FORSVARSMINISTER

Jeg forventer en større volumen af investeringer i Arktisk Kapacitetspakke

Forsvarsministeren Troels Lund Poulsen, der nyligt har besøgt Nuuk, håber at skabe politiske rammer, der kan understøtte grønlandske virksomheder, så de også kan få del i investeringerne

Forsvarsaftalen for Arktisk og Nordatlanten skal indeholde investeringer i nye flådefartøjer. - Vi står jo overfor at skulle investere i nye flådefartøjer og skibe, og alene disse investeringer vil udgøre et større milliardbeløb, siger Forsvarsminister Troels Lund Poulsen.
Offentliggjort

Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt (S) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) holdt borgermøde om drøftelserne vedrørende forsvarsforliget, herunder delaftalen for Arktis og Nordatlanten, lørdag den 23. november i GUX-aulaen i Nuuk.

- Jeg håber, at vi kan indgå en aftale for Arktis i løbet af de næste par måneder. Nu går vi i gang med de politiske drøftelser, og jeg forventer, at vi kan nå en aftale i starten af 2025, siger Troels Lund Poulsen til Sermitsiaq.

Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt (S) og forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) holdt borgermøde om drøftelserne vedrørende forsvarsforliget, herunder delaftalen for Arktis og Nordatlanten, lørdag den 23. november i GUX-aulaen i Nuuk.

- Jeg håber, at vi kan indgå en aftale for Arktis i løbet af de næste par måneder. Nu går vi i gang med de politiske drøftelser, og jeg forventer, at vi kan nå en aftale i starten af 2025, siger Troels Lund Poulsen til Sermitsiaq.

Delaftalen for Arktis og Nordatlanten er en udmøntning af forsvarsaftalen fra 2023, som Troels Lund Poulsen og et bredt flertal af Folketinget står bag. Danmark skal over en 10-årig periode forøge det danske forsvarsbudget med næsten 200 milliarder kroner ud over den eksisterende ramme, og disse midler skal investeres i en lang række områder.

Ruslands invasion af Ukraine gør, at Danmark fremadrettet vil være i stand til at leve op til de styrkemål, der blev besluttet på NATOs Wales Summit i 2014, hvor Danmark forpligtede sig til at afsætte mindst 2 procent at Bruttonationalproduktet til forsvaret.

Adspurgt om, hvordan det vil påvirke delaftalen for Arktis, nu hvor Danmark øger forsvarsbudgettet, svarer han: 

- Den Arktiske Kapacitetspakke fra for nogle år siden var underfinansieret i forhold til nogle af elementerne, og derfor blev den betydeligt dyrere. Vi har nu skaffet finansiering til de nødvendige områder i den til første delaftale, siger Troels Lund Poulsen og uddyber:

- I forhold til den Arktiske kapacitetspakke forventer jeg også, at den vil have en større volumen end den gamle Arktiske pakke. Det skyldes ikke mindst, at vi står over for nogle større investeringer, siger Troels Lund Poulsen.

 Nye flådefartøjer

To inspektionsskibe i Thetis-klassen, herunder Lauge Koch, som er det nyeste inspektionsskib, lagde til i Nuuk Havn i marts 2024 med defekte hjælpemaskiner. Det skete midt under Forsvarsministerens besøg, og det er et problem, der skal adresseres i den kommende delaftale for Arktis.

- Vi står overfor at skulle investere i nye flådefartøjer og skibe, og alene denne investering vil udgøre milliardbeløb. Thetis-klassen er ved at nå en alder, hvor skibebe begynder at have skavanker og ikke har meget tid tilbage at sejle i. De har efterhånden tjent Rigsfællesskabet i mange år, og vi skal investere i nye flådefartøjer og skibe, som skal erstatte Thetis-klassen med nye kapaciteter i Grønland, siger Troels Lund Poulsen.

Til gavn for alle

- Jeg håber, at vi kan skabe politiske rammer, som også kan støtte grønlandske virksomheder, så de kan få del i de investeringer, vi nu vil foretage. Det vil hjælpe med at fastholde arbejdspladser og skabe nye, samtidig med at vi i højere grad tænker grønlandske virksomheder og industri ind i arbejdet med at gennemføre den nye arktiske kapacitetspakke og den arktiske pakke. Jeg tror, at dette vil blive anderledes, end hvad vi har set før, siger Troels Lund Poulsen.

Han skal sammen med Naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt, også drøfte droner, og de opgaver, de skal være i stand til at løse fra flådefartøjerne, samt muligheden for at udvide Arktisk Kommandos tilstedeværelse i Kangerlussuaq. 

- Man kan udvide Arktisk Kommandos repræsentation i Grønland, og det vil være oplagt at overveje, hvordan man potentielt kan udvide tilstedeværelsen i Kangerlussuaq, nu hvor vi har Arktisk Basisuddannelse der. Vi kommer også til at forholde os til spørgsmålet om droner og servicering af droner fra Kangerlussuaq, siger Troels Lund Poulsen.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS