Økonomisk Råd vil have unge ledige i aktivitetsjob – det kan starte i Tasiilaq

Skal unge ledige udføre samfundsnyttige opgaver som betingelse for at modtage jobsøgningsydelse?

Det foreslår Grønlands Økonomiske Råd at overveje i sin nye rapport for andet halvår 2026. Rådet peger på såkaldte aktivitetsjob, som kommunen skal administrere, og nævner unge op til eksempelvis 25 år som målgruppe.

Ordningen skal være et alternativ til passiv forsørgelse og hjælpe de unge hurtigere videre til uddannelse eller et almindeligt arbejde.

– Det kunne eventuelt gennemføres som en forsøgsordning i et bestemt geografisk område, fx Tasiilaq, skriver Økonomisk Råd.

Vil stille flere krav 

Med aktivitetsjob vil modtagere af jobsøgningsydelse skulle udføre opgaver til gavn for samfundet. Ud over at få flere videre til uddannelse eller arbejde er formålet at skabe eller fastholde det, hvad rådet kalder for arbejdsmarkedskultur.

Rådet begrunder forslaget med, at niveauet for jobsøgningsydelsen og andre ydelser fortsat begrænser den økonomiske tilskyndelse til at arbejde. Det gælder særligt unge.

Kravene til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet er allerede blevet skærpet med finansloven for 2026, fremgår det af rapporten. Men rådet ser altså gerne flere tiltag. 

– Opstramningen af rådighedskravet har hjulpet, men der er stadig problemer, skriver rådet.

Rapporten beskriver ikke, hvilke konkrete opgaver de unge skulle løse, eller hvor mange timer de skulle deltage. Aldersgrænsen og Tasiilaq som forsøgsområde bliver ligeledes nævnt som eksempler, ikke som en færdig plan.

Store forskelle på jobmulighederne 

Tasiilaq er blandt de distrikter, hvor ungdomsledigheden er højest i rapportens oversigt. Her ligger ledigheden blandt de 18-25-årige i arbejdsstyrken på omkring 17 procent mod 2,3 procent i Nuuk (ifølge tal fra 2024). 

Rådet peger samtidig på, at forskellene i ledighed blandt andet afspejler, at erhvervsmulighederne er forskellige fra sted til sted.

Gode job- og uddannelsesmuligheder får flere til at søge mod Nuuk, mens særligt Syd- og Østgrønland mærker, at befolkningen flytter væk. Det er også i høj grad her, at ledigheden blandt både unge og voksne er stor, skriver rådet.

På landsplan er antallet af registrerede arbejdssøgende faldet siden efteråret 2025. Rådet vurderer, at fremgangen i økonomien er den primære forklaring. Her fremhæves især den positive udvikling i fiskeriet.

Uddannelse tættere på de unge 

Flere krav til unge ledige er ikke det eneste forslag i rapporten. Rådet efterlyser også bedre muligheder for at tage en uddannelse lokalt.

– Der er mangel på lokale uddannelsesmuligheder samtidig med mangel på uddannet arbejdskraft, påpeger rådet. 

En kombination af lokal undervisning, fjernundervisning og praktik kan gøre uddannelse mere tilgængelig.

– Frem for at etablere enkeltstående uddannelser som fx pædagogisk assistent kunne man tænke mere tværgående og udvikle en lokal uddannelse som velfærdsassistent. 

Rådet fremhæver blandt andet uddannelseshuset i Tasiilaq, som indgår i finanslovsforslaget for 2027. Mere generelt peger det på lokale erhvervsuddannelsesforløb med praktikmuligheder, så flere kan uddanne sig, uden de nødvendigvis skal flytte til en større by.

Sermitsiaq følger op på temaet i en artikel med formanden for Grønlands Økonomiske Råd, Torben M. Andersen.