Interessen for Grønland blandt danskere
er massiv i øjeblikket.
Det var tydeligt, da Det Grønlandske Hus
i Aalborg onsdag den 9. april holdt kaffemik for husets nye direktør Jeppe
Bülow Sørensen.
Interessen for Grønland blandt danskere
er massiv i øjeblikket.
Det var tydeligt, da Det Grønlandske Hus
i Aalborg onsdag den 9. april holdt kaffemik for husets nye direktør Jeppe
Bülow Sørensen.
For det store lokale i stueetagen var
fyldt med folk, der ville byde velkommen til. Både den faste stok af brugere,
der kommer i Det Grønlandske Hus dagligt, men også masser af repræsentanter for
foreninger og det nordjyske erhvervsliv.
Den store interesse for Grønland var også
temaet i Jeppe Bülow Sørensens velkomsttale.
- Vi skal være glade for interessen – og
jeg går ud fra, at I alle er kommet i dag, fordi I interesserer jer for
Grønland og ikke mig, lød det beskedent fra den nye direktør, der takkede for
modtagelsen.
Vadested
- Vi står i et vadested – her i huset og
i Grønland. Der har været meget uro – og jeg håber, at det med tiden falder på
plads, så jeg også kan få lidt tid til at blive bedre til at tale grønlandsk,
sagde Jeppe Bülow Sørensen, der som barn boede ni år i Ilulissat.
- Under alle omstændigheder vil jeg gerne
takke for modtagelsen i huset – og jeg glæder mig til at komme i gang med
arbejdet for alvor.
Den 49-årige socialrådgiver Jeppe Bülow
Sørensen kommer fra en stilling som afdelingsleder i Foreningen Grønlandske
Børn i Danmark, hvor han har været ansat siden 2016. Før det har han været
ansat i Aalborg Kommune, hvor han var leder af en særlig indsats for
grønlændere i socialt udsatte positioner.
Ansættelsen af Jeppe Bülow Sørensen som
direktør kommer efter længere tids uro og samarbejdsproblemer i Det Grønlandske
Hus i Aalborg. Uroen kulminerede med et påbud fra Arbejdstilsynet, hvorefter
bestyrelsen valgte at fyre Anna Lynge torsdag den 5. december sidste år. Anna
Lynge havde været direktør i huset siden 1. januar 2023.
Jeppe Bülow Sørensen tiltrådte i jobbet
den 15. marts i år.