Kongen taget til Maniitsoq - så går turen til Kangerlussuaq

Efter en festlig modtagelse i Nuuk med politiske topfolk, skoleelever og hundredevis af borgere fortsætter Kong Frederik X sin grønlandsrejse til Maniitsoq og Kangerlussuaq, hvor møder med unge, erhvervsliv, militær og lokalsamfund markerer en folkenær og programtæt rundrejse i Arktis.

Kong Frederik hilser på eleverne fra Arktis' basisuddannelse.
Offentliggjort
Kim Kielsen og Jens-Frederik Nielsen tager imod Kong Frederik.

Kong Frederik X landede i Nuuk onsdag den 18. februar klokken 11:34. Her blev han budt velkommen af formanden for Naalakkersuisut Jens-Frederik Nielsen og formanden for Inatsisartut Kim Kielsen. Jens-Frederik og Kim var iklædt blå anorakker, da de bød Kongen velkommen.

Kongen hilste på fremmødte børn fra Mikisoq på vej til rigsombudsmanden Julie Præst Wilche.

Han gik videre til Hans Egedes hus, hvor han fik lam til middag, forberedt af Katuaqs køkken. Efterfølgende gik han op til GUX Nuuk til fods med en folkemængde bag ham.

I GUX Nuuk blev han budt velkommen med nationalsangen ”Nuna Asiilasooq” og tog derefter til klasselokalerne for at møde elever.

Kongen hilser på de fremmødte børn.

Tæt program

Kongen besøgte blandt andet fiskefabrikken Royal Greenland, inspektionsskibet Vædderen og Arktisk Kommando om eftermiddagen, hvorefter det officielle program blev afsluttet med en kaffemik for borgere.

Kong Frederik på rundvisning på Royal Greenlands fiskefabrik.

Kongens program i Nuuk sluttede af med et måltid klokken 19:00 i Hans Egedes Hus, hvor Jens-Frederik tog sig rollen som vært. Menuen bestod af rødfisk og fiskesuppe.

Program for i dag

Kongen er netop ankommet til Maniitsoq her til formiddagen, 19. februar.

Planen er at han tager til frokost med kommunalbestyrelsen som vært. Og derefter besøger han Maniitsoqs gader til fods, hvor han får muligheden for at hilse på borgere. Efterfølgende skal han besøge Maniitsoq Lodges, som er Maniitsoqs lokale virksomhed, drevet af unge iværksættere.

Der er stor begejstring i Katuaq, da kong Frederik ankommer.

Det er planen, at Kongen kører fra Maniitsoq Lodges til kaffemikken i Maniitsoqs forsamlingshus, hvor det er planlagt, at han efterfølgende tager af sted til Kangerlussuaq.

Det forventes, at han ankommer til Kangerlussuaq i aften klokken 17:50, hvor Frederik den Tiende får muligheden for at hilse på bygdens borgere i KFUM’s soldaterhjem.

Program for i morgen

I morgen, 20. februar, klokken 9:00 vil kongen besøge Arktisk Basisuddannelsen i Kangerlussuaq, efterfulgt af besøg på Arktisk Basisuddannelses lejr i Black Ridge-terrenget klokken 10:00. Turen dertil planlægges ført med køretøj.

Køen for at komme til kaffemik med kongen er meget lang foran Katuaq.
Powered by Labrador CMS