Inatsisartut har godkendt den nye koalition mellem Inuit Ataqatigiit og Demokraatit, og de nye medlemmer af Naalakkersuisut er præsenteret.
Tidligere borgmester i Kommune Kujalleq for Inuit Ataqatigiit, Stine Egede, får ansvaret for sociale anliggender, arbejdsmarked, familier og indenrigsanliggender.
Inatsisartut har godkendt den nye koalition mellem Inuit Ataqatigiit og Demokraatit, og de nye medlemmer af Naalakkersuisut er præsenteret.
Tidligere borgmester i Kommune Kujalleq for Inuit Ataqatigiit, Stine Egede, får ansvaret for sociale anliggender, arbejdsmarked, familier og indenrigsanliggender.
Det er områder, hun kender fra sin borgmesterperiode 2021-2025. Men erfaringerne er også præget af kritik. Kommunens håndtering af børne- og socialområdet har i flere år været under hård beskydning, og økonomien var stærkt presset. Stine Egede har selv forklaret, at hun overtog en rodet økonomi. Nu får hun mulighed for at vise, om erfaringerne kan omsættes til bedre løsninger på landsplan.
Mere opsigtsvækkende er Jens-Erik Kirkegaards tilbagevenden til politik. Han får ansvaret for miljø, natur, energi og forskning. Selvom han forlod politik i 2018, har han holdt sig aktiv i den offentlige debat, blandt andet som klummeskribent i Sermitsiaq.
I et interview med Sermitsiaq i august 2026 fortalte han om sin tidligere rolle som naalakkersuisoq for råstoffer for Siumut og om udbuddet af olielicenser i Nunap Qeqqa i 2014. Et politisk initiativ, hvis konsekvenser igen er blevet aktuelle med det amerikanske selskab Greenland Energy Companys ønske om prøveboringer.
Jens-Erik Kirkegaard har siden forladt Siumut og repræsenterer nu Demokraatit. Men hans grundlæggende holdning synes uændret: Grønland skal finde balancen mellem økonomisk udvikling og naturbeskyttelse. Han har blandt andet peget på erfaringer fra Alaska og Nordnorge, hvor råstofudnyttelse og naturhensyn søges forenet.
Men nu nærmer Grønland sig måske en situation, hvor de principielle diskussioner bliver til konkrete politiske valg.
Hvad sker der, når olieselskabet efter planen vender tilbage i vinteren 2027 med boreudstyr? Vil vi acceptere prøveboringerne? Og hvad gør vi, hvis prøveboringerne bekræfter de enorme olieforekomster, som selskabet har peget på – potentielt op mod 20 milliarder tønder?
Det er ikke længere kun et spørgsmål om olie eller ej. Det handler om, hvilken udvikling Grønland ønsker, hvilke risici vi er villige til at løbe, og hvordan vi sikrer, at befolkningen får reel værdi af eventuelle ressourcer. Samtidig skal vi forholde os til de miljømæssige konsekvenser og de politiske interesser, der følger med.
Det bliver derfor særligt interessant at følge samarbejdet mellem Jens-Erik Kirkegaard og naalakkersuisoq for råstoffer, Múte B. Egede. De skal finde fælles fodslag på et område, hvor koalitionen har lovet, at miljøbeskyttelse skal være en central og ligeværdig del af råstofpolitikken.
Både Stine Egede og Jens-Erik Kirkegaard står med tunge opgaver. Men især olieproblematikken kan blive en afgørende prøve på, om den nye koalition formår at forene økonomiske ambitioner, politisk ansvar og hensynet til Grønlands natur og fremtid.