Naalakkersuisoq om lovudkast til turismelov: Vi forlænger høringsperioden og inviterer til dialog

OBS: Dato for høringsfrist er rettet efter henvendelse fra departementet. Den rigtige fristdato er den 5. juni.

Et af de helt store samtaleemner under den netop overståede Future Greenland-konference var turismeloven, der aktuelt er i høring. Flere aktører herunder Albatros Travels samt Nuna Advokater har givet udtryk for, at loven er diffus, og at magten samles hos Naalakkersuisut, hvilket truer retssikkerheden i landet. Ifølge Nuna Advokater så vil udenlandske aktører som Albatros Travel og Topas Travel for eksempel være tvunget til at afhænde 2/3 af deres virksomhed til grønlandske aktører, hvilket kan føre til retssager om ekspropriation.

Vi har spurgt naalakkersuisoq for Erhverv, Handel, Råstoffer, Justitsområdet og Ligestilling, Naaja H. Nathanielsen, hvad hun siger til kritikken:

– Jeg har selvfølgeligt fulgt debatten i medierne og også læst de høringssvar, der allerede er indkommet. Jeg kan se, at noget af kritikken er ganske berettiget, noget er baseret på en misforståelse af lovudkastet, og noget omhandler forhold, som vi politisk ønsker at ændre og som ganske rigtigt vil få nogle negative konsekvenser for enkelte aktører.

Møde med branchen

Naaja H. Nathanielsen har på baggrund af kritikken besluttet at forlænge høringsfristen fra den 22. maj til en 5. juni. Derudover har hun inviteret branchen til et møde den 27. maj.

– Her vil jeg gennemgå intentionen med loven, beskrive de ændringer vi lægger op til baseret på kritikken og forklare hvilke dele vi ønsker at fastholde og så tage en drøftelse af det. Der lægges ikke op til, at loven kun skal gælde fremadrettet. Men det kan være en løsning at lave en længere overgangsordning, siger Naaja H. Nathanielsen.

Længere overgangsperiode

Adspurgt om det er korrekt forstået, at udenlandske aktører kan risikere at skulle afhænde 2/3 af deres virksomhed til grønlandske aktører inden 1. januar 2025, svarer Naaja H. Nathanielsen:

– Ja, hvis du er en udenlandsk operatør der sælger dagture (udflugter) i Grønland, men i dag ikke har din forretning i Grønland skal du enten a) alliere dig med lokale partnere eller tilpasse dit produkt i et omfang så du lever op til loven b) flytte 2/3 af din aktivitet til landet eller c) afhænde 2/3 når loven træder i kraft. Det vil berøre enkelte selskaber. Jeg forstår på diverse “korridorsnak” at enkelte af de berørte allerede er i gang med at finde lokale partnere, så de kan leve op til loven. Jeg forventer at et kompromis kan være, at overgangsperioden bliver længere, så det ikke er fra 1. januar 2025. Det vil give længere tid til at finde en løsning og enten etablere sig eller finde partnere.

Professionalisering af branchen

- Der står i lovforslaget, at turistvirksomheder skal autoriseres af Naalakkersuisut, og at det er Naalakkersuisut, der skal føre tilsyn med overholdelse af krav. Derudover står der, at I også kan fastsætte nærmere regler om områder, perioder og særlige vilkår. Det mener flere af dem, vi har talt med, er problematisk, da det samler magten hos jer, og at det truer retssikkerheden. Hvad siger du til den kritik?

– Formålet med autorisationen er at professionalisere branchen. Det holder vi fast i. Det er vigtigt at vi har bedre styr på, hvem der er aktører og hvilket sikkerhedsset-up aktørerne har. Og jeg tror egentligt, at flere i branchen er enige i dette. Samtidigt sender det et signal til turisterne om hvilke aktører der er lokale og dermed autoriseret. Det vil sige hvilke aktører der er et mere bæredygtigt køb, da de er forankret her i landet.

En rammelov

Naaja H. Nathanielsen påpeger, at der er tale om en rammelov, der følges op af bekendtgørelser, og derfor står der ikke direkte i lovudkastet, hvad autorisationerne vil indebære.

– Derfor kan jeg godt forstå den skepsis, der er opstået omkring, hvad autorisationen vil indebære. For det står jo ikke direkte at læse i lovudkastet. Derfor vil vi beskrive og forklare dette på mødet den 27. maj og håber, det giver mere ro på. Der vil ikke blive tale om skøn, hvor en medarbejder i Selvstyret sidder og besluttet om en aktør “fortjener” en autorisation. Det bliver helt nøgterne oplysninger, der er lette at fremsende på et skema, hvor man dokumenterer forhold som sikkerhedsplan/beredskabsplan og oplyser fakta om ens virksomhed, der også kan benyttes til statistiske formål. Men det er klart, at branchen forholder sig afventende så længe de ikke har set, hvilke kriterier de skal leve op til og set bekendtgørelsen. Det råder vi bod på nu.

Åben for ændringer

Naaja H. Nathanielsen forestår til fulde kritikken omkring perioder, hvor mange har udtrykt ønske om længere gyldighed af en autorisation. Derudover vil formuleringen om tilsyn og kontrol også blive blødt op i det endelige lovudkast.

