Mariane Paviasen Jensen tordner mod høje lønninger til direktører

De klækkelige lønninger til topchefer i flere offentligt ejede aktieselskaber får nu Mariane Paviasen Jensen, IA, på barrikaderne.

Landspolitikeren fra Narsaq, der hører til blandt landets fattigste byer, tordner mod det høje lønniveau til topdirektører i en række offentligt ejede selskaber. Det er lige fra selvstyrejede selskaber med Royal Greenland i spidsen til boligselskabet selskabet Iserit, der er ejet af Kommuneqarfik Sermersooq.

- Vi kan ikke acceptere de alt for høje cheflønninger hos for eksempel Royal Greenland, INI, Iserit og Royal Arctic Line.

Det skriver medlem af Inatsisatut og tidligere naalakkersuisoq for boliger, Mariane Paviasen Jensen, i forbindelse med hendes seks paragraf 37-spørgsmål til Naalakkersuisut.

- Hvad er Naalakkersuisuts holdning til de meget høje lønninger i de offentligt-/samfundsejede aktieselskaber?

- Anser Naalakkersuisut cheflønningerne i de samfundsejede virksomheder som passende?

- Har Naalakkersuisut vilje til at tilpasse cheflønningerne i de samfundsejede virksomheder?

Det spørger Mariane Paviasen Jensen blandt andet om i sine paragraf 37 spørgsmål til Naalakkersuisut. 

Sæt maksimum-lønninger

Hun spørger desuden, om Naalakkersuisut vil sætte et maksimum på, hvad lønninger og goder til direktører i de samfundsejede virksomheder skal ligge på.

- Jeg håber, at Naalakkersuisut vil sætte en grænse for, hvor meget direktørerne kan få i løn, og at virksomhedernes bestyrelser sætter lønningerne ned. Årslønninger på otte millioner kroner til Royal Greenlands direktør og to millioner kroner til INIs direktør er for meget, siger Mariane Paviasen Jensen til Sermitsiaq.

Meget lave indhandlingspriser

Ifølge Mariane Paviasen Jensen kan det være vanskeligt for de fleste, lige fra almindelige fiskere til lønmodtagere, at forholde sig til, at nogle topchefer får meget høje lønninger.

Som Sermitsiaq skrev i begyndelsen sommeren, er Susanne Arfelt Rajamand i landets største virksomhed, Royal Greenland, den bedst betalte topchef i selvstyreejede virksomheder. Hun fik sidste år 8,1 millioner kroner i løn.

- Royal Greenland betaler fiskerne meget lave indhandlingspriser på for eksempel torsk, der har ligget helt ned til omkring fire kroner pr. kilo. Det er svært at leve af for fiskerne, mener Mariane Paviasen Jensen.

Sermitsiaqs gennemgang i maj-juni i år af selvstyrets største selskaber viste, at topcheferne fik pæne millionlønninger sidste år. Tallene offentliggjorde vi på baggrund af virksomhedernes egne tal fra årsrapporterne og virksomhedernes oplysninger.

Royal Greenland, Royal Arctic Line, KNI, Tusass og Air Greenland, der er til blandt de største selvstyreejede selskaber, har de højeste toplederlønninger.

Royal Arctic Lines tidligere administrerende direktør Verner Hammeken fik en lønpakke på 5,7 millioner kroner. Tusass’ tidligere administrerende direktør, Kristian Reinert Davidsen blev aflønnet med lidt over fire millioner kroner, mens Jeppe Jensen i KNI fik fire millioner kroner. Direktørerne Jakob Nitter Sørensen, Air Greenland, og Henrik Rafn, boligselskabet INI, fik henholdsvis 3,8 og to millioner kroner.

Spørgsmålet om de høje lønninger til direktører i boligsektoren, for eksempel i INI, er tidligere også rejst af IAs Mariane Paviasen Jensen og Demokratiits Jens Frederik-Nielsen.

Også en ekspert, der beskæftiger sig med lederlønninger i boligselskaber, havde en skarp mening om Henrik Rafns lønniveau.

- Hans løn er helt klart i overkanten for et selskab med omkring 9.000 lejemål. Det skriger til himlen med så høj en løn som to millioner kroner til boligselskabets direktør. Det er jo ikke en privat virksomhed, udtalte professor Kurt Klaudi Klausen til Sermitsiaq i slutningen af juni om direktørens lønniveau i INI.