DØGNRAPPORT
Passager på kystskib forsøgte at sejle med hash
En passager på kystskibet Sarfaq Ittuk er blevet stoppet af toldpersonalet i havnen i Nuuk tirsdag morgen. Manden er sigtet for besiddelse af over en kilo hash. Endvidere har politiet fundet en cannabisplante i en lejlighed i Qinngorput.
To sager om euforiserende stoffer fylder i politiets sagsakter i dag.
Foto: Oscar Scott Carl
En passager i Sarfaq Ittuk fra Nuuk mod Sydgrønland er tirsdag morgen stoppet af toldpersonalet i havnen efter, der er fundet hash i vedkommendes bagage.
Sagen er anmeldt til politiet tirsdag klokken 08.51.
- Efterforskningen viser, at der er tale om over en kilo hash. Manden blev tilbageholdt af politiet og senere løsladt samt sigtet for besiddelse af hash. En juridisk vurdering af sagen er i gang, oplyser vagtchef ved Grønlands Politi, Aputsiaq Hansen til Sermitsiaq.
Cannabisplante fundet ved et tilfælde
Politiet har også modtaget en anmeldelse om et røveri i et hjem i Nuuks bydel Qinngorput tirsdag klokken 15.06. Offeret er blevet truet med en kniv, hvor gerningsmænd tog offerets ejendele.
- Politiet har været hos de mistænktes lejlighed, også i Qinngorput, hvor ransagningen viste, at mistænkte gerningsmænd i et røveri, også havde en cannabisplante i egen lejlighed. Personer der har med røveriet og besiddelse af en cannabisplante er sigtet i sagerne, fortæller Aputsiaq Hansen.
Han fortæller endvidere, at politiet ikke anser røveriet som et tilfældig sag, da gerningsmænd og offer kender hinanden på forhånd.
Tre brande - tre forskellige byer
Tirsdag har Grønlands Politi desuden fået tre anmeldelser om brande. I to byer, i Sisimiut og Paamiut, er der anmeldt en brand i en lejlighed. Vagtchefen oplyser, at der ikke er sket personskade i begge brande.
- Desuden er der anmeldt en brand i en skur i Tasiilaq. I den forbindelse vil politiet gerne komme i kontakt med eventuelle vidner, der har set eller hørt om sagen, siger Aputsiaq Hansen.
Politiet kan kontaktes på telefon 70 14 48.