Nordisk Råd-balladen: Vi skal tænke som en stat

Mens en dyne af tavshed har lagt sig over Nordisk Ministerråd, fortsætter de hårde udmeldinger fra grønlandsk side. Utilfredshed med sprogpolitikken i et råd, som ellers oversætter til seks sprog.

Múte B. Egedes beslutning om ikke at deltage i store arrangementer i Nordisk Ministerråd har indtil videre ikke udløst nogen officiel reaktion fra rådet. Statsminister Mette Frederiksen (S) har stor forståelse for grønlandske ønsker.

Siumut knytter nu direkte balladen i Nordisk Råd sammen med statsdannelse. 

Efter at Vivian Motzfeldt (Siumut) præsenterede den udenrigspolitiske redegørelse for Inatsisartut, gik partiets ordfører Doris J. Jensen på talerstolen med denne melding om Nordisk Råd og Arktis Råd: 

ABONNENTER

Denne artikel er fra en af Mediehusets aviser. 

Fremover vil historier som denne kræve abonnement.

God læselyst, og god fornøjelse.

- Vi ønsker, at vores land bliver et fuldgyldigt medlem, at vi behandles lige, og at vi ønsker at ændre de gamle metoder, vi har fulgt i lang tid. Fordi vores land ikke er en stat, bliver vores krav afvist, baseret på at vi er en del af Kongeriget Danmark. Derfor mener Siumut, at vi uden forsinkelse skal påbegynde processen med at implementere §21 (i selvstyreloven, red.), hvilket vil give Naalakkersuisut beføjelser til at indlede forhandlinger med henblik på, at vores land bliver en selvstændig stat, sagde Doris J. Jensen i sit ordførerindlæg.

Hun tilføjede yderligere denne pointe. 

- Vi er på vej mod at blive en stat. Vi skal allerede nu begynde at tænke som en stat. Vi skal i højere grad fokusere på, hvordan vi organiserer vores udenrigsanliggender fra et overordnet perspektiv. Her ligger friheden, hvor vi uden undertrykkelse skal opbygge dette land som en nation og et samfund.

Støtte og stilhed

De seneste par uger har der været livlig snak på Inatsisartuts gange og i selvstyretårnet i Nuuk om Múte B. Egedes beslutning om at boykotte møderne i Nordisk Ministerråd. 

Sagen har også været oppe at vende på Christiansborg ved flere tilfælde. Fra færøsk side har der været formuleret støtte til Mútes beslutning, og fra det tredje selvstyreområde, Åland, udtrykkes forståelse for Grønlands kritik af det nordiske samarbejde. Den ålandske minister for nordisk samarbejde, Annika Hambrudd betegner det overfor Altinget.dk som »meget ulykkeligt«, at det svenske formandskab ikke inviterede Grønland, Færøerne og Åland med til nordisk topmøde i Stockholm i maj. 

Til gengæld har der ikke været nogen offentlig reaktion fra Nordisk Ministerråd eller det svenske formandskab på boykotten. Ingen. Snarere en mur af tavshed. 

AG har i den forbindelse taget kontakt til Nordisk Råd for at få svar på, hvorfor Grønlands beslutning end ikke er omtalt på rådets hjemmeside, men nyhedsredaktør André Jamholt er ikke vendt tilbage med et svar. Nordisk Råd har ellers et presse-site, hvor der normalt omtales stort og småt. Men at en væsentlig aktør i det nordiske samarbejde, Grønland, har sat ministerråds-samarbejdet på pause, noteres ikke.

I Inatsisartut er der bred tilslutning til Múte B. Egedes aktion. Det kom frem, da sagen for første gang var oppe at vende i salen. 

- Det går ikke længere, at Nordisk Råd er opdelt i et A-hold og et B-bold. Hvis Nordisk Råd skal give mening for os, så skal vi behandles ligeværdigt. Det betyder, at vi skal være med til alle møder, der omhandler Arktis, så vi kan have indflydelse på vores egen region. Det nytter ikke noget, at der er møder, hvor vi bliver holdt uden for, sagde Nivi Olsen i sit ordførerindlæg.

Hun er også utilfreds med, at det grønlandske sprog ikke anvendes i rådet. 

- Nordisk Råd skal respektere vores sprog. Til en start bør grundlaget for Nordisk Råd - Helsingfors-aftalen - blive oversat til grønlandsk, og der bør hele generelt være tolke til rådighed, så vores medlemmer og øvrige deltagere kan argumentere og tale på vores eget sprog, mener hun.

6 sprog

Når man klikker ind på Nordisk Råds hjemmeside er der øverst til højre på hjemmesiden en funktion, hvor man kan klikke sig ind på ikke mindre end seks sprog: Dansk, svensk, finsk, islandsk, norsk og engelsk.

Situationen er en anden i for eksempel det europæiske samarbejde i EU, hvor alt oversættes til samtlige deltagerlandes sprog. En ordning, som folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam (S) berørte under folketingets afslutningsdebat i den forløbne uge. 

- Hvis vi ser på Europaparlamentet, så kan selv det allermindste land tale sit eget sprog. Der er simultantolkning. Det er en demokratisk ordning, sagde hun.

Powered by Labrador CMS