Naalakkersuisut: Vær kritisk når du søger information

Naalakkersuisut lancerer nu en ny landsdækkende kampagne, ”Pas på vores fællesskab”, som skal ruste borgerne mod spredningen af falsk information.

Initiativet, der udrulles i tæt samarbejde med landets kommuner, kommer som et direkte svar på en stigende tendens, hvor fremmede aktører forsøger at påvirke vores verdensbillede og skabe splittelse i det grønlandske samfund, lyder begrundelsen fra Naalakkersuisut.

Ved at sætte fokus på kildekritik og digital dannelse er målet at styrke vores fælles modstandskraft over for vildledende historier.

Da sociale medier mangler den redaktionelle kontrol, vi kender fra de klassiske medier, spredes vildledende historier her med stor hast.

For at dæmme op for misinformation er det derfor afgørende, at vi hver især stopper op og forholder os kritisk til kilden, før vi trykker på del-knappen.

Initiativet er forankret i det styrkede cyber- og sikkerhedssamarbejde mellem Grønland og Danmark, som skal sikre et mere robust beredskab mod digitale trusler.

Hvis du ønsker at dykke dybere ned i emnet eller finde konkrete råd til kildekritik, kan du læse mere om kampagnen og hente det tilhørende informationsmateriale på Naalakkersuisuts officielle hjemmeside.

Hvordan bliver vi narret på nettet?

Aktører, der vil snyde os, bruger typisk tre tricks, fremgår det af materialet fra Naalakkersuisut:

De spiller på følelser ved at lave historier, der fremtvinger stærke følelser som blandt andet frygt, glæde og vrede. Når vi føler stærke følelser, glemmer vi ofte at tænke os om, før vi deler opslag.

De rammer plet: De skræddersyr historier til præcis din type på sociale medier, så det ligner noget, du er enig i:

Sociale medier lærer dine holdninger at kende gennem dine likes og delinger, hvilket bagmænd udnytter til at sende skræddersyede historier direkte til din profil. Ved at bruge såkaldt "målgruppe-tilpasning" rammer de præcis de emner, du bekymrer dig om – som fiskeri eller sundhed – for at bekræfte din frygt eller vrede. Fordi informationen føles rigtig og passer ind i dit verdensbillede, sænker du ubevidst paraderne, og det gør det nemmere for dem at manipulere dig til at stole blindt på indholdet.

Tredje metode er, at de gentager et bestemt budskab: Hvis vi ser den samme løgn mange steder, begynder vores hjerner at tro, at informationerne er korrekte.

Derfor er det nødvendigt, ifølge kampagnen, at være opmærksom på, om historiernes intentioner.

Misinformation og Desinformation

Desinformation: Når man bevidst spreder falske eller vildledende informationer. Misinformation: Når den, der deler informationen, ikke ved, at informationen er falsk eller vildledende.

Hvem kan vi så stole på?

Når vi skal vurdere, hvem vi kan stole på, er det afgørende, at afsenderen tør stå frem og dokumentere sine påstande. 

Etablerede medier som KNR og Sermitsiaq samt offentlige myndigheder er pålidelige kilder, da de er juridisk forpligtede til at bringe korrekte fakta og rette deres fejl. 

Det står i kontrast til sociale medier, hvor der ingen redaktionel kontrol findes, og hvor anonyme profiler kan sprede løgne uden konsekvenser. Husk derfor, at en officiel kilde altid er mere troværdig end et tilfældigt opslag på Facebook, som ingen kan drages til ansvar for.

Det meddeler Naalakkersuisut på deres hjemmeside; pressemeddelelsen kan læses i sin helhed på deres hjemmeside.