KLUMME: Uligheder og nye veje

Udover bekymringer, der er relateret til den globale sikkerhedssituation og USA´s skarpe blik mod vores land, undrer jeg mig tit over, hvorfor en vare som Kærgården (smør) skal koste 60 kr. pr. bakke rundt om i landet, når jeg kan købe den for 12 kr. i danske butikker. 

Jeg ved godt, at omkostninger til den lange transport og øgede priser på brændsel spiller roller, men er det virkelig rigtigt at varen skal være fem gange dyrere? Og hvem er det egentlig, der kæmper for forbrugerens ve og vel i disse tider?

I øvrigt gælder mange-gange-højere-priser nærmest for mange andre dagligvarer, fordi samfundet er så f…… afhængig af importerede varer, som er uundværlige i hverdagen. Og når priserne nu er høje i Nuuk og omegn, så har de meget høje priser for dagligvarer og brændsel altid været meget højere andre steder, ikke mindst i yderdistrikter.

Dårlige følger

Prisstigninger har endnu engang været en udfordring i disse år for f.eks. Pilersuisoq A/S og rammer almindelige husholdninger og virksomheder. Urolige tider, klimakrisen, corona-epidemi og tiltagende krige gør det hele meget værre.

Men så har Pisiffik A/S og Kalaallit Nunaanni Brugseni det godt og soler sig med alt for høje priser for dagligvarer, så det gør ondt for forbrugerne. Eller gør det?

Ja, inflationen påvirker samfundet meget, og måske meget mere end du ser på overfladen. Nu bliver det absolut ikke bedre, da USA og Israel også har angrebet Iran og Libanon med den konsekvens, at olieprisen har ramt det højeste niveau efter Ruslands invasion af Ukraine for 4 år siden. Og hvem går det ud over?

Det rammer almindelige husholdninger, måske især børnefamilier og de mange førtidspensionister og almindelige pensionister. Men det rammer også erhvervslivet, fordi priserne på el, varme og brændstof stiger og stiger, ligesom byggematerialer og deslige gør det.

At være nogen

Vi ved, at ulighed skaber betydelige forskelle i levevilkår – og dermed også vilkår i opvæksten samt i sundheden eller mangel på samme. Den er mange gange en forhindring for at skabe muligheder f.eks. for børn og unge hos de hårdest ramte familier. Hvis disse forhold ikke har ført til mere aggressivitet, frustrationer og øgede politiske polariseringer, så gør det dét nu.

At være nogen betyder meget for ens identitet og vejen frem. Derfor har det en stor betydning, at vi dyrker og styrker vores kulturelle identitet og sociale liv på en god måde. Debatten om hvornår vi skal blive en stat og blive selvstændige er meget følelsespræget, og derfor forhindrer den en sundere og mere realistisk debat. Jeg mener, at debatten om selvstændighed skal have sin plads, men så skal det også være realistisk og ikke basere sig på drømme.

Det betyder meget for os, at vi har et system, der giver gratis uddannelse og sundhed, men hvor vil det være godt for samfundet, at nogle tager fat i, hvor stort behovet er for at lave om på måden at leve på og vælge en sundere og mere bæredygtig vej.

Det er når folk får respekt for sig selv og dermed får en fornemmelse for deres iboende sans for, hvorfor det er så vigtigt at skabe grobund, børn og unge kan spire og vokse sig i, at samfundet begynder at vokse.