Narsaq efter forsvarsaftalen: – Det skete hen over hovedet på os

Mens lammene slagtes og fiskerne sejler på hvalfangst, forsøger borgerne i Narsaq at finde ud af, hvad den nye forsvarsaftale kommer til at betyde for dem. Nogle er lettede, andre bekymrede – og flere føler sig hægtet af.

22. september blev en historisk underskrift sat af USA's præsident, formanden for Naalakkersuisut og af den danske statsminister. I dag har vi spurgt borgerne i Narsaq om, hvad de tænker om den aftale, som måske vil betyde øget tilstedeværelse fra USA i lokalområdet.
Offentliggjort

Det er tidlig morgen i Narsaq, da AG’s udsendte reporter begiver sig ud for at spørge, hvad byens borgere tænker om den forsvarsaftale, som blev underskrevet mellem Grønland, USA og Danmark i New York i tirsdags.

- Jeg har ikke tid, lyder det forpustet fra en ældre kvinde med vandrestave i hånden, der i forbifarten fortæller, at hun skal være på toppen af Qaqqarsuaq klokken ni.

Det er tidlig morgen i Narsaq, da AG’s udsendte reporter begiver sig ud for at spørge, hvad byens borgere tænker om den forsvarsaftale, som blev underskrevet mellem Grønland, USA og Danmark i New York i tirsdags.

- Jeg har ikke tid, lyder det forpustet fra en ældre kvinde med vandrestave i hånden, der i forbifarten fortæller, at hun skal være på toppen af Qaqqarsuaq klokken ni.

Nede ved tankstationen er tre fiskere ved at ordne motoren på deres jolle. De skal ud at fange hval.

- Sildepisker, siger de.

Og på byens slagteri, Neqi, er der i disse måneder ekstra travlt – for det er den tid på året, hvor lammene skal slagtes.

Men selvom folk i Narsaq måske ikke kan mærke efterdønningerne fra onsdagens fejring af de hjemvendte politikere og embedsfolk på samme måde, som man kan i Nuuk, er denne uges begivenheder alligevel noget, der fylder.

- Jeg blev rørt, fortæller Nauja Sørensen, mens hun er ved at fylde vare på hylden i Brugseni.

Hun fulgte med på TV i tirsdags, da forsvarsaftalen blev underskrevet. En aftale, der er blevet fremhævet som historisk – og som bygger ovenpå forsvarsaftalerne fra 1951 og 2004. 

- Det er jo en stor aftale, og man bliver lidt lettet efter de her år med spændinger og nervøsitet. Men jeg er også en smule bekymret – for giver man ham Trump en lillefinger –, lyder det fra Nauja Sørensen.

Nauja Sørensen bor i Narsaq, hvor hun til dagligt arbejder i Brugseni. Hun håber, at en base i Narsarsuaq vil gavne lokalsamfundet.

Militær passer ikke ind i bybilledet

Ikke langt fra Brugseni går Lars Mouritzen tur med sin partner og deres datter i barnevogn. Han har også forsøgt at følge med de seneste dage – selvom det hele skete meget pludseligt.

Lars Mouritzen er smed i Narsaq, og ser fordele og ulemper ved aftalen.

I fredags meldte USA’s præsident Donald Trump ud, at der var landet en aftale, og søndag hoppede landets politikere på et fly til New York, hvor aftalen blev underskrevet to dage senere.

- Det er jo aftalt hen over hovedet på os. Jens-Frederik Nielsen siger, at det er folkets ønske, den her aftale – men han ser kun på en lille del af landet, svarer Lars Mouritzen.

Lars Mouritzen, der er smed til dagligt, er dog overordnet set tilfreds med aftalen, fortæller han. Han ser både fordele og ulemper i den. Ulempen er ifølge ham, at amerikanerne vil etablere en militærbase i Narsarsuaq – halvanden til to timers sejlads fra Narsaq.

Noget, de har gjort før.

- Men det var før vores tid, siger Lars Mouritzen.

- Militær og soldater – det passer ikke ind her i området eller i bybilledet, siger han.

