Mange spørgsmål til uklart lovforslag

De tre medlemmer af Folketinget Aaja Chemnitz, Aki-Matilda Høegh-Dam og Karina Adsbøl fra henholdsvis Inuit Ataqatigiit, Naleraq og Danmarksdemokraterne har tilsammen sendt 43 spørgsmål til socialminister Sophie Hæstorp-Andersen forud for anden- og tredjebehandlingen af lovforslag 139, der forventes endelig vedtaget den 1. maj. 

Voldsom kritik af kommunerne 

LÆS OGSÅ

Samrådet gjorde stort indtryk på mig

Lovforslaget, der har været igennem en lynhøring og hastebehandling, blev fremsat af socialministeren i januar i forlængelse af voldsom kritik fra både fagfolk, advokater og grønlandske politikere af de danske kommuners håndtering af grønlandske familier i anbringelsessager.

 Grønlandske børn i Danmark anbringes nemlig 5-7 gange så ofte som danske børn blandt andet på baggrund af psykologiske tests, der ikke er tilpasset grønlandsk kultur og sprog. 

Det har ført til en stor bekymring for, om anbringelserne sker på et misvisende og fejlbehæftet grundlag.

Nye krav til kommunerne

 I lovforslaget er der derfor et krav om, at kommunerne i stedet for psykologiske tests af grønlandske familier skal anvende en særlig enhed i den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) med ekspertise i grønlandsk sprog- og kulturelle forhold. Derudover er der krav om, at igangværende anbringelser gennemgås af VISO, hvis der har været anvendt danske psykologiske tests. Og hvis det viser sig, at testene har været afgørende i sagerne, så skal de gå om.

Der er potentielt tale om 460 sager, der skal genvurderes. Dertil er der alle de sager, der måtte komme ind fremover. Det har ført til flere spørgsmål om, hvorvidt der er afsat nok ressourcer i VISO til denne gennemgang af sager. De første meldinger lød nemlig på, at der ville være 3 ansatte i VISO.

Flere end 3 ansatte 

Hertil lyder det dog fra ministeren, at der er tale om 22 årsværk i 2025-26 og 14 årsværk frem til 2027. Det vil sige langt flere medarbejdere end de tre.

 Det fremgår videre, at der er afsat 35 millioner kroner i 2025, 36 millioner kroner i 2026, 25,1 millioner kroner i 2027 og 24,3 millioner kroner i 2028 og årligt herefter.

 Ifølge ministeren er det ambitionen at den nye enhed virker i praksis allerede fra 1. maj, hvor loven forventes at træde i kraft. ”Det er også min forståelse, at der er en dialog mellem den danske og den grønlandske socialstyrelse om at understøtte en god opstart af enheden.”, skriver socialminister Sophie Hæstorp-Andersen.

Bias i kommunerne 

En lang række spørgsmål kredser om bias i kommunerne og blandt fagfolk i forhold til tidligere beslutninger, når det er de selv samme kommuner og fagfolk, der skal tage stilling til den nye faglige indstilling fra VISO. 

Vil kommuner, der for eksempel har fået et barn tvangsfjernet, gå med til at hjemgive barnet, eller vil der være en tendens til at forsvare de beslutninger, der er truffet? 

Her skriver ministeren, at kommunerne har et ansvar for at sikre, at sagsbehandlingen foregår korrekt, at beslutninger træffes på et solidt fagligt og sagligt grundlag. 

”Finder den særlige enhed, at anvendelsen af en standardiseret psykologisk test har ført til en misvisende vurdering i sagen, skal den særlige enhed udarbejde en sammenfattende vurdering af dette til brug for den ansvarlige myndigheds vurdering af, om afgørelsen om anbringelse skal genoptages. Det vil således være op til den ansvarlige myndighed at foretage en konkret vurdering af, om der i den enkelte sag kan være tale om nye oplysninger af betydning for sagen, og om en afgørelse om anbringelse derfor skal genoptages.”

Definition af målgruppe 

Der er også en del spørgsmål der handler om definitionen af, hvem der er målgruppen for lovforslaget og her er der fremsat et ændringsforslag, der betyder, at det gælder i tilfælde, hvor et barn, en ung eller en kommende forælder er født eller opvokset i Grønland eller vurderes at have tæt tilknytning til grønlandsk sprog, kultur og værdier. Og at der lægges vægt på den enkeltes eller familiens egen beskrivelse og opfattelse af tilknytningen til Grønland. 

Endelig er der også nogle spørgsmål der går på, om forældre, der har fået foretaget fejlvurderinger i forbindelse med en afgørelse om anbringelse af et barn uden for hjemmet, kan opnå godtgørelse eller erstatning, og det kan det ifølge social- og boligministeren godt, idet sagen kan indbringes for domstolene ved en civil retssag.

L 139 er sat på dagsorden til 2. behandling den 22. april og til 3. behandling den 24. april. Loven forventes at træde i kraft 1. maj 2025.