Newark - Nuuk ruten åbnes i USA
I forbindelse med åbningen af ruten var repræsentationschef i Washington D.C. Jacob Isbosethsen inviteret til New York og åbningen af United Airlines ruten, som blev fejret ved et gate-event i Newark Liberty International Airport. Her får han lejligheden til at klippe båndet over klokken 10.30 lokal tid.
Lørdag den 14. juni 2025 markerer
åbningen af den første kommercielle flyvning mellem USA og Grønland af det
amerikanske flyselskab United Airlines.
På vegne af Grønland er repræsentationschef i
Washington D.C. Jakob Isbosethsen inviteret til fejringen af den nye rute i Newark, New York, hvor han også får æren af at klippe båndet over klokken 10.30 lokal tid (13.30 grønlandsk tid), før der er afgang til Nuuk, Grønland.
- Grønland og Nordamerika er
ikke fremmede for hinanden. Vores forfædre har rejst og vandret fra de arktiske
egne af Alaska og Canada, krydset isen med udholdenhed og viden om vind og vejr
samt en ukuelig ånd, som stadig præger vores samfund den dag i dag, siger Jakob Isbosethsen og fortsætter:
- Denne
historiske rute, som starter i dag fra New York og som om mindre end 4 ½ time
lander i Nuuk, markerer mere end blot en rejse, dette er en ny bro mellem folk
og muligheder. Interessen for Grønland er ikke blot politisk, men også i
forhold til vores erhverv og kultur. Og vi ønsker al held og lykke til United
Airlines og glæder os til at modtage amerikanske turister, og at vores
landsmænd får mulighed for at drage mod Vest.
Under markeringen var der
taler fra Jon Gooda, Vice-President for Newark Liberty International Airport, Patrick
Quayle, Senior Vice-President United Airlines Global Network Planning and
Alliances, samt repræsentationschef i Washington D.C. Jacob Isbosethsen.
Grønland blev
fremhævet af New York Times som ét af de 52 mest interessante steder at rejse
til i 2025.