Finanslovs forslaget for næste år blev førstebehandlet af Inatsisartuts medlemmer tirsdag. Efter naalakkersuisoq for finanser, Aqqaluaq B. Egede (IA), havde fremlagt det, gik partiernes ordførere som sædvanligt på talerstolen for at kommentere forslaget.
Alle partier havde meget at sige. Lange bemærkninger på adskillige sider blev fremlagt fra talerstolen. Sermitsiaq har udvalgt nogle af kommentarerne.
Naleraq: Hvis pengene bruges rigtigt, ville der ikke være underskud
Naalakkersuisut har budgetteret med, at landskassen næste år vil have et underskud på 89 millioner kroner. Naleraqs ordfører og partiformand, Pele Broberg, sagde blandt andet, at de nødvendige penge kunne være blevet anvendt mere gennemtænkt.
- Mangel på penge er ikke det eneste problem vi har i vores land. Det afgørende er også, hvordan pengene bliver brugt, siger han.
Efter hans opfattelse kan økonomien blive mere balanceret, hvis der spares på den voksende administration og begrænse brugen af konsulenter.
- Hvis Naalakkersuisut er parat til forandring, er Naleraq parat til at indgå en økonomisk ansvarlig aftale, siger Pele Broberg.
Han varsler, at de vil fremlægge deres forslag, når de indleder forhandlinger med naalakkersuisoq for finanser.
Atassut: Hvordan vil borgerne mærke den store investering i Skattestyrelsen?
Da naalakkersuisoq fremlagde forslag til finansloven på et pressemøde den 20. august, foreslog han, at der afsættes 105 millioner kroner til at opgradere Skattestyrelsens it-systemer. Atassuts formand Aqqalu C. Jerimiassen vil vide, hvordan den enkelte borger vil mærke dette.
- Det er igen blevet meget interessant at høre, hvordan skattesystemet politisk skal justeres i fremtiden. Når vi ser på den nuværende situation, og når der allerede er afsat mange millioner til at modernisere de tekniske systemer, er det interessant at vide, hvilken betydning det vil få for borgernes service fra Skattestyrelsen, siger partiformanden fra talerstolen.
Han understreger også, at han er helt uenig i Naalakkersuisuts ønske om at skære ned på bevillingerne til kommunerne og kirken.
- I finanslovsforslaget bliver kommunerne desværre ramt betydeligt, fordi der ikke er noget, der tyder på, at der økonomisk bliver foretaget nogen form for regulering af udligningen.
- Hvis overskriften er "Samfundsmæssig robusthed tæt på borgerne" så er det desværre allerede selvmodsigende, og det vil vi fra Atassuts side gøre klart opmærksom på, siger Aqqalu C. Jerimiassen.
Siumut foreslår ændringer til 35 millioner kroner
Siumut ser flere af Naalakkersuisuts planlagte initiativer som positive. Det gælder blandt andet nye uddannelsesinstitutioner i Ilulissat og Tasiilaq, styrkelse af indsatser for børn og unge, energiforsyning og forbedringer i sundhedsvæsenet.
Partiet foreslår dog ændringer til en værdi af 35 millioner kroner ifølge egne beregninger. De omfatter forhøjelse af boligtilskud, finansiering af udviklingen af fiskeriet, øgede bevillinger til idræt og forebyggelse, styrket rådgivning til gældsramte, oprettelse af en fond til affaldshåndtering samt større investeringer i havne.
- Siumut ønsker desuden en løsning for kommunerne i forhold til de stigende lønninger og priser.
- Disse krav har ikke til formål at skabe et nyt underskud. Den første finansieringsmulighed er, at eventuelle ”overskydende” midler kan anvendes, hvis den nye danske sundhedsordning overtager udgifter, som der allerede er reserveret midler til på den grønlandske finanslov, siger Erik Jensen.
Han vil dog først have afklaret, om midlerne faktisk kan anvendes til deres egne formål.
- Inden andenbehandlingen må Naalakkersuisut imidlertid først bekræfte, om dette er muligt, siger han.
Naalakkersuisut sigter mod, at bloktilskuddet til kommunerne, som i år er på lidt over 1,9 milliarder kroner, næste år skal være 51 millioner kroner lavere. Det understreger Siumut igen, at partiet er uenig i.
- Mange af de medlemmer af Inatsisartut, der sidder her, er samtidig folkevalgte i forskellige kommuner. Eksempelvis er flere af de ledende folkevalgte fra både Kommune Kujalleq og Kommune Qeqertalik repræsenteret her. Fra Siumuts side vil vi være meget overraskede, hvis finansloven godkendes med denne konto i sin nuværende form, for flere borgmestre i jeres egne kommuner har kraftigt forsøgt at råbe jer op – og Siumut mener, at de bør blive hørt, siger Erik Jensen.
Demokraatit roser Naalakkersuisuts forslag
Demokraatit har en anden holdning end Naleraqs, Atassuts og Siumuts forslag, spørgsmål og kritik. Det fremgik af partiets ordfører, Margrethe Thårup Andersens, tale.
Selv om forslaget er lagt op til underskud, er Demokraatit mere rolige end de øvrige ovennævnte partier.
- Demokraatit mener ikke, at lands kassens økonomi skal skabe unødig uro. Vi står ikke lige nu i en økonomisk krise. Men vi skal heller ikke lukke øjnene for, at der kan opstå en krise.
De mener dog fortsat, at målet om overskud i 2029 og 2030 er sårbart.
- Det budgetterede overskud i de kommende år er ikke en indbetaling på kassen. Indtægterne kan udvikle sig anderledes end forventet. Udgifterne kan stige. Forhold i andre lande kan ændre priser, renter og investeringer. Derfor skal forventningerne være realistiske, og vi skal være forsigtige med at bruge indtægterne, siger Margrethe Thårup Andersen.
Inuit Ataqatigiit: Et år er ikke nok
Der er mange udfordringer i Grønland, og det er ikke muligt at forbedre dem alle inden for én inatsisartutlov om finansloven, siger Inuit Ataqatigiits ordfører.
- Derfor mener Inuit Ataqatigiit, at det er vigtigt og ønsker, at alle partier indgår aftaler på tværs af valgperioder om politiske målsætninger for flere år, siger Ane Hansen.
Hun ønsker blandt andet, at målsætningerne skal omfatte følgende: Forhold for børn, uddannelse, boliger og velfærd i hele landet samt sundhedsvæsenet.
Ane Hansen nævnte også et emne, der har været politisk debatteret i de seneste år, nemlig antallet af fødesteder. Ifølge hende bør der være flere fødesteder.
- Vi har brug for en vækst i befolkningstallet, og derfor skal vi også sikre, at der er flere fødesteder ude på kysten, vi skal altid stræbe efter at der bliver flere kalaallit i vores land for at sikre flere hænder fremadrettet, siger hun.
Hun ønsker også klart, at tilskuddene til kommunerne ikke bliver skåret ned.
- Kommuner er dem der arbejder borgernært, hvorfor jeg ønsker at man ikke skærer ned på støtte til kommuner som de har store behov for. Kommunerne har også store behov for at kunne tilbyde gode ansættelsesvilkår og de har også store behov for at have et tæt service over for deres borgere, siger Ane Hansen.
Andenbehandlingen af lovforslaget forventes at finde sted den 26. oktober og tredjebehandlingen den 12. november.
