Keira tabte kampen mod Ankestyrelsen

– En grotesk afgørelse set i lyset af, at der er en ny lov på vej om, at kommuner og Ankestyrelsen skal se bort fra de psykologiske tests i grønlandske sager. Gør man det i Keira Alexandra Kronvolds sag, så falder argumentationen fra hinanden, siger advokat Jeanette Gjørret

Keira har overvåget samvær med Zammi 1 time om ugen. Dertil har alle tre søskende 1 times samvær om måneden.
Offentliggjort

Samtidig med at politikerne på Christiansborg er i fuld gang med at lovgive mod brugen af psykologiske tests i forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser på grønlandske familier, stadfæstede en dommer torsdag i Holstebro, at Keira Alexandra Kronvolds datter Zammi, der blev født i november 2024, fortsat skal være tvangsfjernet. 

Dermed gav retten Ankestyrelsen medhold.

Samtidig med at politikerne på Christiansborg er i fuld gang med at lovgive mod brugen af psykologiske tests i forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser på grønlandske familier, stadfæstede en dommer torsdag i Holstebro, at Keira Alexandra Kronvolds datter Zammi, der blev født i november 2024, fortsat skal være tvangsfjernet. 

Dermed gav retten Ankestyrelsen medhold.

Det til trods for, at anbringelsen er direkte baseret på netop psykologiske tests, der er kommet frem til den konklusion, at Keira Alexandra Kronvold ikke har forældreevnerne til at tage sig af sin datter. 

Grotesk afgørelse 

Keiras advokat Jeanette Gjørret fra Stage Advokatfirma er dybt rystet over afgørelsen, da hun mener, at det er et oplagt eksempel på en sag, der burde føre til en hjemgivelse af barnet, fordi den indeholder fejlbehæftede oplysninger, og fordi den ikke er belyst korrekt. 

– De fejlbehæftede oplysninger og den mangelfulde belysning betyder, at det ikke er dokumenteret, at der er et anbringelsesgrundlag. Dertil kan Keira ikke genkende sig selv i de beskrivelser, der er i undersøgelserne, siger Jeanette Gjørret og fortsætter: 

– Det er fuldstændig grotesk, at retten med en enkelt linje i dommen konstaterer, ”at der ikke er grundlag for, at der i sagen er truffet afgørelser på fejlagtigt grundlag”. Det er jo netop det, der er. Sagen er forkert belyst, og derfor er anbringelsesgrundlaget ikke validt. Keira har ikke alene fået tvangsfjernet sin yngste datter på en fejlagtigt grundlag. Hun har muligvis også fået tvangsfjernet de to ældre børn på et fejlagtigt grundlag, siger Jeanette Gjørret, der henviser til, at Keira i 2014 på baggrund af danske psykologiske tests og uden tolk stillet til rådighed, fik tvangsfjernet sine to ældste børn.

– Af lovforslaget fremgår det, at psykologiske tests skal tilsidesættes. Sker det i Keiras sag, så falder kommunens og Ankestyrelsens argumentation helt fra hinanden, for anbringelsen af både Zammi og de to ældre børn hviler på de fejlbehæftede psykologiske tests fra 2014 og 2024, siger advokat Jeanette Gjørret.

 Lovforslag ændrer ikke ved vurdering 

I dommen konstateres det endvidere at ”Den omstændighed, at der er fremsat lovforslag (L139) om at der skal oprettes en særlig enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold, og at kommunalbestyrelsen skal anmode denne enhed om at gennemgå alle igangværende anbringelser i familier, hvor et barn, en ung, en kommende forældre eller en forældremyndighedsindehaver er født eller opvokset i Grønland, og hvor der er eller må antages at have været anvendt en standardiseret psykologisk test i forbindelse med undersøgelser og vurderinger af barnet og forældrene, fører ikke til en anden vurdering.” 

– Af lovforslaget fremgår det, at psykologiske tests skal tilsidesættes. Sker det i Keiras sag, så falder kommunens og Ankestyrelsens argumentation helt fra hinanden, for anbringelsen af både Zammi og de to ældre børn hviler på de fejlbehæftede psykologiske tests fra 2014 og 2024, siger Jeanette Gjørret, der er bekymret for, om den kommende lov i så fald overhovedet får en effekt.

Havde ventet et andet udfald 

– Dommen her viser med al tydelighed, at den kommende lov ikke kommer til at ændre ved noget som helst, for det fører ikke til en anden vurdering i kommunerne, i Ankestyrelsen og i domstolene. Så længe man ikke tager fejlagtige oplysninger i de børnefaglige undersøgelser mere alvorligt, så vil der ingenting ske, siger Jeanette Gjørret og tilføjer: 

– Jeg havde virkelig ventet et andet udfald, og jeg er meget skuffet. Der tegner sig desværre et meget klart billede af, at der ikke er nogen grønlandske børn, der bliver hjemgivet som følge af denne lov. 

Jeanette Gjørret vil nu søge procesbevillingsnævnet om at få Keira Alexandra Kronvolds sag for landsretten.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS