Múte: KNI-privatisering skal undersøges

Et beslutningsforslag fra Atassut om at få udarbejdet en redegørelse, der ser på mulighederne for at privatisere de KNI-butikker, der kan drives rentabelt, modtages positivt af Naalakkersuisut, fremgår det af et svarnotat, som Formanden for Naalakkersuisut Múte B. Egede har lavet.

Atassuts beslutningsforslag nåede ikke at blive førstebehandlet på den netop overståede efterårssamling, men udskudt til behandling i Inatsisartut i det nye år, hvor anden del af efterårssamlingen skal afvikles. 

Udvidet redegørelse

Naalakkersuisut ønsker imidlertid at udvide redegørelsen til at omfatte en vurdering af en hel- eller delvis privatisering af selskabet og går dermed et skridt videre set i relation til Atassut-formanden Aqqalu C. Jerimiassens beslutningsforslag.

- Det er altid sundt at drøfte og gøre op med status quo. Beslutningsforslaget giver god anledning til at belyse emnet, og de forudsætninger der skal være til stede for en mulig privatiseringsproces for KNI A/S´ butikker, i steder som har et godt erhvervsmæssigt ståsted, skriver Múte B. Egede i svarnotatet og henviser blandt andet til den nye ejerskabspolitik fra marts 2023.

I dag har KNI en servicekontrakt med Selvstyret om vare- og bankforsyning i bosteder og yderdistrikter, hvor omfanget af serviceydelser er fastlagt herunder opretholdelsen af et fast varesortiment, et prisniveau og rapporteringspligt.

- At lukke KNI A/S butikker og privatisere i de steder hvor der er et godt erhvervsmæssigt ståsted, kan have mulige positive fordele, men også negative konsekvenser, hvilket skal nøje opvejes i forhold til at sikre den bedste mulige service og forsyning til lokalsamfundet, skriver formanden for Naalakkersuisut og føjer til:

Forsyningspligten

- En potentiel ændring af virksomhedsstrukturen skal så vidt muligt ikke påvirke den forsyningspligt, der er nødvendig for at sikre en stabil og pålidelig forsyningssikkerhed i alle dele af landet. På baggrund af dette anbefaler Naalakkersuisut, at undersøgelsen udvides og derfor tager med i sin analyse og stillingtagen, hvilke konsekvenser en mulig privatisering af butikkerne i KNI A/S har for en samlet drift, udvikling og forsyningspligt.

Múte B. Egede understreger, at Naalakkersuisut støtter op om de intentioner, der ligger i Atassuts beslutningsforslag, “men ønsker at udvide analysen til at være bredere og mere dybdegående i forhold til at tage en samlet udvikling i betragtning”.

På den baggrund kommer Naalakkersuisut med et ændringsforslag, der er formuleret således:

”Forslag til Inatsisartutbeslutning om, at pålægge Naalakkersuisut at udarbejde en redegørelse som afdækker de samfundsmæssige og økonomiske konsekvenser ved en hel- eller delvis privatisering af KNI A/S, samt en videre belysning af udviklingen af markedsområdet for KNI A/S. Redegørelsen skal omdeles på EM2025.”

Kundeunderlag skrider

Ledelsen i KNI A/S har tidligere råbt vagt i gevær og efterlyst en ny aftalemodel med Selstyret, idet der bliver færre og færre kunder de steder, hvor selskabet driver butikker.

LÆS OGSÅ

Udfordret KNI må afvente redningsplan

Siden år 2000 og frem til i dag er antallet af indbyggere reduceret med 6000, hvilket udfordrer selskabets forretningsgrundlag. Samtidig slæber det selvstyreejede selskab rundt med et stort og milliondyrt renoveringsefterslæb.

Indtjeningsevne under pres

KNI-direktør Jeppe Jensen har i forrige årsrapport fastslået, at selskabets indtjeningsevne er sat under pres.

- Det er kritisk for KNIs evne til selv at finansiere de nødvendige investeringer i butikker og lagre, lød det dengang fra topchefen.