Overisning udfordrer helikopterne

Helikoptere og overisning er en dårlig kombination – og en af forklaringerne på, at Air Greenland i vinterhalvåret jævnligt må aflyse helikopterbeflyvningen af bosteder i især Nordgrønland.

Nu skal et norsk forskningsprojekt prøve at bestemme overisningsfaren mere præcist, så færre flyvninger skal aflyses.

Det er det fondsejede selskab Norsk Luftambulanse, der driver ambulancefly og lægehelikoptere i Norge og Danmark, der står bag projektet i samarbejde med det norske meteorologiske institut, der blandt andet driver vejrtjenesten YR, som også mange i Grønland bruger.

– Vi har i en årrække brugt store ressourcer på at udvikle satellitbaserede rutestrukturer samt vejrkameraløsninger for at kunne flyve i dårligt vejr. Men fortsat er aflysninger på grund af vejret en udfordring – især om vinteren. Det skyldes især risikoen for overisning, siger Erik Normann, fagchef for flyoperativ udvikling i Norsk Luftambulanse.

Samler på is

I første omgang samler man data i området ved Tromsø. Nogle uger i år og forrige vinter har Norsk Luftambulanse lejet en helikopter med overisningsudstyr, som de flyver direkte ind i de skyer, hvor der er stor risiko for overisning. Her måler man så luftfugtighed, temperatur og vindforhold. Dataene lægges ind i vejrmodel, som man håber kan bruges fremover med færre aflysninger til følge.

Det er bestemt ikke ufarligt, selv om den norske helikopter af typen AW 139 har afisningsudstyr, der med elektrisk varme forhindrer is i at sætte sig på skrog og rotorer, er helikopteren fyldt med is, når den lander.

Overisning truer sikkerheden, fordi det ændrer helikopterens form og gør den tungere. Så det er også en balancegang, når man skal forhindre overisning. Afisningsudstyret vejer cirka 200 kilo, så det sætter grænser for, hvor små helikoptere, det kan monteres på – og så er det dyrt.

Air Greenland har afisningsudstyr på de to største helikoptere – SAR-helikopterne af typen H225, hvorimod der ikke er tilsvarende udstyr på H125 og H155, der bruges på ruteflyvningerne i Nord-, Øst- og Sydgrønland.

Perspektiver i Grønland

Hos Air Greenland glæder man sig til at se, hvad der kommer ud af det norske forskningsprojekt.

- Det er et interessant projekt, som nordmændene er i gang med. Lykkes det, får vi viden, som også kan bruges i Grønland – også selv om forholdene i Norge ikke altid er direkte sammenlignelige med Grønland, forklarer Carsten Madsen, der med titlen Chief Pilot Rotorwing er chef for Air Greenlands helikopteroperationer.

- Der er nogle afgørende forskelle mellem Nordnorge og Grønland, som gør, at vi ikke kan omsætte erfaringerne en til en i forhold til rutetrafikken.

- Først og fremmest gælder der to forskellige regelsæt for SAR-operationer og almindelig ruteflyvning. Derudover er GPS-dækningen i Grønland ikke så god som for eksempel i Tromsø-området – og endelig er det kun ganske få grønlandske lufthavne, hvor vi kan lande i mørke under reglerne for instrumentflyvning. Så selv om vi bliver bedre til at forudsige risikoen for overisning, tør jeg ikke love, at der bliver færre aflysninger i fremtiden.

Der er meget stramme regler for ruteflyvning med helikoptere – og de regler gør især helikopterflyvningen i Nordgrønland besværlig.

- Vi er som udgangspunkt altid nødt til at følge reglerne for visuel flyvning, for i Nordgrønland er det kun i Ilulissat, at vi kan lande under reglerne for instrument flyvning. Så når det er mørkt døgnet rundt i Nordgrønland, bliver det virkelig svært at flyve ruteflyvning. Så skal der både være klart vejr og fuldmåne, hvis det skal være realistisk.

Udfordringer med fuel

- En anden udfordring er brændstoffet. Vi skal altid medbringe brændstof nok, til at vi kan gå til en alternativ lufthavn – og i Nordgrønland vil det i realiteten sige start-lufthavnen. Så jo længere ruten er, jo sværere bliver det, forklarer Carsten Madsen.

Helikopterpassagererne kan af og til opleve, at deres planlagte helikopter er aflyst, mens SAR-helikopteren kommer flyvende.

- Der er helt andre regler for ikke planlagte flyvninger med ikke betalende passagerer, så når der er liv på spil, kan vi tillade os lidt mere. Det, tror jeg, at de fleste kan forstå, siger Carsten Madsen.

- Men al flyvning er undergivet stramme regler – og hvis vi med SAR-helikopteren flyver under forhold, hvor vi ikke må flyve med betalende passagerer, skal det indberettes til Trafikstyrelsen.