Der er løbet meget vand i stranden, siden Transportkommissionen udgav sin betænkning i 2011, og Inatsisartut vedtog lufthavnspakken i 2018.
Corona-epidemien og Ukraine-krigen for blot at nævne to begivenheder, som har påvirket Grønland i almindelighed og Kangerlussuaq i særdeleshed.
Der er løbet meget vand i stranden, siden Transportkommissionen udgav sin betænkning i 2011, og Inatsisartut vedtog lufthavnspakken i 2018.
ABONNENTER
Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser.
Historier som denne kræver abonnement.
God læselyst, og god fornøjelse.
Corona-epidemien og Ukraine-krigen for blot at nævne to begivenheder, som har påvirket Grønland i almindelighed og Kangerlussuaq i særdeleshed.
– Verden forandrer sig, som vi ikke havde fantasi til at forestille os i 2011 og 2018. Lufthavnspakken forudså et turistboom efter åbningen af atlantlufthavnene i Nuuk og Ilulissat, men turisterne er allerede kommet, siger naalakkersuisoq for boliger og infrastruktur Hans Peter Poulsen til Sermitsiaq.
Og dermed ændrer forudsætningerne for milliardinvesteringer i atlantlufthavne sig. Hvor en lukning af Kangerlussuaq fra start var forudsætning for en samfundsøkonomisk gevinst, er der i dag så stor en interesse for Grønland som turistmål og for Kangerlussuaq til forsvarsbrug, at det kan bære mere end blot Nuuk og Ilulissat.
Derfor hilser Hans Peter Poulsen den nye flyrute København - Kangerlussuaq i 2025 velkommen.
LØFTEBRUD
Det lå i kortene, at lufthavnspakken, som Inatsisartut vedtog på efterårssamlingen 2018, betød en lukning af Kangerlussuaq som civil atlantlufthavn.
– Der er ingen ændringer i beslutningen fra 2018 om vor infrastruktur, men vi skal gribe de muligheder, som eksterne interesser i Kangerlussuaq skaber. Vi har Danmark og USA, vi har turister og forskere, og vi har ikke mindst de lokale interesser i Sisimiut og selve bygden. Kangerlussuaq har sin egen tiltrækningskraft, og stedet mister jo ikke sin magi den 28. november, når Nuuk åbner. Erhvervet skal have lov til at udvikle sig, og jeg kan kun hilse det velkommen, hvis der er kommerciel interesse for at flyve til Grønland, siger naalakkersuisoq for boliger og infrastruktur Hans Peter Poulsen, Siumut.
– Kan Naalakkersuitsut risikere at blive beskyldt for løftebrud med sin beslutning om at holde Kangerlussuaq åben som den tredje atlantlufthavn?
– Naalakkersuisut er parat til at diskutere Kangerlussuaqs fremtid, men jeg vil gerne se den politiker og det parti, som vil modarbejde en udvikling af de enkelte regioner, siger Hans Peter Poulsen.
– Er du bekymret for, at tre atlantlufthavne kannibaliserer hinanden?
– Vi oplever en rejselyst til Grønland, som vi ikke kunne forudse i 2018, da vi vedtog lufthavnspakken. Vi oplever i dag en kapacitetsudfordring i flere led af vor infrastruktur, som vi kan imødekomme eller sidde overhørig. Samtidig har internationale begivenheder og den lokale turistibranche skabt nye muligheder i Kangerlussuaq, som vi kan gribe eller forbigå. Banerne i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq er fortsat under opførelse, og i mellemtiden skal vi være fleksible for at løse den aktuelle kapacitetsudfordring, siger Hans Peter Poulsen.
Og turistboomet bider sig fast. Greenland Airports forsøger til stadighed at tiltrække flyselskaber til de ny atlantlufthavne, og uden at nævne navne melder selskabet om flere henvendelser.
Øget konkurrence
Lufthavnsselskabet Greenland Airports - Mittarfeqarfiit driver som udgangspunkt Kangerlussuaq som en regional lufthavn efter åbningen at atlantlufthavnen i Nuuk, men den har fortsat en kapacitet til international flytrafik.
– Og så længe der er en kommerciel interesse for at anvende Kangerlussuaq som en civil atlantlufthavn, ser jeg ingen grund til at lukke døren for disse initiativer, siger Hans Peter Poulsen.
Det er umuligt at forudse på kroner og ører, hvad de nye atlantlufthavne og Kangerlussuaq tiltrækker af nye flyselskaber og nye ruter, men den ændrede infrastruktur sætter hele branchen under pres. Det gælder også de grønlandske selskaber, som må forholde sig til en konkurrencesituation, som i sidste ende kommer passagererne til gode.
– Jeg tror ikke på udvikling gennem begrænsninger, men på udvikling gennem udnyttelse af de muligheder, som vor infrastruktur giver os, siger Hans Peter Poulsen
Nye muligheder
De seneste uger og måneder har kastet mange nyheder af sig. Den arktiske basisuddannelse er åbnet i Kangerlussuaq. Storisen har sendt krydstogtskibene forbi Qaqortoq. Forsvarsminister Troels Lund Poulsen og Naalakkersuisut har indgået en 3-årig aftale om vilkårene for Forsvarets betaling for fortsat brug af Kangerlussuaq. Det nationale flyselskab Air Greenland og det private turistselskab Albatros Arctic Circle åbner en rute mellem København og Kangerlussuaq i sommerhalvåret 2025.
Departementet for boliger og infrastruktur har ikke lavet en særskilt samfundsøkonomisk analyse af et scenario, hvor lufthavnen i Kangerlussuaq anvendes af Forsvaret og holdes åben for civil atlanttrafik.
– Er det ikke bekymrende?
– Forudsætningerne ændrer sig, og vi udvikler for tiden en datapakke, så vi får et bedre og mere brugbar grundlag for at vurdere fremtidens infrastruktur. Det får betydning for de kommende servicekontrakter, som i dag er indgået med Air Greenland, Norlandair, Greenland Airports - Mittarfeqarfiit, Royal Arctic Line, Arctic Umiaq Line og Disko Line. Datagrundlaget er i dag alt for spinkelt til at kunne fremlægge et bud på fremtidens servicekontrakter for Inatsisartut, men vi skal have mest mulig og bedst mulig infrastruktur for pengene, siger Hans Peter Poulsen.
Finansloven for 2024 afsætter en kvart milliard kroner til disse servicekontrakter. Et beløb, som stiger i 2025, hvor servicekontrakten med Greenland Airports - Mittarfeqarfiit går fra 11 1⁄2 til 102 1⁄2 millioner kroner som følge af den ændrede beflyvning af Nuuk contra Kangerlussuaq.
Air Greenland og Albatros Arctic Circle etablerer som nævnt en rute København - Kangerlussuaq i 2025.
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen afviser, at udgifter forbundet med civil anvendelse af Kangerlussuaq er en opgave for Forsvaret. Hans Peter Poulsen afviser ligeledes, at en fortsat brug af Kangerlussuaq til civil
atlanttrafik får konsekvenser for servicekontrakten med Greenland Airports - Mittarfeqarfiit.
– Naalakkersuisut har en aftale med Greenland Airports - Mittarfeqarfiit om at drive en regional lufthavn i Kangerlussuaq, og det er os uvedkommende, at Greenland Airports - Mittarfeqarfiit har kommercielle aftaler med flyselskaber om atlantflyvning i Kangerlussuaq.
