Keira tabte kampen mod Ankestyrelsen

LÆS OGSÅ

Dansk kommune vil tvangsfjerne barn af grønlandsk mor fra fødslen

Samtidig med at politikerne på Christiansborg er i fuld gang med at lovgive mod brugen af psykologiske tests i forbindelse med forældrekompetenceundersøgelser på grønlandske familier, stadfæstede en dommer torsdag i Holstebro, at Keira Alexandra Kronvolds datter Zammi, der blev født i november 2024, fortsat skal være tvangsfjernet. 

Dermed gav retten Ankestyrelsen medhold.

Det til trods for, at anbringelsen er direkte baseret på netop psykologiske tests, der er kommet frem til den konklusion, at Keira Alexandra Kronvold ikke har forældreevnerne til at tage sig af sin datter. 

Grotesk afgørelse 

Keiras advokat Jeanette Gjørret fra Stage Advokatfirma er dybt rystet over afgørelsen, da hun mener, at det er et oplagt eksempel på en sag, der burde føre til en hjemgivelse af barnet, fordi den indeholder fejlbehæftede oplysninger, og fordi den ikke er belyst korrekt. 

– De fejlbehæftede oplysninger og den mangelfulde belysning betyder, at det ikke er dokumenteret, at der er et anbringelsesgrundlag. Dertil kan Keira ikke genkende sig selv i de beskrivelser, der er i undersøgelserne, siger Jeanette Gjørret og fortsætter: 

– Det er fuldstændig grotesk, at retten med en enkelt linje i dommen konstaterer, ”at der ikke er grundlag for, at der i sagen er truffet afgørelser på fejlagtigt grundlag”. Det er jo netop det, der er. Sagen er forkert belyst, og derfor er anbringelsesgrundlaget ikke validt. Keira har ikke alene fået tvangsfjernet sin yngste datter på en fejlagtigt grundlag. Hun har muligvis også fået tvangsfjernet de to ældre børn på et fejlagtigt grundlag, siger Jeanette Gjørret, der henviser til, at Keira i 2014 på baggrund af danske psykologiske tests og uden tolk stillet til rådighed, fik tvangsfjernet sine to ældste børn.

 Lovforslag ændrer ikke ved vurdering 

I dommen konstateres det endvidere at ”Den omstændighed, at der er fremsat lovforslag (L139) om at der skal oprettes en særlig enhed med ekspertise i grønlandske sproglige og kulturelle forhold, og at kommunalbestyrelsen skal anmode denne enhed om at gennemgå alle igangværende anbringelser i familier, hvor et barn, en ung, en kommende forældre eller en forældremyndighedsindehaver er født eller opvokset i Grønland, og hvor der er eller må antages at have været anvendt en standardiseret psykologisk test i forbindelse med undersøgelser og vurderinger af barnet og forældrene, fører ikke til en anden vurdering.” 

– Af lovforslaget fremgår det, at psykologiske tests skal tilsidesættes. Sker det i Keiras sag, så falder kommunens og Ankestyrelsens argumentation helt fra hinanden, for anbringelsen af både Zammi og de to ældre børn hviler på de fejlbehæftede psykologiske tests fra 2014 og 2024, siger Jeanette Gjørret, der er bekymret for, om den kommende lov i så fald overhovedet får en effekt.

Havde ventet et andet udfald 

– Dommen her viser med al tydelighed, at den kommende lov ikke kommer til at ændre ved noget som helst, for det fører ikke til en anden vurdering i kommunerne, i Ankestyrelsen og i domstolene. Så længe man ikke tager fejlagtige oplysninger i de børnefaglige undersøgelser mere alvorligt, så vil der ingenting ske, siger Jeanette Gjørret og tilføjer: 

– Jeg havde virkelig ventet et andet udfald, og jeg er meget skuffet. Der tegner sig desværre et meget klart billede af, at der ikke er nogen grønlandske børn, der bliver hjemgivet som følge af denne lov. 

Jeanette Gjørret vil nu søge procesbevillingsnævnet om at få Keira Alexandra Kronvolds sag for landsretten.