Et nyt forslag fra Naalakkersuisut vil hæve aldersgrænsen
for besiddelse af skydevåben til 15 år og indføre skærpede krav til, hvordan
våben og ammunition skal opbevares.
Dermed bliver der sat fokus både på at
forebygge ulykker og på at forhindre, at våben havner i de forkerte hænder.
Et nyt forslag fra Naalakkersuisut vil hæve aldersgrænsen
for besiddelse af skydevåben til 15 år og indføre skærpede krav til, hvordan
våben og ammunition skal opbevares.
Dermed bliver der sat fokus både på at
forebygge ulykker og på at forhindre, at våben havner i de forkerte hænder.
Netop de to elementer var centrale i det forslag, Justus
Hansen (D) fremsatte tilbage i 2010. Allerede dengang pegede han på behovet for
en højere aldersgrænse – i stedet for de 12 år, der gjaldt – og på at sikre, at
våben og låse blev opbevaret hver for sig i aflåste skabe eller skuffer.
Nu, femten år senere, kan han med en vis tilfredshed
konstatere, at hans tanker endelig bliver til konkret lovarbejde.
- Jeg er virkelig glad for, at Naalakkersuisut endelig har
fremlagt dette forslag. Det er helt i tråd med det, jeg fremsatte for 15 år
siden. Men jeg må indrømme, at jeg er overrasket over, hvor lang tid det har
taget, siger han.
Han har selv en forklaring på forslagets lange ventetid:
- Jeg ved godt, at det ikke kun er Naalakkersuisuts skyld.
Det danske Justitsministerium skal være med i forarbejdet, og det giver
naturligvis længere sagsbehandling. Men alligevel er det mange år at vente, når
vi taler om noget så vigtigt som sikkerhed, siger han.
I mellemtiden er der sket en række tragiske hændelser med
skydevåben, både vådeskud, selvmordsforsøg og drabsforsøg.
- For mig understreger det jo bare, hvor nødvendigt det har
været at få styr på lovgivningen, påpeger han.
Kulturarv og sikkerhed i balance
En vigtig pointe for Justus Hansen er, at de nye regler ikke
underminerer Grønlands stærke jagttraditioner.
- Skydevåben er en del af vores kultur og historie. Vore
forfædre var afhængige af dem for at forsørge deres familier. Derfor har det
været vigtigt for mig, at børn og unge stadig kan lære at gå på jagt – typisk
sammen med deres far – samtidig med at vi hæver sikkerheden, siger han.
Den foreslåede ledsagerordning betyder, at unge mellem 12 og
15 år fortsat kan deltage i jagt, men kun i følgeskab med en myndig person.
- Det er en fornuftig løsning. På den måde viderefører vi
traditionen, men vi undgår, at børn får uhindret adgang til våben, siger
Hansen.
Klarere regler for opbevaring
En anden hjørnesten i forslaget, er kravet om forsvarlig
opbevaring af våben og ammunition. Det er et punkt, Justus Hansen har presset
på for i årevis.
- Det nytter jo ikke noget, at rifler og haglgeværer bare
står frit fremme i et hjem. Hvis de bliver stjålet eller fundet af børn, kan
det få fatale konsekvenser. Derfor glæder det mig, at vi nu får regler, der
kræver, at våben og ammunition skal opbevares adskilt og utilgængeligt for
uvedkommende, siger den erfarne Inatsisartut-medlem fra Tasiilaq.
Han understreger, at det ikke handler om at gøre livet svært
for jægere eller fangere, men om at højne sikkerheden i samfundet.
- Der er rigtig mange skydevåben i Grønland. Vi må tage
ansvar for, at de opbevares på en ordentlig måde.
Et vigtigt skridt for Grønland
Med lovforslaget lægger Naalakkersuisut op til den største
revision af våbenloven siden 1992. For Justus Hansen er det en milepæl, som han
længe har ventet på.
- Jeg stillede forslaget dengang, fordi jeg mente – og
stadig mener – at samfundet skal have en mulighed for at udelukke visse
personer fra at have et skydevåben. Og at vi skal have styr på, hvem der ejer
hvilke våben. Det har taget tid, men nu sker det endelig, siger han.
Han roser Naalakkersuisut for at tage de nødvendige skridt:
- Det er bedre sent end aldrig. Nu har vi chancen for at
skabe en mere tidssvarende våbenlov, som både respekterer vores kultur og
sikrer befolkningen.
Fremadrettet perspektiv
Selvom han er tilfreds, lægger Justus Hansen ikke skjul på,
at arbejdet med våbensikkerhed aldrig stopper.
- Det er ét skridt på vejen. Vi skal fortsat være
opmærksomme på, hvordan lovgivningen fungerer i praksis, og om der er behov for
yderligere stramninger. Men det vigtigste er, at vi nu har et solidt fundament,
siger han.
Han smiler, inden han afslutter:
- For mig personligt er det en stor glæde at se et forslag,
jeg selv stillede som medlem af Inatsisartut, blive ført ud i livet så mange år
senere. Det viser, at politisk arbejde kan bære frugt – også selvom det tager
tid.
