Pele Broberg om § 21-kommissionen: Selvstændighedens parkeringsplads

Finans- og skatteudvalgets næstformand Pele Broberg fra selvstændighedspartiet Naleraq undlod 19. november at stemme for en bevilling på to millioner kroner til Naalakkersuisuts § 21-kommission, da et snævert flertal i udvalget slap pengene fri. 

– Det grønlandske folk har ret til selvbestemmelse, men vi ønsker ikke at lægge navn til en model, der efter vor opfattelse ikke bringer landet tættere på målet, men blot parkerer selvstændighedsprocessen i en teknisk/juridisk skriveøvelse uden reel politisk og folkelig forankring, siger Pele Broberg til Sermitsiaq. 

Hvad skal der til for at få Naleraqs støtte? 

– Vi støtter gerne finansieringen af en § 21-kommission med et mandat og en sammensætning, som rent faktisk aktiverer vor ret til selvstændighed og dekolonisering, og som kan fungere som en reel vejledning til Naalakkersuisut i forhandlingerne med den danske stat om Grønlands selvstændighed. Naalakkersuisut søgte første gang om pengene til § 21-kommissionen 7. februar, men da var valget netop udskrevet. I denne situation kræver det et enigt udvalg at lette på landskassens låg, men Naleraq og Demokraatit undlod at stemme. 

Ansøgningen blev udskudt til 19. november, men i dag står Demokraatit i spidsen for en koalition, som lover at afslutte kommissionens arbejde. Og så faldt pengene. 

– Naleraq har fra starten ønsket at aktivere § 21 i Selvstyreloven, men koalitionen har gjort kommissionen til en meget smal juridisk ekspertkommission, forankret i Formandens departement med et snævert teknisk mandat. Kommissionen skal først og fremmest beskrive, hvordan systemet fungerer rent juridisk, men ikke hvordan Grønland kommer fri af dette system. Det er til gengæld helt fint, at kommissionen kun skal arbejde i et år, for den dansk/grønlandske selvstyrekommission har i sin betænkning fra 2008 allerede på grundig vis forklaret, hvordan § 21 bliver aktiveret, siger Pele Broberg. 

Naleraqs køreplan

Hvad bør Naalakkersuisut i stedet gøre? 

– Koalitionen skal, hvis den virkelig vil starte selvstændighedsprocessen, søge Inatsisartut om et klart mandat til at aktivere § 21. Naalakkersuisut skal samtidig sikre sig en juridisk bistand med fokus på, hvordan det grønlandske folk sikres bedst muligt i forhandlingerne med den danske regering. Naalakkersuisut skal sikre sig, at Inatsisartut står sammen om de beslutninger, der skal træffes i denne proces. Naalakkersuisut skal sikre sig, at den danske stat ikke på forhånd får indblik i Naalakkersuisuts forhandlingsposition ved at læse kommissionens anbefalinger. 

– Naalakkersuisut havde i efteråret en gylden mulighed for at inddrage partierne i en åben og reel politisk proces, men valgte at erstatte selvstændighedsarbejdet med en juridisk redegørelse, siger Pele Broberg.