DØGNRAPPORT

Mand anholdt i sag om voldtægt 

Grønlands Politi modtog tirsdag aften anmeldelse om voldtægt begået mod et barn under 15.

Offentliggjort


En mand omkring 40 år gammel er tirsdag blevet anholdt i en sag om voldtægt af et barn under 15 år.

Det oplyser vagtchef Malik Olesen.

Politiet fik anmeldelse om sagen kl. 20.08 tirsdag aften fra Nuuk-bydelen Nuussuaq. Politiet foretog senere anholdelse af den mistænkte mand.

Manden er tirsdag fortsat anholdt, mens der tages stilling til sagen, og om hvorvidt manden skal fremstilles i grundlovsforhør med henblik på tilbageholdelse.

Beruset mand truede betjent

Tirsdag aften kl. 23.15 modtog politiet også en anmeldelse om trusler mod en offentlig ansat.

Anmeldelsen kom på baggrund af en episode, hvor en beruset mand truede en politibetjent.

Manden, som er i 20'erne, blev anholdt, og han er kendt af politiet for personfarlig kriminalitet, fortæller vagtchefen.

Powered by Labrador CMS