Krydstogtskibe skal bekæmpe olieforurening

Arbejdsgruppe i Arktisk Råd har undersøgt mulighederne for et samarbejde mellem myndigheder og krydstogtskibe om at bekæmpe olieforurening i de arktiske farvande.

En arbejdsgruppe i Arktisk Råd undersøger nu, hvordan krydstogtskibe kan assistere ved olieforureninger i de arktisk farvande.
Offentliggjort

Krydstogtsejlads i Arktis bliver normalt betragtet som en risiko-aktivitet.

Skibene opererer ofte langt fra beboede områder, og selv et mindre havari kan hurtigt udvikle sig til en katastrofe, fordi det tager lang tid at få hjælp frem.

Krydstogtsejlads i Arktis bliver normalt betragtet som en risiko-aktivitet.

Skibene opererer ofte langt fra beboede områder, og selv et mindre havari kan hurtigt udvikle sig til en katastrofe, fordi det tager lang tid at få hjælp frem.

Det så vi her i Grønland sidste år, da krydstogtskibet Ocean Explorer sidste år grundstødte i Nordøst-grønland – og Arktisk Kommandos inspektionsfartøj Knud Rasmussen måtte sejle næsten 2.200 km for at komme til en undsætning. Heldigvis blev Ocean Explorer trukket fri efter et par dage af Pinngortitaleriffiks Tarajoq, der tilfældigvis var i nærheden, og man undgik den helt store ulykke.

Men nu er Arktisk Råd gået i gang med at undersøge, om krydstogtskibene også kan være en ressource, som myndighederne kan trække på ved forureningsulykker.

Udfordringerne med krydstogtskibene i de arktiske farvande har i flere år været på dagsordenen i EPPR (Emergency Prevention, Preparedness and Response Working Group), der er en af de seks stående arbejdsgrupper i Arktisk Råd. Arbejdsgruppens formål er både at forhindre katastrofer i Arktis og udvikle nye metoder, der kan bruges, hvis katastrofen alligevel truer.

Nyt samarbejde

Det er baggrunden for, at EPPR er gået i et samarbejde med AECO, som er ekspeditionsskibenes organisation.

- Krydstogtskibene kommer jo ofte på steder, hvor myndighederne ikke er – og derfor har vi set, at de er nærmeste enhed i tilfælde af olieforurening, siger Synnøve Lunde fra den norske kystadministration, der sammen med kolleger fra den amerikanske kystvagt har undersøgt mulighederne for et samarbejde med AECO.

Det skete ved en såkaldt skrivebords-øvelse for nylig, hvor myndigheder fra Norge og USA og blandt andet et krydstogtskib fra Hurtigruten, som vi også kender her i Grønland, spillede en tænkt forurening ved Svalbard igennem.

- De fik et scenarie, hvor et fiskefartøj var grundstødt i det nordlige Svalbard med 750 kubikmeter diesel om bord. På grund af dårlige vejrforhold var det umuligt at få assistance fra Longyearbyen. Krydstogtskibet var det eneste i nærheden, fortæller Jason Scott fra den amerikanske kystvagt.

Hurtig indsats

- De første fireogtyve til otteogfyrre timer er vigtige. Her kan et krydstogtskib fungere som såkaldt first responder. Det er nemlig afgørende for myndighederne at få nøjagtige oplysninger om en hændelse, samtidig med at krydstogtskibet med gummibåde og udstyr om bord kan forsøge at begrænse ulykkens omfang.

- Det er ikke uden problemer. Krydstogtskibe medbringer kun udstyr til forureningsbekæmpelse i meget begrænset omfang – og mandskabet om bord er heller ikke trænet særlig meget til den slags operationer, siger Jason Scott.

Det er planen, at EPPR og AECO vil arbejde videre med ideen i et projekt, der kaldes Neptune. (Neptun var i den romerske mytologi havets gud, red).

Arbejdet i Arktisk Råd gik i stå, da Rusland i 2022 invaderede Ukraine. Men efter at Norge i foråret 2023 overtog formandskabet i Arktisk Råd efter Rusland, er arbejdet så småt gået i gang igen – og alle rådets seks arbejdsgrupper arbejder nu videre med deltagelse af repræsentanter for USA, Canada, Island, Finland, Sverige, Norge samt Kongeriget Danmark.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS