Mere myndighed for bygdebestyrelser

For at opnå en bedre udvikling i de 56 bygder i Grønland, skal bygdebestyrelserne have større beføjelser end i dag, siger Ingvar Motzfeldt, formand for Bygdeforeningerne i Grønland, KANUNUPE. 

- Uanset hvor stor en kærlighed man har til sin bygd, vil livet blive meget vanskeligt, hvis erhvervslivet ikke udvikles, og det er blandt andet årsagen til, at nogle bygder oplever en nedgang i indbyggertallet, siger Ingvar Motzfeldt, Siumut, der er formand for bygdebestyrelsen i Qeqertarsuatsiaat og Kapisillit og formand for Grønlands Bygdebestyrelsers Forening, KANUNUPE, der bor i Qeqertarsuatsiaat med omkring 170 indbyggere.
Offentliggjort

Ifølge Ingvar Motzfeldt, formand for bygdebestyrelsen i Qeqertarsuatsiaat og Kapisillit og for bygdeforeningerne Kanunupe, er der i år lige så mange, der stiller op til bygdebestyrelsesvalget som i de foregående år.

Men han mener, at udviklingen i de 56 bygder i Grønland er for langsom, og at bygdebestyrelserne bør have et større ansvar.

Ifølge Ingvar Motzfeldt, formand for bygdebestyrelsen i Qeqertarsuatsiaat og Kapisillit og for bygdeforeningerne Kanunupe, er der i år lige så mange, der stiller op til bygdebestyrelsesvalget som i de foregående år.

Men han mener, at udviklingen i de 56 bygder i Grønland er for langsom, og at bygdebestyrelserne bør have et større ansvar.

For lidt indflydelse 

Bygdebestyrelsen administrerer de kommunale bygdepuljer, som ofte bruges til bygdens kulturelle arrangementer og lignende. Det betyder, at bygdebestyrelsen ikke får penge til anlægsprojekter og andre større udgifter i bygderne, og derfor har bygdebestyrelsen ikke direkte indflydelse og beslutningskompetence på bygdens erhvervs- og byggeudvikling. Og fordi bygdebestyrelsen har for lidt indflydelse, er der mange bygdebestyrelsesmedlemmer, der siger, at udviklingen i bygderne går for langsomt, siger Ingvar Motzfeldt, der bor i Qeqertarsuatsiaat.

- Ud over de midler, der er afsat til bygderne, beder vi kommunalbestyrelsen om at afsætte midler til større projekter, før de udarbejder deres budgetter.

- Men siden 2021 har bygdebestyrelsen i Qeqertarsuatsiaat ikke modtaget nogen yderligere midler ud over de midler, der er afsat til bygden, så lydhørheden er meget begrænset.

- Men nogle af bygdebestyrelsesmedlemmerne er også medlemmer af kommunalbestyrelsen, og det er godt for bygden, siger han.

Alligevel understreger Ingvar Motzfeldt, at bygdebestyrelsen i Qeqertarsuatsiaat har haft et godt samarbejde med formanden for Siumuts gruppe i kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq i det seneste valgperiode.

Et større ansvar 

Ifølge Ingvar Motzfeldt arbejder Kommuneqarfik Sermersooq på at give bygdebestyrelserne større beføjelser.

- Efter bygdebestyrelsesmøderne sendes ønskerne til kommunen, men ønskerne bliver ikke behandlet af de kommunale forvaltninger.

- Det kræver en indsats at overvinde denne situation, så det er spændende at se, hvordan dette arbejde med at udvide ansvaret for bygdebestyrelser vil udfolde sig.

- Jeg har et forslag til, hvordan jeg personligt vil se på løsningen, men jeg kan ikke fortælle dig det nu, siger han.

Møder med Naalakkersuisut 

KANUNUPEs bestyrelse mødes med Naalakkersuisut for at drøfte forholdene i bygderne, som for eksempel vejnettet, affaldshåndteringen og indhandlingsforholdende, men dette har også kun haft ringe effekt indtil videre, siger Ingvar Motzfeldt.

- Indtil videre har vi ikke set noget trykt dokument, der opfylder kravene i retningslinjerne.

- Affaldshåndtering og vejnet er stadig et alvorligt problem i de fleste bygder, men der er ikke gjort meget for at løse det.

- Det betyder, at udviklingen i mange bygder er blevet forsinket på grund af manglende opmærksomhed fra kommunalbestyrelsen, og det er noget, der skal gøres noget ved, siger han.

Når udviklingen i en bygd er langsom, er det normalt for folk at flytte til byer for at få bedre muligheder, siger han, og det er bekymrende, hvis det fortsætter, mener han.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS