Naalakkersuisoq søger udenlandsk investering til Nukissiorfiit

Naalakkersuisoq for miljø, natur, energi og forskning, Jørgen Rosbach (D), vurderer, at Nukissiorfiits dårlige økonomiske situation i de seneste år skyldes kravet om ensprissystemet i landet. Han siger også, at landskassen ikke har råd til at bringe Nukissiorfiits økonomi i balance.

Naalakkersuisoq erkender, at de penge, som Nukissiorfiit mangler, ikke kan findes i landskassen.
Offentliggjort

Naalakkersuisoq for miljø, natur, energi og forskning, Jørgen Rosbach (D), er nu blevet interviewet af Sermitsiaq, selv om han ikke har modtaget spørgsmålene på forhånd. Nukissiorfiit, som han har politiske ansvar for, havde et underskud på 32,7 millioner kroner. Og han er ikke tilfreds med endnu et underskud.

- Et underskud er selvfølgelig i sig selv ikke noget rart. Omvendt ville det have været glædeligt, hvis der havde været overskud, siger Naalakkersuisoq til Sermitsiaq.

Nukissiorfiit havde også underskud på 86,2 millioner kroner i 2023 og 60,2 millioner kroner i 2024. Og i deres årsrapport for 2025 skriver de, at de også i år forventer endnu et underskud på mellem 25 og 50 millioner kroner.

Ensprissystem er årsagen

Naalakkersuisoq vurderer, at selskabets økonomiske problemer skyldes, at Nukissiorfiits kunder betaler samme pris per enhed. Naalakkersuisut besluttede for nogle år siden, at priserne for Nukissiorfiits kunder skulle være ens i hele landet. Naalakkersuisoq vurderer nu, at det skader selskabets økonomi.

- Priserne har måske været sat for lavt, og det har derfor medført mangelfulde midler til vedligeholdelse. Man kan sige, at den økonomiske kolaps ligger dér, siger Jørgen Rosbach.

Det er tidligere blevet oplyst, at Nukissiorfiit ud over de årlige underskud også mangler 1,8 milliarder kroner til vedligeholdelse af sine anlægsaktiver. Det er også besluttet, at brugerne frem mod 2028 skal betale 7 procent mere om året. 

Landskassen har ikke råd

Nu erkendes det, at virksomhedens økonomiske underskud ikke kan bringes i balance af brugerne alene. Derfor skal det nu undersøges, om andre lande kan bidrage med milliarder af kroner.

- Vi vil hellere bruge vores tiltag og ressourcer på at søge tilskud uden for landet end at ramme befolkningen. Det næste, jeg vil gøre, er at mødes med de nye ministre i Danmark, som netop er tiltrådt. Der vil vi finde ud af, hvordan vi inden for rigsfællesskabet kan finde midler, som vi kan bruge til vedligeholdelse eller på andre måder. 

- Ikke kun det. Da vi har et samarbejde med EU gennem Danmark vil jeg hellere forsøge at finde de penge, vi taler om, ad den vej. Jeg håber selvfølgelig, at det lykkes. Man ved jo, at danskerne ønsker at opnå et bedre samarbejde, siger Naalakkersuisoq.

Kan I ikke finde de penge, du søger, i landskassen?

- Hvis landskassen havde uudtømmelige midler, ville det ikke være et problem. Men sådan som vores situation er nu, er det ikke realistisk, siger han.

Svar til kritikken

Sermitsiaq har i sidste uge ønsket at interviewe den ansvarlige naalakkersuisoq om Nukissiorfiits fortsatte underskud. Men fra departementet blev det oplyst, at Naalakkersuisoq ikke har mulighed for at stille op til interview og kun ville svare skriftligt.

Den fremgangsmåde har oppositionspartierne kritiseret, hvor både Jens Napãtôk’ (N) og Erik Jensen (S) udtalte sig til Sermitsiaq. Ifølge oppositionsmedlemmer er det en krænkelse af demokratiet, at Naalakkersuisoq ikke har mulighed for at blive interviewet af den frie presse og kun ønsker at svare skriftligt, og det viser samtidig manglende egnethed til posten. 

Den kritik svarer naalakkersuisoq på:

- Jeg har taget oppositionens kritik til efterretning. Det er helt naturligt, at de giver udtryk for deres holdninger, når de kommer med sådan en kritik, siger Jørgen Rosbach.

Han svarer ikke direkte på spørgsmålet om, hvorvidt oppositionens kritik var årsagen til, at han fik mulighed for at blive interviewet.

  

Powered by Labrador CMS