvensen er i hvert fald, at kagen næppe bliver større, fordi væksten forudsætter investeringer, grønlandske som udenlandske.

Men Grønland er ikke helt tømt for penge, og der vil fortsat være nogle, der formodes at ville investere, maner Christian Keldsen til ro.

- Men niveauet bliver mindre. Og hvis status quo er godt nok, så går det, men Grønland ønsker vækst og mere autonomi, og det kommer der næppe, når vi skaber ustabilitet omkring investeringsmiljøet.

Samlet set har investeringerne i Grønland ikke givet et tilfredsstillende resultat i 2023, beskriver SISA i sin seneste årsrapport. Enkelte investeringer har givet store tab, mens der er store gevinster på andre.

- Vi må også konstatere, at der er en politisk usikkerhed forbundet med investeringer i Grønland. Som langsigtet investor har SISA brug for, at der fra politisk side lægges langsigtede planer baseret på brede forlig, der ikke ændres når regeringsmagten skifter, står der i årsrapporten. 

Vær varsom med konklusioner

Bekymringerne blandt investorer og virksomheder er reelle og begrundede, fortæller Christian Keldsen. Der er forskel på at eje et monopol, der alene agerer på det hjemlige marked, og på at skabe rammelovgivning, der skal fungere i forhold til omverdenen.

- Vi kan ikke skrive os til en parallelvirkelighed. Vi agerer internationalt, når vi snakker turisme, råstoffer og finansmarkeder, og her skal vi forholde sig til deres dynamikker.

Men man skal være varsom med at konkludere for meget omkring turismeloven endnu, fortæller Christian Keldsen.

- Det er korrekt, at nuværende udkast næsten er en showstopper, men loven skal først behandles til efteråret, og der er det min klare forventning, at Naalakkersuisut fremsætter et tilpasset forslag, hvor man har lyttet til dels GE og dels de mange aktører, der samstemmende påpeger udfordringer.

Powered by Labrador CMS