Det er klart, at branchen forholder sig afventende så længe de ikke har set, hvilke kriterier de skal leve op til og set bekendtgørelsen. Det råder vi bod på nu, siger Naaja H. Nathanielsen

– Det er jeg meget åben for at ændre på. Formuleringen om tilsyn og kontrol er også for stram og vil blive blødt op i det endelige lovudkast. Den nye formulering bliver også fremlagt på mødet den 27/5. Formuleringerne om, hvem der varetager autorisationen, kontrollen og deling af oplysninger bærer som sagt i det hele taget præg af, at det er en rammelov. Vi vil derfor på mødet præcisere og forklare formålet. Vi lægger op til, at det ikke skal være departementet der skal varetage autorisationsordningen, men en instans á la Visit Greenland (hvis ikke Visit Greenland). Derfor er der en formulering om, at Naalakkersuisut kan lægge opgaven ud. Det er selvfølgeligt ikke hensigten at udlægge opgaven til en offentligt ejet enhed der selv er aktør på området (som World of Greenland). Formuleringen om at dele oplysninger handler direkte om, at vi skal have hjemmel til at give data til Grønlands Statistik og eventuelt Visit Greenland – og da de ikke er en del af departementerne i Selvstyret vil det medføre, at vi deler oplysninger med 3. part. Jeg tror sådan set, at vi alle kan bakke op om, at vi skal have mere og bedre data og statistik, men det er klart at aktørerne har brug for at vide, hvilke typer data vi deler. Og vi kommer ikke til at dele forretningshemmeligheder eller data med en offentligt ejet virksomhed der driver turisme. Summa summarum tror jeg, at vi ad dialogens vej kan skabe mere ro omkring formålet med de enkelte paragraffer du nævner i dit spørgsmål.

Har søgt dialogen

- Det forlyder, at I ikke har været i dialog med Topas Travel og Albatros Travel, som er de største turistoperatører i landet. Er det korrekt? Og hvis ja, hvorfor har I ikke det?  

– Jeg har været rundt i alle kommuner, hvor jeg hvert sted har holdt møde med kommunalbestyrelserne, inviteret til borgermøder og inviteret branchen til møder. Her gennemgik jeg status for det politiske arbejde med turismen, gennemgik tankerne bag den kommende lov og særligt tanken om zoneinddeling og fik alle steder virkeligt mange input og forslag. Og jeg har afsluttet hver session med at sige, at der snart kommer et egentligt lovudkast, og at jeg virkeligt vil opfordre alle til at komme med deres besyv, så vi sikrer en ordentlig gennemarbejdning. Så jeg genkender ikke deres kritik. – Jeg er som mange andre ret selvkritisk, men lige præcist her synes jeg faktisk, at jeg har lagt op til så meget involvering som muligt. Ud over de nævnte møder har der været møder med enkelte organisationer, der kunne bidrage til vores proces. Det er alt i alt en del mere inddragelse, end man typisk ser forud for en lovs tilblivelse. Jeg har også vurderet, at det var nødvendigt fordi det er første gang, at vi vil lovgive på området så direkte. Så det er klart at vi nu går ind og regulerer noget, der før var ureguleret og det giver naturligt nok dønninger. Siden høringsmaterialet kom ud har jeg hørt direkte fra Topas Travels, men ikke fra Albatros Travels. Det kan selvfølgeligt være de har rakt ud til mit departement.

Hoteldrift ikke omfattet af loven

Endelig lyder en bekymring, at det med lovforslaget bliver sværere at skaffe udenlandsk kapital til for eksempel at bygge hoteller med mere, da lokale jo ikke på samme måde kan låne i banken til et hotelbyggeri med videre. 

– Det er en misforståelse, at ren hoteldrift er omfattet af loven. Hvis det var tilfældet ville jeg være enig i kritikken. Men ren hoteldrift er ikke omfattet af loven, og dermed heller ikke af kravene til lokalt, forankret ejerskab. Loven omhandler virksomheder der sælger ture til turister (dagsture). Så hvis et hotel selv sælger ture, vil de skulle have en autorisation og være omfattet af ejerskabskrav, men ikke hvis de blot formidler andres ture. Vi har forsøgt at rydde denne misforståelse af vejen, både i invitationen til den 27. maj og i dialog med aktører og organisationer der har henvendt sig.

Udenlandske investorer

- Hvor skal pengene til udviklingen komme fra, hvis de ikke må komme fra udenlandske investorer?

– Der er enkelte aktører der rammes negativt af, at de skal have bopæl her i landet for at opnå autorisation, eller at 2/3 af deres ejerkreds skal bo her i landet. Men politisk holder jeg umiddelbart fast i, at det er et ønske at sikre, at dem der udbyder ture her i landet er forankret her i landet. Vi har skelet meget til den islandske turismelov. De gennemgik samme udvikling efter nogle år, hvor de blev ret voldsomt påvirket af udenlandske selskaber der ikke havde base på Island, men fløj ind for at sælge turistprodukter. Så jeg tager gerne en snak med branchen om dette, men jeg håber på, at dem der sælger dagture til turister kan se en fordel i at så mange som muligt bosætter sig her og driver sin virksomhed herfra eller indgår partnerskaber med vores lokale turisterhverv. Formålet er sådan set at give fordele til dem, der ønsker at være til stede med deres virksomhed her.