Et kontroversielt lovforslag har sat gang i store demonstrationer og en ophedet debat om maoriernes rettigheder og privilegier i New Zealand.
Da 22-årige Hana Rawhiti-Maipi-Clarke fra partiet Te Pāti Māori blev spurgt til partiets holdning til lovforslaget, rejste hun sig, rev papiret over og udførte en Haka-dans sammen med flere andre parlamentsmedlemmer. Det klip er nu blevet vist mere end 700 millioner gange.Foto: NEW ZEALAND PARLIAMENT
Hun er gået viralt og kaldes for verdens modigste kriger.
22-årige Hana Rawhiti-Maipi-Clarke er det yngste medlem af
det newzealandske parlament, men hun er også en stolt maori, og da lovforslaget
om ”The Principles of the Treaty of Waitangi” - der vil ændre ved oprindelige
folks rettigheder - blev førstebehandlet i parlamentet den 14. november,
responderede hun ved at rive lovforslaget over, mens hun udførte en
følelsesladet Haka-dans. Det klip er nu set mere end 700 millioner gange.
Hun er gået viralt og kaldes for verdens modigste kriger.
Annonce
22-årige Hana Rawhiti-Maipi-Clarke er det yngste medlem af
det newzealandske parlament, men hun er også en stolt maori, og da lovforslaget
om ”The Principles of the Treaty of Waitangi” - der vil ændre ved oprindelige
folks rettigheder - blev førstebehandlet i parlamentet den 14. november,
responderede hun ved at rive lovforslaget over, mens hun udførte en
følelsesladet Haka-dans. Det klip er nu set mere end 700 millioner gange.
Siden har demonstrationerne og diskussionerne buldret frem
og tilbage i New Zealand, for selvom lovforslaget formentlig ender med at blive
nedstemt i parlamentet, så er der blandt især de højreorienterede kræfter i
landet mange der mener, at den oprindelige befolkning har flere privilegier end
den almindelige befolkning.
Waitangi-traktaten
Den traktat, som partiet Act gerne vil ændre ved med deres lovforslag, er
Waitangi-traktaten fra 1840, der fungerer som et grundlæggende dokument for
meget lovgivning i New Zealand.
Waitangi-traktaten eller ”Te Tiriti o Waitangi” er en aftale mellem
Storbritannien ”The Crown” og 500 Maori-stammer, hvori det fremgår, at
maori-befolkningen skal anerkende den britiske krones overhøjhed og kun sælge land til Storbritannien. Til gengæld skal kronen respektere og beskytte
maoriernes ejendom og give den oprindelige befolkning britisk statsborgerskab.
Traktaten, der både findes på engelsk og på maori, har dog i praksis vist sig
svær at fortolke især i betydningen af ”at have” eller ”afstå” suverænitet. Og
gennem årene har maorierne mistet kontrol over meget af den jord, de tidligere
ejede ofte som følge af uretfærdige aftaler eller konfiskationer.
Først i 1975 vedtog det newzealandske parlament at etablere
en Waitangi-domstol, som fortolker traktaten og undersøger brud på principperne
herunder kompensationer m.m. Flere juridiske eksperter har til avisen ”The New Zealand Herald” udtrykt stor
bekymring for lovforslaget, som de mener forsøger at omskrive selve traktaten,
og de har opfordret regeringen og medlemmerne af parlamentet til at ”handle
ansvarligt og nedstemme lovforslaget”.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.