Dog er han tryg ved tanken om, at amerikanerne måske fremover vil varetage flere forsvarsopgaver i Grønland end hidtil.

- Man har jo frygtet, at der ville komme udefrakommende magter her, når vi blev selvstændige – det er der måske ikke grund til at frygte mere, siger han.

- Jeg havde svært ved at følge med

Forsvarsaftale er blevet arbejdet på bag kulisserne siden begyndelsen af i år.

14. januar fulgte de fleste nok med, da daværende naalakkersuisoq for Udenrigsanliggender, Vivian Motzfeldt (D), og Danmarks udenrigsminister, Lars Løkke Rasmussen, stod i Washington og fortalte om den ’high level working group’, der siden har mødtes og drøftet en mulig løsning.

Men at der pludseligt lå en løsning og en aftale, som skulle underskrives, er noget, der kom bag på flere af dem, som AG taler med i Narsaq. Ikke kun Lars Mouritzen.

Også 33-årige Ivalo Møller, der arbejder i Pilersuisoq, har haft svært ved at følge med denne uge.

- Jeg skulle jo passe mit arbejde, men det skete også meget ude af det blå. Pludselig så vi bare på Facebook, at politikerne skrev, at de ville rejse. Vi følte os en smule ekskluderet, siger hun.

Hvad synes du om aftalen?

- Jeg kan ikke lide den. En militærbase her i området kommer til at gå ud over fåreholderne, naturen – og dem, der bor i Narsarsuaq, svarer Ivalo Møller.

Hun har dog godt set, at flere er tilfredse – og at politikerne fremhæver, at en eventuel base i Narsarsuaq ikke vil komme til at påvirke folk i området. Selv bruger hun meget tid i disse dage på at tænke over, hvad aftalen egentlig kommer til at betyde for fremtiden i Narsaq.

Er du lettet?

- Nej, det er jeg nok ikke, siger Ivalo Møller og tilføjer:

- Jeg stoler ikke på Trump.

Spændte på fremtiden

Ude foran Hotel Narsaq sidder Sofia Olesen. I tirsdags fulgte hun med på YouTube, da aftalen blev underskrevet – kokken på hotellet havde også tændt for radioen, fortæller hun.

Hvad tænker du om aftalen?

- Jeg har ikke læst selve indholdet i aftalen, men ud fra det, som vores politikere og den danske regering har meldt ud, så er det betryggende, siger hun og fortsætter:

- Politikerne har sagt, at en base i Narsarsuaq ikke vil påvirke os. Men det bliver spændende. Der kommer til at gå mange år, før der sker noget, tror jeg.

Sofia Olesen bor og arbejder i Narsaq. Hun er glad for, at Grønland endelig er med, når der skal laves aftaler om de ting, der betyder noget for Grønland.

Hun håber, at en base i Narsarsuaq vil komme til at gavne lokalsamfundet.

- Vi ligger jo tæt på. Og vi er jo en lille by med mange små virksomheder – det bliver interessant at se, hvad politikerne ender med at kunne påvirke, når det kommer til at aktivere virksomhederne i forbindelse med baserne.

Sofia Olsen er godt tilfreds med, at Grønland har siddet med ved forhandlingsbordet denne gang – men hun tager alle spekulationerne om fremtiden med et gran salt og venter nu på at se resultaterne af aftalen.

- Nu skal aftalen jo også stemmes igennem i Inatsisartut. Så det er jo også spændende at se, hvad for en debat, der kommer ud af det, siger hun.

Tilbage ved hylderne i Brugseni erklærer Nauja Sørensen sig enig. Hun håber også, at den nye forsvarsaftale og mere amerikansk militæraktivitet i området vil komme til at gavne Narsaq og de omkringliggende områder.

- Jeg håber, at det betyder, at vi får tjent nogle penge her i byen. Bare de ikke tager deres egne varer med, lyder det fra Nauja Sørensen.

- Men jeg er spændt på det. Jeg tror, der amerikanske soldater er venlige. Og vil respektere os, siger hun.

Abonnement

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
KØB ABONNEMENT

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS