14. april træder Inatsisartut sammen til Forårssamlingen. En
lang samling, som ifølge planen skal løbe til 18. juni.
Der er optaget 48 nye punkter fra medlemmer af Inatsisartut,
33 nye punkter fra Naalakkersuisut og så skal 66 udskudte punkter fra
Efterårssamlingen 2025 behandles. I alt 147 punkter, skriver formanden for
Inatsisartut, Kim Kielsen, i en pressemeddelelse.
Sermitsiaq har gennemgået punkterne og samlet et overblik
over nogle af lovforslagene på dagsordenen.
Nyt navn til Sikuki Nuuk Harbour
Naalakkersuisoq for sociale anliggender, arbejdsmarked, boliger,
infrastruktur og yderdistrikter, Aqqaluaq B. Egede (IA), foreslår, at SIKUKI
Nuuk Harbour får nyt navn og får hjemmel til at erhverve og drive havne udenfor
Nuuk.
Det lyder måske bekendt. Punktet var nemlig også på
dagsordenen til Efterårssamlingen 2025, men blev uden forklaring pillet af på
dagen, hvor det skulle behandles.
Nu er forslaget tilbage. Som det er nu, er det kun i Nuuk,
at selvstyrejede Nuuk Sikuki Harbour driver en havn på kommercielle vilkår, men
hvis lovforslaget gennemføres, kan dette bredes ud til resten af landet.
Ved at indføre kommerciel havnedrift kan Sikuki indføre
brugerbetaling i form af havnetakster i havnene til finansiering af drift og
vedligehold.
Ifølge forelæggelsesnotatet til forslaget var der på de selvstyreejede
havne et vedligeholdelsesefterslæb på 270 millioner kroner per 2021. Tanken med
at drive havne kommercielt i resten af landet også er, at det dermed ikke vil
belaste landskassen.
”En fordel ved at give Sikuki Ports A/S hjemmel til at
erhverve og drive havne uden for Nuuk, er at alle kan få gavn af Sikuki Ports
A/S’ erfaringer og ekspertise inden for havnedrift. Denne fordel vil komme alle
borgere til gode.
Ved at overdrage udvalgte selvstyreejede havne til Sikuki
vil det være muligt at realisere vedligeholdelsesefterslæbet, da Sikuki vil
kunne drive de udvalgte havne på kommercielle vilkår,” står der.
Samtidig skal selskabet omdøbes til Sikuki Ports A/S.
Punktet skal 1. behandles i salen 30. april.
Afkriminaliser cannabis
Formand for Atassut Aqqalu C. Jerimiassen er også kommet med
en række forslag, heriblandt at cannabis skal afkriminaliseres.
Ideen er, at cannabis skal sælges gennem statsligt ejede
eller statsgodkendte salgsstedet. Lidt ligesom et værtshus, skriver han.
I beslutningsforslaget slår han fast, at dette ikke er for
at øge stofbruget i landet – det modsatte faktisk.
”Ved at afkriminalisere cannabis og begrænse anvendelsen til
særligt godkendte steder, kan vi sikre, at de penge, der genereres, går direkte
til sundhedsvæsenet og behandlingstilbud. Det skal ses som et led i kampen mod
misbrug – ikke en accept af det,” står der.
Aqqalu C. Jerimiassen henviser til, at data fra andre steder,
som har legaliseret cannabis, viser, at narkorelateret kriminalitet er faldet,
og antallet af stærkere stoffer i omløb er reduceret.
Punktet skal 1. behandles i salen 6. maj.
Registrering af oprindelig befolkning i Grønland
Af de i alt 147 punkter står Naleraq for 41 af dem.
Blandt disse punkter findes et forslag, som lyder bekendt.
Formand for partiet Pele Broberg vil nemlig have Inatsisartut til at pålægge
Naalakkersuisut at foretage datamæssig registrering af den oprindelige
befolkning i Grønland.
Pele Broberg har tidligere foreslået et Inuit register. I 2023
fremsatte han et forslag om, at Naalakkersuisut skulle lave et grønlandsk
register af Inuit baseret på frivillig registrering samt tilhørende
valgregister.
Det endte med at IA og Siumut fremsatte et ændringsforslag, som
forpligtede Naalakkersuisut til at lave en redegørelse om konsekvensen af og behovet
for et grønlandsk register af Inuit.
I sit nye forslag skriver Pele Broberg, at hvis Inatsisartut
skal leve op til gældende lov og rettigheder, er de nødsaget til at lave en optegnelse
over Inuit i Grønland.
Han henviser til ILO-konvention nr. 169, som omhandler oprindelige folks rettigheder. Her nævnes
optegnelse eller register dog ikke, men der står, at selvidentificering som
tilhørende et oprindeligt folk skal betragtes som et grundlæggende kriterium
for fastsættelse af de grupper, som konventionen omhandler. Desuden skal man nedstamme fra folk, som beboede landet, da det blev kolonialiseret.
I Pele Brobergs forslag står der ikke direkte, hvad dataindsamlingen
skal bruges til, eller hvordan registreringen skal foregå.
”For at vi kan sikre rettighederne, er det på tide at
etablere en systematisk dataindsamling for oprindelige folk ”Inuit” i Grønland.
Det siger verden. Det siger vores lov. Det siger institutionerne. Det skylder
vi vores befolkning,” skriver Pele Broberg.
Tidens bestemmelse, pensionsordning og våbenlov
Der er som sagt 66 punkter, som er blevet behandlet på
efterårssamlingen sidste år, og nu skal færdigbehandles.
Heriblandt er forlaget om, at størstedelen af Grønland skal
vende tilbage til den gamle tidszone UTC-3. Både Naleraq og Siumut har
foreslået dette. Punktet blev sendt til behandling i Lovudvalget efter 1. behandlingen
14. oktober 2025.
Et andet forslag er ændring af den obligatoriske pensionsordning,
som var et stort emne i valgkampen sidste år. Naalakkersuisut forslår nu en indskrænkning
af tjenestemænds opsparingsforpligtelse og midlertidig ophævelse af opkrævning
via skattekort og skattebillet. Punktet blev 1. behandlet 11. november og henvist
til Finans- og Skatteudvalget.
Sidst men ikke mindst skal forslaget til en ny våbenlov behandles.
Der er over 30 år siden, Grønland sidst vedtog en ny våbenlov. Dette forslag inkluderer
blandt andet at hæve aldersgrænsen for besiddelse af skydevåben til 15 år og
indføre skærpede krav til, hvordan våben og ammunition skal opbevares. Forslaget
er fremsat af naalakkersuisoq for fiskeri, fangst, landbrug og selvforsyning,
Peter Borg (D). Punktet blev 1. behandlet 1. oktober og henvist til
Lovudvalget.
