Palæstina-demonstration i Nuuk

En række kulturaktører afholder en demonstration til fordel for Palæstina.

Folkene bag demonstrationen

Alfred Victor Hansen

Aka Niviana Mørch Pedersen

Laura Lennert Jensen

Mudi Kramer Berthelsen

Nina Kreutzmann Jørgensen

Nivi Pedersen

Mange steder i verden er der blevet demonstreret imod Israels krig mod Hamas, og Nuuk bliver ingen undtagelse.

Onsdag har en række kulturaktører således indkaldt til demonstration i Nuuk til støtte for en permanent våbenhvile under sloganet; INUIT FOR PALESTINE.

Aktørerne bag demonstrationen skriver i en pressemeddelelse, at de ønsker, at formand for Naalakkersuisut, Múte B. Egede (IA), kommer med en klar melding om, hvad de betegner som et 'folkemord i Gaza':

- Vi ønsker permanent våbenhvile, og vi står i tæt solidaritet med resten af verdens demonstranter. 

- Múte B. Egede har vist sin støtte til Ukraine og bakket den danske regering op med sanktioner omkring Rusland og taget afstand til Ruslands krig mod det ukrainske folk. Hvorfor er han tavs omkring folkemordet i Gaza, spørges der i meddelelsen.

Demonstrationen er på onsdag den 12. juni kl. 15:00 i Nuuk.

- Vi opfordrer til en fredelig og solidarisk demonstration og opfordrer andre byer til at deltage, skriver folkene bag demonstrationen.

Powered by Labrador CMS